Ph.d. i verdensmål: Finansministeriet og kommunerne kan sende 2030-målene ud i glemslen

I den nye aftale om kommunernes økonomi for 2024 er verdensmålene for første gang siden 2017 (aftale for 2018) gledet ud. De har været omtalt i de seneste seks aftaler. Med hensigtserklæringer – bevares – men de var der, og det har været med til at skabe opmærksomhed på emnet. Heller ikke klima og bæredygtighed indgår i den nye økonomiaftale.

Som jeg læser det, så går parterne efter traditionel kommunal kernedrift – og her er der altså ikke blevet plads til den grønne omstilling og den brede bæredygtighedsdagsorden ved verdensmålene.

Det kan læses som en konsekvens af, at regeringen fokuserer på afbureaukratisering og kernevelfærd. Mette Frederiksen (S) taler om nærhedsreformer, og at borgerne skal kunne mere selv. Dermed må logikken også være, at man ikke kan bede kommunerne om at løse alle mulige andre opgaver, som ikke betragtes som kernedrift.

Fra Finans- til Udviklingsministeriet
I forhold til verdensmålene er det interessant, fordi det forhold, at de glider ud af økonomiaftalen, også kan ses som en konsekvens af, at de er flyttet fra Finansministeriet til Udviklingsministeriet ved Dan Jørgensen (S). Dermed bliver der altså lagt et mere klassisk udviklingsblik på verdensmålene. Formelt vil regeringen naturligvis sige, at det er fordi, der så kan ligges et øget fokus på dem. Og det kan da heller ikke udelukkes, at Dan Jørgensen faktisk interesserer sig mere for verdensmålene, end tilfældet var i Finansministeriet.

{{toplink}}

Omvendt var det tidligere et argument for, at de var højt prioriteret i Danmark, at de netop var placeret i Finansministeriet, fordi det ministerium er særligt dygtige til at sikre det tværfaglige fokus, samt det naturlige forhold at de bedre vil kunne prioritere midler til verdensmålene, hvilket dog kun i mindre grad er sket.

Den store risiko ved placeringen i Udviklingsministeriet er, at fokus med verdensmål bliver på udviklingen i det globale syd (som også er en del af verdensmålene), men ikke fokuseret på de steder, hvor Danmark har store udfordringer i forhold til verdensmålene - i særdeleshed bæredygtigt forbrug, klimahandling og livet i havet.

Verdensmål kræver ledelse
Jeg afsluttede i 2022 et ph.d.-projekt om danske kommuners arbejde med verdensmålene. En af konklusionerne var, at verdensmålene kræver oversættelse og ledelse. I de kommuner, jeg undersøgte, var der en klar sammenhæng mellem ledelsens fokus på verdensmål og verdensmålenes udbredelse og indflydelse i den enkelte kommune.

Den generelle tendens i kommunerne har været, at verdensmålene har haft et stigende fokus, men der hvor verdensmålene for alvor er slået igennem, er der, hvor ledelsen (politisk såvel som administrativ) har taget verdensmålene til sig og taget ansvar for deres udbredelse. Denne ledelse sker blandt andet igennem tydelig kommunikation om verdensmålene. Derfor var det også en klar styrke, at skiftende regeringer har opfordret kommuner og regioner til at arbejde med verdensmålene.

En af de store styrker ved verdensmålene er, at de giver et fælles sprog for bæredygtig udvikling. Så når både kommuner, virksomheder og civilsamfund arbejder med verdensmålene, er der mulighed for at opnå synergi mellem de mange indsatser, der ses rundt omkring. Det er blandt andet Gladsaxe Erhvervsby et eksempel på. Her har kommunen og virksomhederne skabt et partnerskab, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet for en række fælles innovative projekter. 

Verdensmålenes fremtid i Danmark
Derfor er det interessant, hvis den seneste udvikling hos regeringen er udtryk for, at verdensmålene er på vej ud i glemslen. Den offentlige sektor bliver hele tiden overvældet af nye modefænomener og begreber, der sætter fokus på nye fænomener. I de senere år har robusthed, vilde problemer og ledelse af psykologisk tryghed været hot. For nogle år siden havde verdensmålene denne status. Og før det var blandt andet innovation og samskabelse ikke til at komme uden om.

Ligeledes er der ingen tvivl om, at kommunerne generelt har taget klimaarbejdet til sig. Alle kommunerne har tilsluttet sig DK2020, og udvikler ambitiøse klimaplaner. Men den brede bæredygtigheds-dagsorden risikerer at blive glemt, hvis verdensmålene bare var et forbigående fænomen.

Hverken Danmark eller den øvrige verden er i mål med arbejdet med verdensmålene. Derfor må vi håbe, at de ikke bare er blevet endnu et modefænomen i kommunerne, men at kommunerne evner at fastholde et fokus på den brede bæredygtige omstilling.

Med tanke på usynligheden i den nye kommuneaftale bliver det interessant at følge udviklingen med verdensmålene i Danmark i de kommende år.

{{toplink}}{{toplink}}

debat@altinget.dk