Minister langer ud efter Aarhus og Aalborg for ”uansvarlige” budgetter

Politikerne i Aarhus og Aalborg Kommune har lagt lige lovligt optimistiske forventninger ind i næste års budget.

Det mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Han reagerer på, at begge kommuner har lagt forudsætninger ind i det netop vedtagne budget om en gevinst på trecifrede millionbeløb fra en kommende ændring af den kommunale udligningsordning.

En reform, som regeringen imidlertid endnu ikke selv er kommet med noget udspil til.

”Det er uansvarligt, hvis kommuner budgetterer med store milliongevinster fra en kommende justering af udligningssystemet, som regeringen ikke har spillet ud med, endsige vedtaget,” skriver Simon Emil Ammitzbøll i en mail til Altinget.

Valget er en skærpende omstændighed
I disse måneder arbejder det såkaldte Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet på at færdiggøre en rapport, som skal ligge til grund for de politiske forhandlinger om en ændring af det for kommunerne så vitale udligningssystem.

Og eftersom rapporten endnu ikke er færdig, er der ifølge indenrigsministeren endnu ingen, der kan sige, hvad der kommer til at ske med udligningen. Derfor advarer han mod at gøre sig alt for håndfaste forventninger om det endelige udfald.

”Man skal ikke planlægge at bruge penge, som man ikke har. Og det er ekstra problematisk, når man gør det lige før et kommunalvalg, fordi vælgerne risikerer at blive ført bag lyset,” skriver Simon Emil Ammitzbøll.

Afsættet for de to jyske kommuners forudsigelser om udfaldet af den endnu ukendte udligningsreform skal findes i den mere tekniske del af kommunernes økonomi.

Her kompenseres kommuner for deres udgifter til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige via det såkaldte beskæftigelsestilskud.

Systemfejl forventes elimineret
Tilskuddet ligger uden for den generelle kommunale udligningsordning. Men en del af opdraget for Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg er at finde en model for at indarbejde beskæftigelsestilskuddet i udligningsordningen.

Det er netop denne øvelse, som politikerne i Aarhus og Aalborg fæstner så store økonomiske forventninger til.

Vurderingen her er nemlig, at man gennem en årrække er blevet systematisk underkompenseret gennem beskæftigelsestilskuddet for et beløb på rundt regnet 200 millioner kroner i Aarhus og omkring 115-130 millioner kroner i Aalborg.

”For 2019 og frem forventes systemfejlene vedrørende beskæftigelsestilskuddet løst via de forventede justeringer af udligningssystemet,” lyder det således i et notat om forudsætningerne bag Aarhus Kommunes budget for 2018.

En dristig antagelse
Tidligere afdelingschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Niels Jørgen Mau Pedersen har igennem en længere årrække siddet i spidsen for ministeriets finansieringsudvalg.

Og for ham er kritikken af beskæftigelsestilskuddet fra Aarhus og Aalborg ikke ny.

Han vurderer, at man i Økonomi- og Indenrigsministeriet anskuer de forskellige udlignings- og kompensationsordninger lidt mere i et helikopterperspektiv, frem for blot at se på beskæftigelsestilskuddet isoleret.

Derfor mener han ikke, at man automatisk når til en konklusion om, at en omlægning af beskæftigelsestilskuddet vil betyde, at en kommune som Aarhus får den forventede gevinst.

”Det lyder lidt dristigt at regne med en sådan gevinst. Lykkes man rent faktisk med at få omlagt beskæftigelsestilskuddet, så kan det jo tænkes, at effekterne af den øvelse i et vist omfang vil blive modgået af andre ændringer i udligningssystemet,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen, der i dag er projektchef ved Vive.

Borgmester Bundsgaard er tavs
Alle partier undtagen Nye Borgerlige står bag budgettet i Aarhus. Og selvom man i blandt andet Venstre har været skeptisk over for forudsætningen om, at en udligningsreform vil give en stor gevinst til kommunen, så valgte partiet alligevel at stemme for.

”Vi har ladet os betrygge af borgmesteren og forvaltningens vurdering af, at det er et realistisk udfald af de kommende forhandlinger om en udligningsreform,” siger Gert Bjerregaard, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet i Aarhus.

Han mener derfor, at ansvaret for, at budgettets forudsætninger holder vand primært hviler på borgmesterens skuldre.

Aarhus’ socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, afviser imidlertid at kommentere på kritikken fra økonomi- og indenrigsministeren om, at kommunens budget hviler på et uansvarligt grundlag. I stedet henviser borgmesteren til Socialdemokratiets politiskr ordfører i byrådet, Peder Udengaard.

Peder Udengaard mener, at hverken Socialdemokratiet eller de øvrige partier bag kommunens budgetforlig opfører sig uansvarligt eller fører borgerne bag lyset.

”Det ville tværtimod være uansvarligt af regeringen og Folketinget, hvis ikke de får ændret på modellen for beskæftigelsestilskuddet, så de åbenlyse systemfejl bliver elimineret,” siger Peder Udengaard.

Aalborg er en smule mere forsigtige
I Aalborg Kommune har borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) intet problem med at stå på mål for forudsætningerne bag kommunens budget.

Han forklarer sig med, at kommunen måske nok har lagt nogle klare forventninger til udfaldet af en udligningsreform ind i budgettet. Men så har man til gengæld været mere konservativ på andre parametre.

”Det er rigtigt nok, at vi har nogle forventninger til, at vores tab på beskæftigelsestilskud ikke vil fortsætte. Men i modsat retning trækker, at vi ikke har regnet med at få nogle penge fra det såkaldte finansieringstilskud,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Finansieringstilskuddet skæpper aktuelt knap 200 millioner kroner i hans kommunekasse og 3,5 milliarder kroner til kommunerne alt i alt. Men også dette tilskuds fremtid er uafklaret, og derfor har man i Aalborg valgt en mere forsigtig linje på det punkt.

Ammitzbøll må træde i karakter
Generelt har Thomas Kastrup-Larsen ikke meget tilovers for kritikken fra økonomi- og indenrigsministeren om, at hans budget skulle være videre uansvarligt.

”Simon Emil Ammitzbøll kan jo mene mange ting. Men der er behov for, at han træder i karakter og får lavet den her udligningsreform, så vi ved, hvad vi har at rette os efter fremover,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Til forskel fra Aalborg forventer man i Aarhus ikke kun at få flere penge ind på grund af beskæftigelsestilskuddet. Budget 2018 hviler samtidig på en præmis om, at kommunen også de kommende år vil få de samme indtægter fra finansieringstilskuddet.

Viser det sig, at politikerne i Aarhus tager fejl i deres forudsætninger om beskæftigelsestilskuddet, så har de allerede på forhånd givet hinanden håndslag på, at de vil stå sammen om at finde besparelser på kommunens driftsudgifter.

Håndslag på besparelser
Det bekræfter Socialdemokratiets politiske ordfører i Aarhus, Peder Udengaaard.

I siger altså kollektivt i byrådet, at I godt ved, at det her er en noget usikker forudsætning. Men I accepterer det her og nu, velvidende at I måske om nogle år kommer til at lave besparelser på den konto. Er det ikke et byråd, der mere eller mindre kollektivt er gået i valgkampsmodus?

”Det er vigtigt at understrege, at når man laver budgetlægning i en kommune som Aarhus, så er det en meget stor økonomi. Der er rigtig mange variable i spil og en lang række forudsætninger, som er behæftet med usikkerhed.”

”Så det er halt naturligt, at vi gør os nogle antagelser, som kan være behæftet med en vis usikkerhed. Det er der ikke noget odiøst, mærkeligt eller unaturligt i."

Er der andre budgetters forudsætninger, hvor I på samme måde har givet hinanden håndslag på, at hvis de ikke holder, så vil I stå sammen om at finde modgående besparelser?

”Nej. Det er kun i forhold til beskæftigelsestilskuddet, at der ligger det håndslag.”

kim@altinget.dk