Minister: Fokus på OPP må ikke begrænse statslig kontrol med kommuners økonomi

Der er politisk kamp om at fremlægge løsninger, som kan sætte fut i det offentlig-private samarbejde i kommunerne.

Da Altinget | Kommunal sidste uge præsenterede regeringens nye model til fremme af OPP, var det med erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) kontrafej svævende over rubrikken.

Læs artiklen fra sidste uge her.

Nu er det så økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers (R) tur til at give sit bud på, hvordan man kan ændre den noget modstræbende holdning, der har præget de offentlige - og særligt de kommunale - aktørers vilje til at omfavne samarbejdsformen.

Ministeren fremsatte i januar et lovforslag om ophævelse af kommuner og regioners pligt til konkurrenceudsættelse af opgaver. Et forslag, der mødte massiv modstand fra den liberale side af folketingssalen - inklusiv Venstre, som ifølge kommunalordfører Jacob Jensen dog ville se det som et "positivt signal, hvis regeringen kom med et forslag, som kunne trække brugen af OPP i den rigtige retning".

En af hans tanker gik på at løsne op for deponeringsreglerne, hvilket får støtte fra professor på Copenhagen Business School Carsten Greve, der mener, at man helt bør stryge kravet til deponering - selv om advarslen traditionelt lyder, at de kommunale udgifter så ville gå amok.

"Men spørgsmålet er, om det virkelig er det, der vil ske. Det er jo ikke sådan, at staten mister kontrollen med kommunerne, hvis man fjerner deponeringskravet. Der vil stadig være årlige økonomiforhandlinger mellem stat og kommune. Og staten vil stadig have masser af tråde at trække i, så den frygt for, at kommunerne skulle gå amok, er fuldstændig ubegrundet," argumenterer professoren.

Vestager: Deponeringskrav skal bevares
Altinget | Kommunal giver i et interview opfordringen videre til Margrethe Vestager, som dog siger klart nej.

"Grunden til, at der er et deponeringskrav, er, at kommunerne spiller så stor en økonomisk rolle, at der bliver nødt til at være nogle styringsmuligheder. Derfor kan man ikke bare fjerne deponeringskravet, men i stedet har vi lavet en pulje, hvor vi siger, at vi så fjerner en del af deponeringskravet," forklarer ministeren.

Men den pulje er i 2012 kun på 100 millioner kroner. Et ambitiøst projekt, og så er den brugt.

"Ja, men det fratager os ikke ansvaret for at styre de offentlige udgifter - herunder kommuner og regioners investeringer i offentlige anlæg."

Hvad siger du til oppositionens frygt for, at regeringens forslag om at fjerne udbudskravene i kommunerne yderligere udhuler incitamentet til at sætte gang i samarbejdet mellem offentlige og private aktører?

"Jeg synes ikke, at inddragelse rimer på, at du skal. Det, paragraffen indebærer, er, at hvis regeringen og kommunerne ikke kan blive enige, så kan regeringen trække en lovhjemmel og sige, at så slår vi jer bare oven i hovedet med den her."

"Vi ønsker at få private leverandører ind som et satsningsområde. Det vil sige, i stedet for procentdele vil vi gå efter de områder, hvor der virkelig er noget at komme efter. Tallene viser bare, at i nogle kommuner er 16 procent af opgaveløsningen lagt i private hænder, mens den i andre kommuner er helt oppe omkring 40 procent. Men de tal siger intet om, hvad det er for nogle opgaver, som udbuddene dækker over."

Mange udbud ikke bedre end få
Hvad er for dig at se bedst: At man sender 16 eller 40 procent af opgaverne i udbud?

"Jeg kender ikke eksemplerne godt nok til at vide, hvilken type opgaver procenterne repræsenterer. Og det er lidt det, der er svagheden ved at gøre det til procentudregning."

Men hvis kvantificering ikke er vejen frem, hvordan vil regeringen så gribe opgaven an?

"Det kunne være at diskutere med kommunerne, hvordan vi kommer videre herfra. Det er vigtigt ikke at få stillet det op som en konfrontation, så enten tvinger staten kommunerne til at konkurrenceudsætte, eller også vil de slet ikke."

Er det i dine øjne tilfredsstillende, at der i Danmark kun er lavet 10 OPP-projekter, mens der i Storbritannien er lavet over 700?

"Før man overhovedet kommer til udlandet, så kan man bare se på vurderingerne herhjemme. Her ligger i forvejen kvalificerede vurderinger, som siger, at der er gode muligheder for at konkurrenceudsætte mere. Og det er så vores jordnære konklusion, at det tilsyneladende ikke er det at tvinge folk til at konkurrenceudsætte mere, der gør det. Det er ikke åbenbare muligheder i sig selv, der gør det. Det er heller ikke at tvinge dem. Så må man jo finde på noget andet."

Frikommuner slipper måske for krav
Det ved man jo ikke. Der er ikke noget bevis for, at procentkravene ikke har virket, bare fordi de ikke har været i brug endnu. Argumentet her er, at kravene har fået kommunerne til at udbyde mere, fordi de ellers vidste, at de kunne blive tvunget.

"Debatten har stået på i nogle år, og det er et gennemsnit på 24,5 procent, så hvis det virker, skulle man jo tro, at alle kommuner sagde, at så retter vi ind og gør, som der bliver sagt."

Hvad med at gøre det til en opgave for frikommunerne: At fritage dem fra deponeringskravet og så se, hvad der sker?

"Jeg vil forbeholde mig retten til at tænke mere over det, for man kan spørge sig selv, hvor meget mening det giver. Hvilke kommuner skulle man så fritage? Som vi skrev i regeringsgrundlaget, så vil vi meget gerne udfordre os selv på lån og deponeringsregler. Men det skal hele tiden ske under en ansvarlig ramme."