Politiske tiltag skal sætte gang i OPP i kommunerne

I alt 10 danske OPP-projekter har set dagens lys. I England er det tilsvarende tal 713.

Der skal med andre ord gang i de offentlige-private partnerskaber, hvis Danmark skal styrke væksten og effektiviteten i den offentlige sektor ved at trække på de private aktørers erfaringer.

Hvorfor ikke starte denne proces i kommunerne, foreslår Torben Möger Pedersen, direktør i landets tredjestørste pensionsselskab, Pension Danmark. Mange kommuner tager disse år fat på opførelsen af nye folkeskoler. Og ved at samle flere små udbud i ét fællesudbud kan der høstes stordriftsfordele gennem gentagelser af løsninger og teams og udnyttelse af viden om best practice, anbefaler han.

"Jeg gætter på, at man på den måde kan få 10 skoler til 8 skolers pris. Hertil kommer, at OPP-modellen indebærer, at den private operatør tvinges til at have fokus på projektets samlede levetid, fordi operatøren både skal designe, bygge og efterfølgende drifte og vedligeholde anlægget i mange år. Det vil ofte føre til løsninger, som måske er en smule dyrere ved etableringen, men som på sigt vil give væsentlig lavere vedligeholdelsesomkostninger og dermed en bedre totaløkonomi," mener pensionsdirektøren.

Da Altinget | Teknik for nylig beskrev Pension Danmarks ønske om inden for de næste fem år at øge sine anlægsinvesteringer med 10 milliarder, stod det samtidig klart, at ingen af seks milliarder, som pensionsselskabet allerede har spyttet i offentlig infrastruktur, er tilført kommunaltekniske anlæg.

"Jeg vil ikke blande mig i, hvordan kommunerne ønsker at varetage deres opgaver. Jeg kan blot konstatere, at anvendelsen af OPP er væsentlig mindre udbredt i Danmark end i andre europæiske lande," siger Torben Möger Pedersen og fortsætter:

Anlæg eller varme hænder?
"Der er i en del kommuner skepsis over for OPP-projekter, fordi de reducerer det årlige budgetråderum, så man ikke længere frit kan flytte rundt mellem hjemmehjælps- og anlægskontoen. Andre mener derimod, at det faktisk er en af de store fordele ved OPP."

"En af grundene til, at vi har problemer med nedslidte skoler, veje og kloaknet er, at kommunerne hvert år står i en situation, hvor udgifterne til vedligeholdelse skal konkurrere med varme hænder. Det kan gå i et eller to år, men når det står på i årevis ender man med at ødelægge samfundsværdier og skubbe store regninger foran sig," vurderer han.

"Det vil ændre sig de kommende år med strammere offentlige finanser, budgetlov og finanspagt, som vil sætte strammere grænser for den offentlige gældsætning. Det vil øge behovet for at udvikle alternative off-budget-modeller, hvis vi skal undgå, at projekter med høj samfundsøkonomisk rentabilitet ikke sættes i gang."

Hvad kan man fra politisk side gøre for at øge brugen af OPP i kommunerne?

"Regeringen kan, hvis den mener, at der er et uudnyttet potentiale i at udnytte stordriftsfordele ved offentlig-private partnerskaber, skubbe udviklingen på vej ved i aftalerne om den kommunale økonomi at skrive ind, at en vis del af lånerammen skal reserveres til OPP-projekter - evt. i form af fælles udbud på tværs af flere kommuner. Eller at kommunerne for at få adgang til hele lånerammen skal gå sammen med andre offentlige eller private partnere," foreslår Torben Möger Pedersen.

100 millioner til OPP
Og det er netop, hvad den har gjort, forklarer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). I 2012 er der på anlægsområdet etableret en lånepulje på 100 millioner kroner, som er øremærket til projekter med offentligt-private partnerskaber. Her kan kommunerne låne penge uden samtidig at skulle leve op til de sædvanlige deponeringskrav, som betyder, at man for hver lånt krone skal deponere et tilsvarende beløb.

"Jeg er stor tilhænger af, at kommunerne anvender offentligt-private partnerskaber, hvor det kan give en merværdi, eller hvor kommunerne kan drage fordel af en særlig viden eller kompetence hos private virksomheder. For mig er det ikke afgørende, hvem der løser opgaven, eller hvordan den bliver løst, men derimod at opgaven bliver løst godt og på en måde, så borgerne får mest velfærd for pengene," siger ministeren uden samtidig at ville vurdere, om det er nødvendigt med yderligere tiltag for at drive udviklingen i gang.

Det mener kommunalordfører i Venstre Jacob Jensen imidlertid. Aktiviteten i kommunerne er i øjeblikket nærmest lig nul, vurderer han.

"Mit generelle indtryk er, at OPP ikke ligger øverst på listen over værktøjer, som kommunerne kan gribe fat i," siger kommunalordføreren.

Rejs krav til kommunerne
Han så derfor gerne, at man stillede krav til kommunerne - ikke ulig dem, regeringen nu lægger op til at afskaffe på udbudsfronten.

"Jeg kunne godt forestille mig, at man sagde, at hver kommune i snit skulle etablere et OPP-projekt, eller at man skulle etablere fem inden for hver region. Bare så der var nok kritisk masse til, at man fik lavinen til at rulle," siger han og fortsætter:

"Det helt store problem lige nu er, at der mangler erfaringer. Der er ikke nogen kommuner, der ønsker at være firstmover, så alle sidder i øjeblikket og lurepasser."

En anden mulighed ville være at løsne op på deponeringsreglerne, foreslår Jacob Jensen uden dog at give et konkret eksempel på hvordan.

Og i forhold til det netop fremsatte lovforslag om ophævelse af udbudskravene i kommunerne, ville en styrkelse af OPP-indsatsen da også være noget, der kunne få Venstre til at se med mildere øjne på øvelsen.

"Vi er stadig modstander af at fjerne udbudskravene, men det ville klart være et positivt signal, hvis regeringen kom med et forslag, som kunne trække brugen af OPP i den rigtige retning."