Professor: Derfor halter Danmark bagefter med OPP

Hvorfor er der ikke flere danske kommuner, der kaster sig ud i OPP-projekter?

Det spørgsmål stilles ofte af aktører, som ønsker, at den offentlige sektor styrkes og tilføjes ny viden og vitalitet fra det private erhvervsliv. Altinget | Kommunal giver her spørgsmålet videre til professor i offentlige-privat samspil ved CBS, Carsten Greve, der er blandt landets førende eksperter på området.

"Deponeringsreglerne er et af de største problemer i forhold til at få gang i brugen af OPP. Både den forrige og den nuværende regering har forsøgt sig med initiativer til at hjælpe det på vej, men endnu er der ikke fundet en løsning," vurderer Carsten Greve.

Det nuværende krav til deponering betyder, at man for hver lånt krone skal deponere et tilsvarende beløb, som først frigives, når projektet er afsluttet.

I England, som i afslutningen af 2011 havde igangsat 713 OPP-projekter, mens der herhjemme blot findes 10 af slagsens, er kommunerne ikke bundet af et tilsvarende krav til deponering af skattekroner. Det betyder, at kommunerne så at sige har kunnet sætte gang i så mange projekter, som man havde lyst - forudsat naturligvis at man havde råd til at finansiere lejeudgifterne af anlæggene.

"Her er der eksempler på, at det er gået både godt og mindre godt. I de mindre heldige eksempler er den private entreprenør gået konkurs eller havnet i svære problemer, eller også har kommunen ikke haft råd til at honorere kontrakten," fortæller Carsten Greve.

"Det er selvfølgelig uheldigt, men samtidig har det altså ført til, at man har fået lavet en masse projekter - hospitaler, skoler - som man har kunnet lære af undervejs, så kommunerne og virksomhederne i dag har en stor viden at basere nye projekter på, som vi ikke har i Danmark, fordi der hele tiden har været tale om spredte, enkeltstående projekter."

Alle holder vejret
Professoren mener ikke, at den nuværende lånepulje på 100 millioner, som giver kommunerne adgang til deponeringsfri OPP-midler, er tilstrækkelig. Faktisk mener han, at det kunne være interessant helt at stryge kravet til deponering - selv om advarslen lyder, at de kommunale udgifter ville gå amok.

"Men spørgsmålet er, om det virkelig er det, der vil ske. Det er jo ikke sådan, at staten mister kontrollen med kommunerne, hvis man fjerner deponeringskravet. Der vil stadig være årlige økonomiforhandlinger mellem stat og kommune. Og staten vil stadig have masser af tråde at trække i, så den frygt for, at kommunerne skulle gå amok, er fuldstændig ubegrundet," mener Carsten Greve, som giver politikerne følgende anbefaling.

"Helt overordnet er der brug for en fast politik på området. I dag holder kommuner og virksomheder tilbage, fordi de ikke ved, hvad der sker. De ved ikke, om reglerne laves om igen om to år. Derfor er der enten brug for at sætte nye initiativer i gang, eller også skal man acceptere, at man i nogle år frem kører på et lavere aktivitetsniveau."

"Lige nu er problemet, at alle holder vejret."