Vestager: Forældede udbudskrav skal væk

Det vakte glæde i den kommunale verden, da økonomi- og indenrigsminister Martgrethe Vestager kort efter regeringens tiltræden i oktober annoncerede, at nu skulle det være slut med rigide krav om, at faste procentsatser af kommunale og regionale opgaver skulle sendes i udbud. Samtidig ville man skrotte reglen, som giver regeringen ret til at tvinge kommuner til helt eller delvist at konkurrenceudsætte opgaver helt.

"Det er vores vurdering, at det at tage bemyndigelsen væk også er at give et fuldstændig klart tilsagn om et ligeværdigt samarbejde og et ja til, at man fortsat bruger konkurrenceudsættelse, privatisering og udlicitering," udtalte ministeren i forbindelse med tirsdagens førstebehandling af lovforslaget.

Procentmålet blev for første gang skrevet ind i den centrale aftale om kommunernes økonomi, da KL og regeringen i 2006 blev enige om, at 25 procent af de kommunale opgaver skulle være konkurrenceudsat senest i 2010. I 2009 var parterne enige om at skrue procentsatsen op til 26,5, mens den daværende VK-regering i 2010 pressede på for at få procenten endnu højere op - til 31,5 procent - men det afviste KL.

Det er det værktøj, som Vestager nu mener, at det er på tide at tage op af værktøjskassen uden at kunne sige noget om, hvilke redskaber der i stedet skal udfylde den tomme plads. Og på trods af, at værktøjet kan hævdes at have tjent sit formål, idet antallet af kommunale opgaver, der bliver sendt i udbud, er steget støt de senere år: Fra 20,2 procent af opgaverne i 2006 til 25,7 procent i 2010.
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AsnkH4p9G1S9dE5LTWNseUdaWmlCRmRhNjBPbjgwZ2c&transpose=1&headers=1&range=A1%3AF2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"title":"konkurrenceudsatte opgaver i pct.","minValue":10,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":10,"max":null},"maxValue":null},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"reverseCategories":false,"title":"Flere opgaver sendes i udbud","backgroundColor":"#FFFFFF","pointSize":0,"legend":"none","logScale":false,"reverseAxis":false,"hasLabelsColumn":true,"hAxis":{"maxAlternations":1},"isStacked":false,"width":450,"height":300},"state":{},"view":"{\"columns\":[0,1]}","chartType":"AreaChart","chartName":"Diagram1"} </script>



Kilde: KL ifølge de kommunale regnskaber. Grafen viser udviklingen i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU). IKU for 2011 kendes først omkring maj 2012.

V: Farligt at bremse udbud
Bemeldte argument er netop årsagen til, at Venstre under ingen omstændigheder kan stemme for forslaget.

"Det er efter vores vurdering lidt ærgerligt, at man i en tid, hvor vi faktisk behøver at vende hver en krone, behøver at finde alternativer løsninger - og det er også det, jeg hører ministeren sige - og så faktisk fremsætter et forslag, som trækker i den modsatte retning. Og derfor kan vi fra Venstres side i sagens natur ikke tiltræde forslaget, da vi kerer os om pris og kvalitet i den offentlige service, og det er ikke det, som forslaget her lægger op til at fremme," sagde kommunalordfører Jacob Jensen, som er helt med på, at der i krisetider er brug for at finde alternative løsninger, men:

"Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man på en eller anden måde med det her forslag vil løfte foden fra speederen i det pres, som det selvfølgelig vil give i de aftaler, man skal indgå for at nå målsætningen om det, der skal sendes i udbud."

Både Konservative og Dansk Folkeparti pegede tomlen nedad til forslaget. Hos sidstnævnte ville erhvervsordfører Hans Kristian Skibby endvidere vide:

"Er ordføreren ikke bange for, at man med det, som er på dagsordenen i dag, egentlig reelt vil ud og lave en aftale, som gør, at det bliver vanskeligere at generere private job? Det giver jo ikke kun en generering af job i det offentlige, men det gør også, at virksomhederne ikke bare bliver langt, langt mere robuste for kunderne hos det offentlige, men også får udviklet deres virksomhed til at kunne få arbejde hos private i Danmark."

S: Bare rolig
Uden at besvare spørgsmålet direkte beroligede Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, salen med, at han ikke mente, der var noget at bekymre sig om.

"Jeg tror sådan set, vi kan nå langt ad konkurrenceudsættelsens vej, og jeg tror også, at kommunerne og regionerne i stor udstrækning selv er interesseret i at nå ud ad den vej. Lige nu ligger der den her latente trussel med tvang, og der mener jeg, at vi skal erstatte den med nogle bedre redskaber, som kommunerne og regionerne faktisk kan bruge til noget," forklarede Simon Kollerup og fortsatte:

"Dermed gør vi op med den ideologiske kurs, der har præget den gamle regering, når det netop handler om kommunernes og regionernes konkurrenceudsættelse. Det er en kurs, der var - om jeg så må sige - støbt solidt i højreorienteret beton, hvor det handlede mere om konkurrenceudsættelse for konkurrenceudsættelsens egen skyld end om at skabe en bedre offentlig sektor eller en bedre velfærdsservice, og hvor man også ville tvinge kommunerne til at konkurrenceudsætte bestemte opgaver."

For Enhedslisten er diskussionen om krav til kommunernes brug af konkurrenceudsættelse i bund og grund et spørgsmål om demokratisyn.

"Altså, skal dem, der bliver valgt i vores kommuner, styres af Folketinget i deres manøvrer med, hvordan de løser opgaverne ude i kommunerne? Skal de pålægges at lave private løsninger på 31 ½ procent, eller hvor ender Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis våde drømme om kommunerne? Ja, kommune betyder fællesskab, men jeg er ræd for, at vi så lidt nærmer os det, man har set i Tyskland, hvor der faktisk er en kommune, som ikke længere er en kommune. Den har ingen driftsopgaver tilbage," frygtede kommunalordører Lars Dohn.

LA i tvivl om opbakning
Eneste parti, der i salen ikke på forhånd havde gjort sit syn på udbudstvang op, var Liberal Alliance. Leif Mikkelsen forklarede dagen efter debatten Altinget | Kommunal, at det liberale parti er fanget mellem på den ene side at hylde princippet om at sende offentlige opgaver i privat udbud. Men at man samtidig ønsker, at kommunerne skal have lov at styre med færrest mulige statslige retningslinjer.

"Heldigvis tyder de hidtidige tal på, at konkurrenceudsætning i kommuner sker ad frivillighedens vej, hvilket umiddelbart frister os til at fjerne ministerens bemyndigelse over for kommunerne," forklarer kommunalordføreren.

Dog kræver han først at se håndfaste tegn fra regeringens side til, at man på anden vis vil tilskynde kommunerne til at fortsætte i udliciteringssporet.

"Ellers går vi bare ind og stemmer imod regeringens forslag," pointerer Leif Mikkelsen - velvidende at det ikke ændrer ved, at forslaget stadig har sine nødvendige mandater.