Læren fra KL’s topmøde: Fire globale kriser sætter rammerne for lokale valg

’Tænk globalt, handl lokalt’, lyder en efterhånden halvslidt frase.

Men med torsdagens politiske topmøde og generalforsamling i kommunernes landsforening, KL, blev der pustet ny energi ind i det velkendte motto.

Ordene blev ikke nævnt direkte, og der var måske også byttet lidt rundt på rækkefølgen. Med dagens program var der i hvert fald lagt op til at give dem, der handler (politisk) lokalt inspiration til også at tænke deres virke globalt.

Med en coronapandemi som baggrundstæppe blev der trukket tråde fra globale kriser og geopolitik til rammerne for de valg, der skal træffes lokalt af både politikere og ledere på rådhuset, og når der skal sættes kryds i stemmeboksen til efteråret.

Sundhedskrisen

Selve topmødet var som så meget andet i denne tid formet af den mest nærværende af de internationale kriser. Coronapandemien.

Det gælder i sagens natur både den virtuelle afvikling, men også temaerne i KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og statsminister Mette Frederiksens (S) taler og hovedparten af de øvrige indlæg.

Omfanget af sundhedskrisens konsekvenser for den praktiske lokale hverdag blev måske bedst indfanget af Jacob Bundsgaard selv.

”Det er det største brud i moderne historie af den måde, vi plejer at gøre tingene på,” sagde han

Hvor længe denne markante afvigelse fra den vante måde at gøre tingene på vil vare, afgøres langt hen ad vejen af faktorer, som de danske kommuner kun har meget lille eller slet ingen indflydelse på.

En ting er smitteniveauerne rundtom i landet, som har betydning for den geografiske differentiering af genåbningen. Det kan kommunerne i et begrænset omfang påvirke.

Noget helt andet og af langt større betydning for at kunne vende tilbage til en mere normal hverdag er det globale smittebillede, forsyningerne af vacciner samt fordelingen af disse og vaccinernes virkning på nye virusmutationer.

Uagtet hvor stor betydning coronapandemien har for den kommunale hverdag, så er det ikke entydigt, hvem vælgerne vil belønne eller straffe for indsatsen for at bekæmpe smitten.

Hvis en kommune begår klokkeklare fejl, så kan det ramme de lokale politikere, men ellers er det givetvis på Christiansborg, at der er mest på spil.

Økonomikrisen

Med coronakrisen fik den globale økonomi en mavepuster af dimensioner. Men ind til videre har staten pareret slaget og kommunernes økonomi er i al væsentlighed blevet holdt skadesløs.

Og som scenariet ser ud nu ifølge både økonomer og regeringen, så er genopretningen til at få øje på inden for den nærmeste fremtid.

”Alt tyder på, at der venter et regulært verdensøkonomisk opsving lige om hjørnet,” sagde OECD’s dansk vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard Knudsen i sit indlæg.

KL og regeringens repræsentanter benyttede vanen tro topmødet til at ridse fronterne op frem mod de kommende økonomiforhandlinger.

KL efterlyser ekstra og varige ressourcer til blandt andet at løfte udfordringer på handicapområdet og det stigende antal ældre. Regeringen lover på sin side, at man vil holde valgløftet om at dække demografien, men både stats- og finansministeren understregede også, at der er behov for skarpe politiske prioriteringer.

Fra sidelinjen gjorde økonomiprofessor Michael Svarer opmærksom på, at det finanspolitiske råderum er stort set intakt trods coronakrisen. Men at der efter dækning af demografien kun er godt otte milliarder kroner tilbage frem mod 2025, hvilket er ganske snævert.   

Samtidig advarede han også mod at føre ekspansiv finanspolitik gennem en bygge- og anlægssektor, der er på grænsen til at være overophedet. Den anbefaling var nok ikke, hvad de mest byggeivrige kommuner kunne have håbet på.

Større gæld og ledighed vælter ikke læsset
Dermed ikke sagt, at det økonomiske tilbageslag ikke har konsekvenser for kommunerne. Som udsigterne er nu tegner det bare ikke til, at de nødvendigvis bliver en afgørende knast ved de kommende økonomiforhandlinger.

Udgifter til ekstraordinære coronatiltag er fortsat netop ekstraordinære.

Også når det gælder et eventuelt efterslæb i forhold til indsatser, som ikke kunne afvikles sidste år og på den måde bidrog til, at kommunerne kom ud af 2020 med et mindreforbrug på servicen på knap tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er så om den samlede samfundsøkonomi på den lidt længere bane vil vende tilbage til situationen før coronakrisen satte ind. To ting diskuteres særligt i den forbindelse – den øgede gældsætning og det stigende antal ledige.

Med de aktuelt lave renter og erfaringerne fra efterårets positive beskæftigelseseffekt af genåbningen, var økonomiprofessor Michael Svarer dog også ganske optimistisk på disse punkter.

”I den optimistiske ånd, så tror jeg ikke, at det kommer til at betyde det helt store,” sagde han.

I en bredere international sammenhæng  pegede Ulrik Vestergaard Knudsen fra OECD på, at den ekspansive finanspolitik i EU og nu ikke mindst også i USA har stor positiv betydning for danske eksportvirksomheder. Men at gevinsten dermed også kan fordele sig forskelligt på tværs af kommunerne alt afhængig af strukturen i det lokale erhvervsliv  

Demokratikrisen

For Ulrik Vestergaard Knudsen er der flere andre globale dynamikker, der er vigtige at hæfte sig ved disse år. Ikke mindst det han kalder en stigende af- og antiglobalisering, hvor opbakningen til international frihandel nogle steder er aftagende.

Det er ifølge ham ”helt entydigt” skidt for en lille åben økonomi som den danske. Og så er der det, han kalder en tilbagevenden af ”geopolitisk friktion”, båret frem af spændinger mellem ”supermagterne”.

Den udvikling har også et demokratisk perspektiv. I hvert fald ifølge Timothy Garton Ash, der er professor i europæiske studier ved Oxford Universitet, og som deltog til topmødet i en samtale med Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg.

Det liberale europæiske demokrati er ifølge ham under angreb. Både inde fra af nationalt orienterede populistiske strømninger og ude fra af Kina som billedet på en reel alternativ udviklingsmodel, hvor økonomisk vækst ikke afhænger af et demokratisk styre.

Timothy Garton Ash ser to årsager til det, han kalder for den anti-liberale modrevolution. Det ene er det liberale demokratis succes, som har skræmt autoritære statsleder som Xi Jinping, Vladimir Putin og Recept Erdogan i Tyrkiet.

”De svarer igen nu. Det andet er de liberale demokratiers fejl. Vi har taget fejl på store emner de seneste 30 år, og der rammer os nu,” sagde Timothy Garton Ash.

Han peger på, at det ikke kun handler om stigende økonomisk lighed. Også en stigende kulturel og social ulighed truer med at skære forbindelsen over mellem en universitetsuddannet storbyelite og ”de efterladte, ignorerede og glemte” med en kortere eller ingen uddannelse uden for de større byer.

Dybvads Danmark
Det blik har de store partier i Danmark dog for længst gjort til deres eget.

Herhjemme har diskussionen om balancen mellem land og by været et stort emne, som de seneste år har været med til at forme politiske tiltag lige fra udflytning af statslige arbejdspladser til sidste års reform af den kommunale udligningsordning.

Lytter man til den nyudnævnte indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S), fremstår han som et socialdemokratiske modsvar på Timothy Garton Ash’s analyse. Alene titlerne på hans to tidligere debatbøger ’Udkantsmyten’ og ’De lærdes tyranni’ er som skåret ud af den britiske professors skabelon.

Og der er god grund til at tro, at både Kaare Dybvad og regeringen vil lade spørgsmål om geografisk balance og nærhed spille en central rolle frem mod efterårets kommunalvalg. I første omgang under overskrifter om uddannelsesmuligheder uden for de store byer og lægedækning over hele landet.

”Det kommer I til at høre mere om,” sagde statsminister Mette Frederiksen.

Klimakrisen

En af demokratiets svagheder er ifølge Timothy Garton Ash dets træghed og risikoen for at særinteresser kaprer beslutningsprocessen. Det er udfordringer, som får ham til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet af demokratiske veje kan løse en krise af klimakrisens dimensioner.

Han peger på, at ikke mindst mange unge er begyndt at tvivle på det.

Selv er han mere optimistisk. Også over for at indsatsen i et lille land som Danmark kan gøre en reel forskel.

Han betegner EU som et ”eksperimentelt fællesskab”, hvor alle 27 medlemslande prøver at gøre deres bedste for at løse udfordringen. Og Danmark kan være med til at vise vejen for de andre medlemslande, hvis vi her finder nogle af de gode løsninger.

Og klimapolitik er også lokalpolitik. Det har KL nu også besluttet sig for, og har gjort klimadagsordenen til et af landsforeningens centrale strategiske fokusområder.

Klimapolitik er lokalpolitik
Hvis corona bliver trængt yderligere i baggrunden frem mod efteråret, og et økonomisk opsving får bidt sig fast, så er det heller ikke utænkeligt, at den grønne dagsorden vil kunne komme til at spille en rolle ved et kommende kommunalvalg.

Måske ikke i lige så høj grad som ved folketingsvalget i 2019. Og nogen steder nok mere end andre.

Men som Jacob Bundsgaard også lod forstå i sin indledende tale, så er der mange lokale klimaspørgsmål, der kan tages op. Både når det kommer til placering af vindmøller og solceller, energieffektiviseringer, opsætning af ladestandere til elbiler og udtagning af lavbundsjorde.

Og hvis 27 EU-lande kan være et eksperimentelt laboratorium, så kan 98 kommuner det også.

”Vi skal have sat yderligere blus under klimaindsatsen sammen med partierne på Christiansborg. For klimaet er rammen om vores fælles fremtid,” sagde Jacob Bundsgaard.

Eller som Timothy Garton Ash udtrykte det med en anden halvslidt frase. Denne gang med et motto hentet fra en kendt producent af sportssko, som i den grad bygger sin succes på, at der handles globalt.

”Just do it. Det handler udelukkende om at levere.”

kim@altinget.dk