KTC får ny formand

NAVNE: Direktør for økonomi og teknik i Hillerød Kommune, Lars Mørk, er valgt som ny formand for Kommunalteknisk Chefforening.  

KTC har ny formand klar, der skal stå i spidsen for foreningen. Valget er faldet på Lars Mørk, der er direktør for økonomi og teknik-forvaltningen i Hillerød Kommune. Lars Mørk skal afløse nuværende formand, Søren Gais Kjeldsen, som er direktør i Aalborg Energi Holding A/S. Søren Gais Kjeldsen har været formand siden 2014. 

Det skriver KTC i en pressemeddelelse

"KTC er en vigtig forening, som nationalt og over for regering og centraladministration kan italesætte teknik- og miljøområdet. Det er på teknik- og miljøområdet, rammerne for velfærden i Danmark skabes, og KTC skal være en aktiv deltager i samfundsdebatten. Det glæder jeg mig rigtig meget til at føre videre i samarbejde med faggrupperne og bestyrelsen," udtaler Lars Mørk ifølge pressemeddelelsen. 

Lars Mørk har været ansat i Hillerød Kommune siden 2013. Han er 51 år og er uddannet cand.merc. fra CBS. 

Lars Mørk har tidligere i karrieren været teknisk direktør i Ringsted Kommune og afdelingschef i Køge Kommune. Han har også tidligere været ansat i Færdselsstyrelsen og i Rådet for Sikker Trafik.

 

 

Forrige artikel 3 ud af 4 lokale kandidater vil have flere hænder i hjemmeplejen 3 ud af 4 lokale kandidater vil have flere hænder i hjemmeplejen Næste artikel Højborg: Alternativet samler de skuffede københavnere op – og kan vælte Frank Jensen af tronen Højborg: Alternativet samler de skuffede københavnere op – og kan vælte Frank Jensen af tronen