Journalistforbundet: Ny regering skal ændre offentlighedsloven
DEBAT: Hvis der er en kamp, vi som samfund aldrig må opgive, er det kampen for større åbenhed i den offentlige forvaltning. Med et nyt Folketing lige rundt om hjørnet er der anledning til at rette op på fortidens fejl og revidere offentlighedsloven, skriver Lars Werge.
Af Lars Werge
Formand for Dansk Journalistforbund
Bare navnet i sig selv er efterhånden blevet et problem. Siden offentlighedsloven blev ændret i 2014, har den vist sig at gøre præcis det modsatte af det, den lover. Den skaber ikke mere offentlighed, men mindre. Det kan vi som demokratisk samfund ikke leve med, og derfor må det nye Folketing hurtigst muligt efter et valg ændre loven.
Som loven er i dag, gør den det nemlig svært for journalister og borgere at kigge magthaverne efter i kortene, og det er vanskeligt at få overblik over, hvordan vigtige beslutninger træffes i den offentlige forvaltning.
Åbenhed er af afgørende betydning for borgernes tillid til magthaverne. Men tendensen synes at være, at de lukker sig mere og mere om sig selv. Selv ombudsmanden er nået frem til den konklusion, at det er blevet sværere for medierne at holde øje med politikerne og deres forvaltninger.
Den udvikling skal stoppes.
Fjern ministerbetjeningsreglen og politikerreglen
Man kan starte med at fjerne ministerbetjeningsreglen, som har levet helt op til alle negative forventninger om, at den ville blive brugt til at lukke af for offentlighedens mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.
Derefter kunne man fortsætte med at fjerne politikerreglen, der hemmeligholder dokumenter og oplysninger fra forhandlinger mellem ministre og folketingsmedlemmer. Den har som frygtet i meget stort omfang mørklagt kontakten mellem centraladministrationen og de politikere, der skal kontrollere den.
Og så er der meroffentlighedsprincippet. I sager, hvor der er givet afslag på aktindsigt, skulle dette princip give en ekstra mulighed for at give indsigt i dokumenter, der ikke er omfattet af tavshedspligt. Men i praksis er dette princip blevet til et mindreoffentlighedsprincip, blandt andet fordi det er myndighederne selv, der skal vurdere, hvorvidt de ønskede dokumenter skal udleveres eller ej. Det er i allerhøjeste grad en ommer.
Endelig er der brug for nogle meget klare meldinger om, at de svarfrister, der findes for aktindsigt, er maksimumsfrister, der skal overholdes.
I et kommende regeringsgrundlag bør der være en klar ambition om at skabe større åbenhed omkring det politiske arbejde. Det er politikernes troværdighed, som er på spil og vores fælles demokratiske samtale.
S-kandidat: En socialdemokratisk regering bør afskaffe budgetloven
Konservativ: Staten kan ikke bare overlade kulturen til kommunerne
