Hjem til Alle: Vi ved, hvad der virker, når hjemløseindsatsen skal omstilles markant

Vi står midt i den mest markante omstilling af hjemløseområdet nogensinde, hvor Housing First-tilgangen bliver den bærende i kommunernes indsats. Det bliver en stor opgave, men erfaringerne viser, at indsatsen betaler sig. Derfor skal de gode erfaringer deles, skriver Hjem til Alle Alliancen.

Af Søren Kaare-Andersen, Bent Madsen m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Det er svært at få et godt liv, når det leves på gaden, på herberger og forsorgshjem eller på sofaer hos venner og bekendte.

Når man skal bruge sin energi på at sikre sig den næste seng og det næste bad, er der ikke meget overskud til at holde fast i hverken job, uddannelse eller et godt netværk og gode fællesskaber. Sådan er virkeligheden for godt 5.800 mennesker i Danmark, og vi er forpligtet som samfund til at hjælpe dem til et bedre liv.

Hjemløshed har først og fremmest menneskelige omkostninger, men det er også en økonomisk omkostning for kommunen. Heldigvis viser lokale erfaringer med Housing First, at med en egnet bolig og individuelt tilpasset støtte fastholder mindst otte ud af ti borgere egen bolig, mens de resterende har brug for en anden boligløsning for at komme ud af hjemløshed.

Det underbygges af, at den seneste hjemløsetælling viste, at hjemløsheden er nedbragt med mellem 30 og 50 procent i de kommuner, der arbejder systematisk med Housing First.

1. oktober trådte ny lovgivning i kraft som led i regeringens hjemløsereform, og dermed står vi over for den mest markante omstilling af området nogensinde. Den Housing First-baserede tilgang bliver den bærende i kommunernes indsats. 

Det bliver en stor opgave for kommunerne, fordi de nu skal finde egnede og betalbare boliger til de mennesker, der lever i hjemløshed. For nogle er det en stor udfordring. Samtidig skal de have kapacitet og kompetencer til at give borgerne specialiseret bostøtte efter de metoder, der ligger i Housing First. 

Det skal de, fordi der med den nye hjemløsereform er sat et mål om, at vi skal afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark. For at fremme målet er kommunernes økonomiske vilkår blevet ændret.

Fremover får kommunerne mulighed for at få refusion for en Housing First-baseret indsats i eget hjem, så økonomien ikke kommer til at stå i vejen for, at borgeren flytter fra herberg til egen bolig med den rette støtte. Samtidig ændres reglerne for refusion for herbergsophold, så det vil blive dyrere for kommunerne med langvarige herbergsophold. 

Lær af de gode eksempler
Kommunerne står over for en stor opgave, men flere har allerede vist, at det kan lykkes.

Men det forudsætter politisk opbakning og et systematisk og vedholdende samarbejde mellem de forskellige enheder og forvaltninger i kommunen samt på tværs af kommunen og boligorganisationer, hjemløseorganisationer, psykiatri, civilsamfund og andre centrale aktører, der har med mennesker i hjemløshed at gøre.

Indsatsen skal være koordineret, og det skal være borgerens ønsker og behov, der er omdrejningspunktet for både støtte og den bolig, der tilbydes. 

Flere steder i landet er kommunerne allerede godt i gang med at arbejde systematisk med Housing First. Det betyder, at kommuner som Odense, Aarhus og Esbjerg har nedbragt hjemløsheden markant.

I Aalborg Kommune har man fået knækket kurven for hjemløsheden blandt unge, og i København er man lykkedes med et lille fald, selvom der er stor mangel på betalbare boliger.

Også i andre kommuner ser vi nu, at resultaterne af omstillingen til Housing First begynder at vise sig. Blandt andet har de i Ikast-Brande Kommune samarbejdet med Den Sociale Investeringsfond, hvilket har givet kommunen et økonomisk frirum til at investere massivt i nogle meget intensive indsatser.

Kernen i projektet har været at lave hurtige, intensive og omfattende indsatser i et tæt samarbejde mellem alle de, der er i berøring med borgere i hjemløshed, og at indsatserne sker efter Housing First-principperne.

Tilgangen har betydet, at borgeren er kommet i centrum for indsatsen, at samarbejdet mellem kommunens enheder er blevet styrket, og at flere borgere bliver tilbudt egen bolig.

På samme vis har de i Hjørring også arbejdet med udgangspunkt i Housing First. Her har de haft succes med målrettet og tidlig opsporing af unge, der enten er eller var i risiko for at ende i hjemløshed. I tæt samarbejde mellem kommunens dedikerede boligmedarbejder og de private udlejere er det lykkedes kommunen at langt flere personer ud af hjemløshed.

{{toplink}}

Det betaler sig
At omlægge tilgangen til hjemløshed til en Housing First-baseret tilgang vil i mange tilfælde give besparelser i det kommunale budget, men det er værd at bide mærke i, at besparelsen kan komme et andet sted end der, hvor arbejdet er udført.

Eksempelvis har det i Ikast-Brande givet besparelser på beskæftigelsesområdet, selvom indsatsen har været forankret hos Center for Rusmiddelbehandling.

Den type viden og erfaringer er der meget af i hele landet, og derfor er det vigtigt, at vi i den kommende tid får delt og spredt viden og alle de gode erfaringer.

Derfor har vi i alliancen samlet vores fælles viden og erfaringer på platformen ”Godt i gang med Housing First”, hvor kommuner, bolig-og civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der skal være med i omstillingen, kan finde inspiration og konkrete redskaber til at komme godt i gang eller videre med Housing First. 

Som alliance har vi sat os for at bruge alle vores kræfter, netværk, kompetencer og ressourcer i alliancen på at hjælpe til med, at reformen lykkes – også når det bliver svært, og der skal ryddes både små og store sten af vejen.

For fælles for de erfaringer, Housing First-kommunerne har gjort sig, er, at det har kunnet svare sig. Økonomisk og menneskeligt. Det er den platform, vi sammen skal stå på, når omstillingen til Housing First for alvor bliver skudt i gang i efteråret. 

Forrige artikel KL til Cepos: Kommunerne sikrer borgernes engagement i klimakampen KL til Cepos: Kommunerne sikrer borgernes engagement i klimakampen Næste artikel Etisk Handel: Lad bæredygtighed blive et centralt konkurrenceparameter i offentlige indkøb Etisk Handel: Lad bæredygtighed blive et centralt konkurrenceparameter i offentlige indkøb