Herlev-borgmester: Kollektive veje til vækst

Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester i Herlev Kommune og bestyrelsesformand i Movia

Der investeres massivt i den kollektive transport i hele landet: Cityring i København og Frederiksberg, Letbaner i Københavns Omegn, Aarhus og Odense, og i Aalborg er der spændende planer om etablering af en BRT-busløsning.

Investeringerne har to formål: vi skal mindske rejsetiden, så det bliver mere attraktivt at benytte den kollektive transport – derved undgår vi trængsel og styrker miljøet, og vi skal stimulere byudvikling og vækst i og omkring de områder, de nye systemer betjener, til gavn for hele samfundet.

Størst mulig nytteværdi 
I en presset kommunal økonomi er det samtidig centralt, at vi udnytter infrastrukturen effektivt og klogt, så vi får maksimal værdi af den service, som den kollektive transport leverer til borgere og virksomheder.

For kommuner og stat er det væsentligt at sikre samfundet størst mulig nytteværdi af de over 20 milliarder kroner, der er investeret i banerne: Kortere transporttid skal prioriteres, for jo flere, der får gavn af investeringen, desto større bliver samfundets afkast.

Hver dag pendler 130.000 mennesker ind til København, mens 95.000 pendler ud - særligt til de nærmeste kommuner. Cityringen øger mobiliteten i byen og dermed transporten til og fra arbejde. Det kræver til gengæld gode busforbindelser til og fra Cityring og letbane, så folk kan lade bilen stå fremfor at spilde tiden i kø på indfaldsvejene.

Nye baneforbindelser
I starten af 00’erne tilpassedes bussystemet til den eksisterende metro gennem kraftig reduktion i busdriften. Resultatet var passagerfald i den samlede kollektive transport – den blev først indhentet år senere. Med nutidens faldende bil- og dieselpriser vil samme tilgang være en giftig cocktail for den vækst og udvikling, som baneinvesteringerne skal skabe. Vi skal derfor tænker ad nye veje, når vi om lidt igen skal tilpasse bus til bane. Her ligger en meget væsentlig fælles opgave for hovedstadskommunerne og Region Hovedstaden.

Et internationalt studie gennemført for Movia viser, at større byer som Wien, Hamborg og Stockholm med succes har fastholdt og endda øget busbetjeningen, når metro og letbaner blev udbygget. Det kan pege på en model, hvor vi omlægger busnettet til de nye baner med effektive tilbringerforbindelser og investerer i busfremkommelighed og skifteforhold ved stationerne.

Så udnytter vi, at den kollektive trafik er med til at forøge byområders attraktivitet målt på for eksempel ejendomspriser, og vi synliggør, at effekten af kollektiv transport i forhold til tilgængelighed og mobilitet har samfundsmæssig værdi. Vi ved, at denne effekt kan opnås via nye baneforbindelser, men internationale erfaringer indikerer, at højklassede BRT-løsninger også leverer positive samfundsmæssige effekter. Derfor er der god fornuft i at investere mere i infrastrukturen til de allerstørste buslinjer, så vækst og udvikling spredes til endnu flere byområder.

Samarbejde med Christiansborg
Det kræver politisk prioritering og mod at give bussen plads til at køre trængselsfrit i en tid med presset kommunal økonomi. Nørre Campus i København er første eksempel, og næste år åbner næste højklassede buslinje, når 5A med nye, rummelige og miljøvenlige busser kan tage en Nørrebrogade og Frederikssundsvej i brug, hvor trafikken i højere grad afvikles på bussernes betingelser.

I Køge arbejdes der tilsvarende med at etablere trængselsfri bustrafik mellem den nye Køge Nord Station, Campusområdet og det nye hospital. Kommunerne og regionerne kan løfte opgaven, men det kræver samarbejde med Christiansborg – gerne ved at få de statslige puljer til større kommunale investeringer i bussernes infrastruktur på banen igen.

Kommunerne og regionerne på Sjælland samarbejder gerne om at investere i effektive kollektive transportløsninger, der kan skabe mere vækst og mindre trængsel.

debat@altinget.dk