Grøn interesseorganisation i opråb til minister: Kommunerne har brug for flere værktøjer i planloven
Kommunerne kan og vil være en del af den grønne omstilling. Derfor er det et problem, at ministeren for landdistrikter tøver med at give dem de nødvendige værktøjer, skriver Sisse Norman Canguilhem.
Af Sisse Norman Canguilhem
Konstitueret direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
I disse uger er et lovforslag, der vil inkludere klima i planlovens formålsparagraf, på vej gennem lovmøllen i Folketinget. Klima skal inkluderes på linje med ”miljø, natur og vækst og udvikling,” som der står. Baggrunden for lovforslaget er en politisk aftale, der blev indgået sidste sommer.
Udover inklusionen af klima i formålsparagraffen indeholder aftalen mange gode takter om mere bynatur og mere vedvarende energi. Og selvom det er en markant styrkelse, at klimahensynet skrives ind i formålsparagraffen, så er det næsten lige så markant et svigt, at der ikke medfølger konkrete værktøjer til kommunerne for at følge op på det hensyn.
Helt tørt konkluderes det i lovforslaget, at ændringen i formålsparagraffen ”ikke i sig selv vil give mulighed for i lokalplanlægningen at fastsætte nye typer af bindende krav”, mens udvidelsen er en forudsætning for, at der på et senere tidspunkt kan gives mere specifikke muligheder for at varetage klimahensyn.
Kommunerne råber på flere muligheder
Men når nu vi står i en klimakrise med kun syv år til 2030, hvor Danmark skal have reduceret den nationale CO2-udledning med 70 procent, og med en ny statusrapport fra Klimarådet, som for tredje gang skoser klimaindsatsen, kan det undre, at Louise Schack Elholm (V), minister for landdistrikter, tilsyneladende med åbne øjne forpasser en grøn mulighed.
Der er ikke noget til hinder for at give kommunerne klimaværktøjerne nu, hvor Folketinget alligevel er i gang med at skrive klimahensyn ind i planloven. Tværtimod står kommunerne og råber på flere muligheder for at løfte en lokal klimaindsats.
I 2021 lavede vi en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, hvor 75 kommuner deltog. Kommunerne pegede entydigt på, at klimamål sjældent udmøntes i lokalplaner, og at planlovens paragraf 15, det såkaldte Lokalplankatalog, er den primære barriere for bæredygtighed i lokalplanlægningen.
Vi har ikke tiden til at udsætte klimahandling. Selvom vi allerede har taget et stort skridt med indførelsen af klimakrav og grænseværdi for CO2-udledning i Bygningsreglementet, skal vi skrue på flere knapper, hvis vi skal lykkes med at reducere byggeriets klimapåvirkning.
I dag står byggeriet for cirka 30 procent af den samlede danske udledning, og som planlægningsmyndighed kan kommunerne spille en afgørende rolle for at sænke det tal.
Ministeren bør bakke op
Hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri mener vi, at der er tre helt konkrete behov. For det første er det absolut nødvendigt, at der bliver udarbejdet en ny vejledning til lokalplanlægning med fokus på klima, så kommunerne får klarhed over, hvad klimahensynet i formålsparagraffen har af muligheder. Den nuværende vejledning er ikke opdateret siden 2007.
For det andet skal der oprettes en forsøgsordning, hvor kommuner, der ønsker det, får mulighed for at prioritere klimahensynet højest. For det tredje skal planlovens paragraf 15 udvides, så kommunerne får mulighed for at stille en CO2-grænseværdi til nybyggeri, og krav om en materialekortlægning og genbrug af materialer i forbindelse med nedrivning.
Både Sascha Faxe (ALT) og Marianne Bigum (SF) har stillet ændringsforslag til lovforslaget, og det opfordrer vi ministeren for landdistrikter og partierne bag sommerens aftale til at bakke op om.
{{toplink}}
3F: Vi skal sikre ledige frie valg og flere rettigheder i beskæftigelsesindsatsen
Akademikernes A-kasse: Ydelseskommissionen endevendte kontanthjælpen – nu bør det være dagpengenes tur
