Dansk Byggeri: Kommunalvalget bliver et vigtigt slag for indeklimakampen
DEBAT: Der er brug for ambitiøse politikere, hvis den gordiske indeklimaknude skal løses, skriver Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Af Michael H. Nielsen
Direktør Dansk Byggeri
Når InnoBYG 24. oktober inviterer til indeklimakonference med fokus på folkeskolerne og politiske visioner, er det værd at bemærke, at det er lokalpolitiske visioner, de taler om.
Vi har brug for ambitiøse lokalpolitikere, hvis vi skal løse det, som InnoBYG kalder den gordiske indeklimaknude.
Og løsninger er der brug for. En undersøgelse fra Realdania viser, at 91 procent af klasseværelserne i danske folkeskoler i løbet af dagen har CO2-koncentrationer, som overstiger de tilladte grænseværdier.
Undersøgelsen viser også, at syv procent af renoveringerne på folkeskoler skyldes påbud fra Arbejdstilsynet. Det er ikke godt nok. Og det er ikke kun, fordi det går ud over børn og læreres almene trivsel, men også fordi det går ud over indlæring og koncentrationsevne.
Lokale problemer har brug for lokale løsninger
Hvad nytter reformer og Pisa-undersøgelser, hvis CO2, støj og for høje eller lave temperaturer forhindrer, at børnene får noget ud af undervisningen?
At investere i det gode indeklima er ikke kun en investering i børn og læreres gode arbejdsmiljø, det er også en investering i fremtiden. Hvis Danmark skal satse på fremtidens kloge hoveder, skal kommunerne investere i dem og give dem de bedste betingelser for at lykkes.
Kommunerne spiller en stor rolle i at løse problemerne i praksis på den enkelte skole. Nogle skolebygninger er ikke egnet til moderne skoledrift og bør rives ned. Andre trænger til en omfattende renovering. Nogle kan nøjes med at få installeret ventilationsanlæg eller sikre, at deres ventilationsanlæg virker. Men én ting er sikker. Der er brug for ambitioner på lokalt plan.
Gamle bygninger skal tilpasses den nye skole
Mange af skolerne er omkring 50 år gamle. Det er altså ikke mærkeligt, at mange skoler døjer med indeklimaproblemer. Derfor bør kommunerne lave et kvalitetstjek og en handlingsplan for hver enkelt skole. Folkeskolen har ændret sig på mange måder, siden mange af bygningerne første gang så dagens lys.
Kommunerne bør bruge lejligheden til at nytænke den traditionelle skolebygning. De skal finde ud af, hvordan det bedste klasselokale ser ud. Måske har det flytbare vægge, så det kan tilpasses fremtidige generationers klassestørrelser.
Måske skal skolen om aftenen danne rammen om byens kultur og fritidsliv, så man udnytter bygningen mest muligt.
Der findes mange muligheder for at udvikle og udfordre den traditionelle skolebygnings funktion.
Men innovation kræver en vision. En vision om bedre og mere tidssvarende skoler. Forhåbentlig vil det kommende kommunalvalg kaste både visioner og ambitioner af sig.
Også på indeklimaets vegne.
Forskere: Nydanskere er underrepræsenterede i kommunerne
SF: Mad skal mere end at holde os i live
