Dansk Byggeri: Benchmarking fører til lavere priser
DEBAT: Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Loborius betragter, hvordan rammevilkårene i kommunerne har ændret sig, efter at danske organisationer benchmarker kommunerne på udvalgte parametre.
Af Torben Liborius
Erhvervpolitisk chef i Dansk Byggeri
Siden Dansk Byggeri tilbage i 2012 startede med at indsamle oplysninger om kommunernes priser på alt fra byggetilladelser til adgangen til genbrugspladsen og størrelsen på dækningsafgiften, er der sket rigtig meget i landets 98 kommuner.
Det er blevet langt mere gennemsigtigt, hvad både borgere og virksomheder betaler for de ydelser, som kommunen leverer. Generelt set er priserne faldet, og erhvervsvenligheden steget, og vi kan dermed konkludere, at den åbenhed det giver, når man benchmarker kommunerne mod hinanden, i høj grad har givet positive resultater.
En mere enslydende timepris
Netop nu er den årlige oversigt over, hvad det koster i timen at få sagsbehandlet en byggetilladelse i de forskellige kommuner rundt omkring i landet, blevet offentliggjort.
Den viser blandt andet, at siden kommunerne er gået over til at afregne efter, hvor lang tid opgaven tager, har borgere og virksomheder samlet set betalt 152 millioner kroner mindre for at få sagsbehandlet deres byggetilladelser. Nok er der forskel på timepriserne, men stadig flere kommuner samler sig på midten og har en nogenlunde enslydende timepris, de fakturerer opgaven ud fra.
Urimeligt dyre byggetilladelser
Tidligere var der nogle kommuner, som var helt urimeligt dyre med deres byggetilladelser. For eksempel kostede det tilbage i 2013 i Allerød Kommune 46.000 kroner at sagsbehandle byggeriet af en 2.000 kvadratmeter stor landbrugsbygning. Fredensborg og Hørsholm tog derimod henholdsvis 290.000 og 160.000 kroner for at udføre nøjagtig det samme papirarbejde. Tre år senere er det gratis i Fredensborg, mens det koster 700 kroner per arbejdstime i Allerød og 890 kroner per arbejdstime i Hørsholm, og vi vil derfor næppe komme til at opleve de samme store prishop mellem kommunerne.
Er målet nået?
Spørgsmålet er så, om vi er nået i mål, nu hvor det går den rigtige vej med priser, afgifter og erhvervsvenligheden generelt? Og hvis vi er i mål, skal vi så stoppe med at benchmarke kommunerne? Svaret er nej til begge spørgsmål! Der vil altid være mulighed for forbedringer, og det er også kun muligt at lære af hinanden, hvis vi ved, hvad andre har succes med.
Så Dansk Byggeri fortsætter arbejdet med at måle kommunerne, og jeg ser frem til igen at kåre Danmarks mest erhvervsvenlige kommune anno 2016, når den benchmark er færdig i løbet af sommeren.
Centerleder: Udnyt private ressourcer i sundhedssystemet
Dansk Erhverv: Aftale er et skridt tilbage for gennemskuelig velfærd
