Bygherrerne: Pas på med gabestok for udbud

Af Henrik L. Bang 
Direktør for Bygherreforeningen

Spørger man rådgiverbranchens interesseorganisationer under DI, peger pilen primært mod bygherrerne. De har sluttet sig sammen om en ny kampagne – UdbudsTjek – som vil udstille offentlige indkøbere, hvis de gennemfører uhensigtsmæssigt dyre udbudsrunder.

Lad det være sagt med det samme: De professionelle bygherrer har ikke interesse i unødvendige transaktionsomkostninger. Unødige omkostninger er med til at øge priserne, og det ønsker bygherrerne selvsagt ikke.

Derfor arbejder Bygherreforeningen målrettet med at udvikle det gode købmandskab. Vi har netop afholdt en konference om bedre projektkonkurrencer og barsler med en drejebog for udbud med forhandling. Kort sagt er det gode købmandskab et prioriteret fokusområde for Bygherreforeningen, som vi også fremadrettet vil arbejde med: Bygherrerne skal blandt andet blive stadigt bedre til at gennemføre markedsundersøgelser og udforme udbudsstrategier.

Love og regler om offentligt udbud hæver prisen
Det er særligt interessant, hvorfor de offentlige udbud er dyrere at gennemføre end de private. Det skyldes først og fremmest, at en række love og regler sætter rammerne for, hvordan offentlige udbud skal være – og det indebærer flere krav og mere dokumentation i udbuddene, end man ser på det private marked, hvor de love og regler ikke findes. Her kan peges på udbudsloven, tilbudsloven, forvaltningsloven, lov om offentlig byggevirksomhed og en lang række bekendtgørelser og cirkulærer, som de offentlige bygherrer er pålagt at følge, netop fordi de er offentlige bygherrer. Og det koster ekstra.

På den baggrund vil Bygherreforeningen advare mod at indføre endnu flere regler for de offentlige bygherrer. Det er ikke vejen til at nedbringe transaktionsomkostningerne. Tværtimod bør man lære af de private bygherrer, som kan agere frit, hvilket gør deres udbud billigere og transaktionsomkostningerne lavere. Hellere regelsanering frem for mere regulering.

Desuden medfører overholdelse af de gældende love og regler – kombineret med at de offentlige bygherrer samtidig skal gennemføre økonomisk fornuftige indkøb – ofte en unødig forsigtighed i offentlige udbud. Det kan lægge en dæmper på udviklingen i udbudsformerne. Bygherreforeningen opfordrer derfor de offentlige bygherrer til at fokusere på det gode købmandskab frem for primært at lade regler og udbudsjura være styrende for de udbudsformer, der vælges, og den dokumentation, som kræves.

Tilbudsgivere bør give utilfredshed til kende
Men pilen peger også på tilbudsgiverne. Bygherrernes erfaring er, at dokumentationen ofte er nødvendig, hvis man kontraktuelt skal sikre sig, at tilbudsgiverne faktisk lever op til deres tilbud og leverer den aftalte ydelse. Det burde også være sådan, at tilbudsgivere giver deres utilfredshed med udbudsmaterialet til kende over for bygherren forud for tilbudsafgivelsen eller simpelthen afstår fra at byde, hvis betingelserne indebærer for høje transaktionsomkostninger.

Men det sker alt for sjældent, blandt andet fordi tilbudsgivernes ansøgning om prækvalifikation og tilbud om at løse opgaven i mange tilfælde er en del af deres markedsføringsindsats i konkurrencen om at vinde opgaver.

Og ikke mindst peger pilen peger på de selvsamme rådgivere – der med kampagnen vil udstille bygherrerne – og som samtidig yder bygherren rådgivning om de pågældende transaktioner. Ofte er det rådgiverne, som bygherrerne bruger til at tilrettelægge udbuddet og udarbejde udbudsmaterialet.

Er rådgiverne klar til fælles løsninger?
Så ja: Bygherrerne skal lave bedre udbud. Men det skal ikke glemmes, at de offentlige bygherrer er underlagt dokumentationstunge love og regler. Og så bør tilbudsgiverne overveje egen praksis: Kan de selv være med til at gøre udbuddene bedre? Er det ikke netop de projekterende rådgivere og bygherrerådgiverne, der kan hjælpe bygherrerne til at lave et bedre udbudsmateriale?

Bygherrerne udgør en del af løsningen, men ikke hele løsningen. Løsningen skal findes i hele branchen, og Bygherreforeningen foreslår derfor en fælles løsning. Brancheløsningen kunne tage afsæt i et sæt fælles dogmer, som kan medvirke til at ensarte og begrænse udbudsmaterialet til det nødvendige og tilstrækkelige. Inspirationen kunne blandt andet komme fra Værdibygs vejledning om ”Effektiv Prækvalifikation”. Spørgsmål er nu, om rådgiverne er klar til finde fælles løsninger.

debat@altinget.dk