Alternativet: Rationalet bag budgetloven findes ikke længere

Alternativet bakker op om flere økonomers anbefalinger om at forny budgetloven og gøre den mere fleksibel og langsigtet.

Behovet herfor er nærmest skrigende, især når det gælder kommunerne eller regionerne, som lige nu fravælger sunde investeringer i grøn omstilling og udvikling af velfærden, fordi deres forbrug skal holdes indenfor en på forhånd fastlagt ramme, der skal fornys hvert eneste år.

I Alternativet tror vi grundlæggende på det lokale selvstyre og på kommunernes og regionernes evne til at forvalte de betroede midler på en ansvarlig, fremsynet og effektiv måde.

Ved at befri den enkelte kommune for den nuværende budgetlovs kortsigtede fokus og drakoniske sanktionssystem, vil de folkevalgte og forvaltningen kunne skabe en mere intelligent langsigtet styring af økonomien, som giver plads til udvikling af den kommunale service på tværs af budgetår og faglige og organisatoriske siloer.

Energioptimering bør ikke koste af velfærd

Nok så væsentligt: Budgetloven lægger hindringer i vejen for den helt nødvendige grønne omstilling, fordi omstilling kræver mulighed for at investere i, udvikle og afprøve nye løsninger.

Mange grønne investeringer kan i praksis betale sig selv hjem over få år, men de bliver aldrig besluttet, fordi der ikke kan skabes plads til udgiften indenfor en etårig budgetramme, hvor den enkelte kommune er tvunget til at prioritere kritiske velfærds- og driftsopgaver over alt andet.

Med de stærkt stigende udgifter til energi, bør det store potentiale, der ligger i for eksempel bygningsrenoveringer, energioptimering og vedvarende energi, kunne forfølges målrettet af den enkelte kommune uden at det behøver at ske på bekostning af normeringer i dagtilbud eller serviceniveauet i hjemmehjælpen.

Frygt holder milliarder fra at blive til offentlig service

Stod det til Alternativet, skrotter vi budgetloven helt. Som lov har den sin særlige baggrund i en tid med kronisk ubalance i dansk økonomi og hvor den herskende forståelse af økonomisk ansvarlighed var indlejret i et neoliberalistisk tankegods, som verden heldigvis er ved at være vokset fra.

I dag fører budgetloven til en markant overstyring af de offentlige budgetter, illustreret ved, at et flertal af kommunerne år efter år kommer ud med store mindreforbrug år efter år.

Milliarder af kroner afsættes hvert år af de lokale politikere, som alene på grund af frygten for at ende i sanktioner, ender med ikke at blive til den offentlige service, der ellers er hårdt brug for på stort set alle områder.

Finansministeriets prognose for den såkaldte offentlige strukturelle saldo viser sig tilsvarende igen og igen at ramme adskillige milliarder kroner forkert. Danmarks offentlige økonomi er grundlæggende sund og holder sig med solid margen indenfor EU’s regler (som i øvrigt, i kølvandet på coronaen, nu er under pres for at blive løsnet.)

Drop rigide og kortsigtede rammer 

Som erstatning for budgetloven bør vi indføre en dialog- og videnbaseret styring af kommunernes og regionernes budgetter, som i stedet for rigide og kortsigtede rammer har fokus på effekter, læring og løbende tilpasning.

Tænk hvis vi anvendte de mange ressourcer, som lige nu bruges minutiøst på at fastlægge en årlig budgetramme for hver eneste kommune og region på i stedet at facilitere en løbende udveksling af viden, erfaringer og metoder på tværs af den offentlige sektor?

Hvilken produktion af viden og udbredelse af gode ideer kunne det ikke blive til?

Samtidig vil vi med en sådan læringsorienteret tilgang kunne ny mening og vitalitet til de mange forskellige institutioner og centre, som opsamler og forsker i den offentlige opgaveløsning (Vive, Danmarks Statistik, universiteter og professionshøjskoler).

Hård grænse forsvandt med et pennestrøg

Med budgetloven er et væsentligt politisk-økonomisk spørgsmål – om holdbarheden af landets finanspolitik og den statslige saldo – gjort til lovgivning, som i det daglige unddrager Folketinget indflydelse på rammerne om finans- og udgiftspolitikken.

Med den nys indgåede forsvarsaftale ser vi imidlertid også, hvor hurtigt lovgivningen kan ændres, når bare det er regeringen selv, som finder anledning til det. Således ændres budgetloven som følge af den nye aftale om forsvaret, så finanspolitikken fremover skal holde sig indenfor et strukturelt underskud på en procent, hvor den hidtidige grænse har været 0,5 procent.

Ændringen er aftalt for at skabe råderum til den planlagte store stigning i forsvarsbudgettet fra de nuværende under 1,5 procent til 2,0 procent af bruttonationalproduktet. Det, som indtil for en uge siden var en hård, lovfæstet grænse for det finanspolitiske råderum, kan nu med et pennestrøg alligevel lade sig gøre.

Det siger efter min mening alt om, at det tvingende økonomisk-faglige rationale bag budgetloven ikke længere findes.

{{toplink}}

debat@altinget.dk