Flertal giver social særpulje dødsstødet

Rene Christensen (DF) støttede sammen med resten af blå blok en fjernelse af Den Sociale Særtilskudspulje 9. maj 2016.

OMFORDELING: Der var mandag samlet opbakning fra blå blok til at nedlægge Den Sociale Særtilskudspulje i Folketinget. Rød blok er bekymrede for, hvad der kommer i stedet.

Den Sociale Særtilskudspulje har de seneste år omfordelt cirka 400 mio. kroner imellem kommunerne. Men den ordning ser nu ud til at blive skrottet, da en samlet blå blok i mandags støttede en nedlæggelse af puljen.

Begrundelsen for nedlæggelsen af puljen bunder i at hovedparten af modtagerne er store bykommuner med en ganske udmærket overordnet økonomi, som også Enhedslisten måtte indrømme var tilfældet, trods modstand mod nedlæggelsen:

”Jeg er enig i at nogen af dem, som modtager støtte fra puljen, er byer hvor det går godt økonomisk”, lød det således fra Rune Lund, Enhedslisten, under debatten. 

Imens blå blok stod samlet bag en nedlæggelse af puljen, bekymrede den røde del af folketinget sig over, hvad der skal sættes i stedet under efterårets finanslovsforhandlinger.

Og der er forsat usikkerhed om, der bliver sat noget i stedet, da Liberal Alliance ikke ville love, at der ville blive sat noget i stedet - imens de øvrige blå partier ikke ville love, at en eventuel ordning bliver i samme størrelsesordning som den nuværende.

Læs mere her.

Se et sammendrag af debatten ovenfor.

 

Forrige artikel Løkke: Jeg kunne ikke indfri valgløfte Løkke: Jeg kunne ikke indfri valgløfte Næste artikel Regeringen lover at prioritere sociale klausuler Regeringen lover at prioritere sociale klausuler