Visioner skal ikke behandles under 'eventuelt'

Af Jacob Torfing
Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Mens kommunerne faktisk er meget synlige for borgerne, så er kommunalbestyrelserne desværre ret usynlige. De nyvalgte kommunalbestyrelser er knap kommet på plads, før vi glemmer, at de er der.

Borgmesteren optræder af og til i lokalsprøjten, enten med en eller anden penibel sag, eller også i forbindelse med åbningen af et nyt plejehjem. Kommunalbestyrelsen lever derimod en hengemt tilværelse indtil næste valgkamp - kun afbrudt af den årlige polemik omkring budgetforliget.

Hovedårsagen til den manglende synlighed er, at kommunalpolitikerne - med enkelte undtagelser - bruger alt for meget tid på administrativ styring og for lidt tid på udøvelsen af politisk ledelse.

Kommunalpolitikernes knappe tid og ressourcer bruges på: sagsbehandling i stående udvalg; læsning af store bunker af mødepapirer; kontrol med forvaltningens afgørelser; godkendelse af strategi- og handlingsplaner udarbejdet af direktionen; løsning af småsager på vegne af borgerne; og opsyn med kommunale selskaber.

Politisk lederskab drevet af visioner er en luksus, der kun sjældent er tid til. Som en politiker sagde for nylig: "Problemet er, at vi ikke laver politik. Jo det gør vi jo faktisk ... under punktet eventuelt. Men der har embedsmændene sagt, at vi ikke må træffe beslutninger."

NPM kvæler politikere
Fokuseringen på den administrative styringsopgave er et levn fra fortiden, men forstærkes af, at politikerne er udsat for en række pres fra borgerne fra neden, fra den stramme statslige styring fra oven, fra medier og stærke interessenter udefra, og de stærke DJØF-ledelser indefra.

Pressene gør politikerne reaktive, og overskuddet til at agere politiker begrænset. Der er tidligere blevet gjort forsøg på at få politikerne til at tænke mere overordnet, men mødet med New Public Management har bestemt ikke været særligt positivt set med politikernes øjne.

Det er kun ganske få kommunalbestyrelsesmedlemmer, der trives med og mestrer rollen som mål- og rammestyrende virksomhedsbestyrelse. De er stillet op og blevet valgt, fordi de brænder for nogle bestemte sager.

Med det udgangspunkt er det svært kun at skulle stå ved roret en gang om året og lave budgetrammer og resultatmål - og så ellers være bundet til masten. I frustration over kløften mellem deres egen politiske motivation og den rolle, de er tiltænkt, kaster en del politikere sig over nogle mere overkommelige administrative styringsopgaver, som der ofte er meget lidt politik i.

Katastrofalt krydspres
Det politiske lederskab er med andre ord trængt i baggrunden, hvilket ikke kun er katastrofalt for politikerne, men også til skade for lokalsamfundet og vælgernes generelle tillid til politikerne. Vælgerne forventer i høj grad, at politikerne laver politik og ikke administration.

Samtidig skaber de mange komplekse problemer og det voksende krydspres mellem stigende forventninger og knappe ressourcer et kæmpe behov for politisk ledelse.

Politisk ledelse handler om at identificere og definere lokalsamfundets største problemer og udfordringer. Det drejer sig desuden om at give retning til og selv deltage i udviklingen af nye politisk løsninger og om at skabe støtte og opbakning til gennemførelse af de nye løsninger.

Politiske ledere skal kort sagt sætte dagsordenen og udvikle nye politiske strategier og indsatser, der løser lokalsamfundets mest presserende problemer. Det skal ske med udgangspunkt i forskellige visioner for samfundets og den offentlige sektors udvikling, der løfter lokalpolitikken op over de administrative driftsbeslutninger om udskiftning af svømmehallens rensefilter.

Kamp om 'hearts and minds'
Opgaven handler i sidste ende om at vinde befolkningens 'hearts and minds' ved at tilbyde en overbevisende og virkelighedsnær fortælling om, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.

Det er styrkelsen af kommunalpolitikernes visionære politiske lederskab, der skal gøre dem synlige. Synligheden kan forøges ved at sætte stikket i samfundet, og udvikle de nye løsninger i tæt samarbejde med relevante og berørte aktører fra det omkringliggende samfund.

Samskabelse forbedrer problemforståelsen, øger idérigdommen og skaber bredt ejerskab til nye løsninger. Udfordringen er derfor at skabe lokale fora og arenaer, hvor kommunalpolitikerne kan lave gode og visionære løsninger sammen med lokalbefolkningen.

debat@altinget.dk