Støttepartierne før forhandlinger: Vil have mere klimafokus fra regeringen

Regeringen kører den gale vej, når den skruer ned for ambitionerne forud for forhandlingerne om et mere klimavenligt landbrug. Det bliver nemlig kun værre for landbruget, hvis man udskyder opgaven.

Sådan lyder det sammenstemmende fra Radikale, Enhedslisten og SF ovenpå fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et interview i Børsen nedtoner regeringens ambition i landbrugets klimakamp.

I interviewet fortæller ministeren, at regeringen ikke tror landbruget kan levere så mange klimareduktioner, ”som man havde forestillet sig.”

Han ønsker derfor, at forhandlingerne fokuserer på at finde en balance mellem klima og miljøtiltag og ”behørigt hensyn til økonomien” i landbruget og fødevaresektoren og advarer samtidig mod ”inflation” i reduktionsmål.

”Jeg har ikke lyst til, at folk på Danish Crown i Horsens skal ligge vågne om natten,” siger fødevareministeren til Børsen.

Dyrt at friholde landbruget 
Ministerens advarsel mod for mange klimatiltag kommer under en måned efter, at Klimarådet har kritiseret regeringen for at nøle i klimapolitikken. Og kun to uger efter De Økonomiske Råds formandskab i en ny analyse har regnet sig frem til, at det bliver markant dyrere for det øvrige samfund at nå klimamålet i 2030, hvis landbruget skal gå fri.

Det sidste er der dog heller ikke noget, der tyder på. 

Selvom regeringen i efteråret i skæret af minksagen først udskød og siden droppede sit eget klimaudspil for landbruget, har regeringen siden februar haft partierne igennem mere end 30 tekniske gennemgange af udfordringer og muligheder for et mere klima- og miljøvenligt landbrug.

Derfor undrer det også Enhedslisens fødevareordfører Søren Egge Rasmussen, at regeringen nu vil skrue ned for ambitionerne.

”Vi har jo lige lært på de 30 studiekredse med 85 Power Points-præsentationer, som regeringen har arrangeret til os, at der er masser af muligheder. Så jeg synes i den grad bolden ligger ovre hos ministeren,” siger han og tilføjer:

”Hvis det er sådan, at ministeren endnu ikke har lavet en plan for, hvordan han når et højt reduktionsmål, så er det noget, vi gerne hjælper ham med.”

Masser af muligheder
Samme toner lyder fra SF og Radikale.

”For os handler det om, at vi har et klimamål på 70 procent i 2030. Så det er en bunden opgave at gøre noget med landbruget, der fylder meget i klimaregnskabet. Så der skal ikke slækkes på ambitionsniveauet, og vi ser da også en masse muligheder. Vi går til forhandlingerne med masser af ambitioner,” siger SF’s landbrugsordfører Rasmus Nordqvist. 

SF har lavet et udspil op til forhandlingerne, hvor udtag af klimaskadelige lavbundsjorder er helt centralt. Også Radikale er for nyligt kommet med et udspil, der kridter banen op til en langt mere plantebaseret produktion i landbruget.

For Radikale er de kommende forhandlinger en mulighed til at få sat gang i omstillingen med en række grønne tiltag og indsatser. Gribes den ikke, så vil en høj CO2-afgift blive en mere brutal løsning på landbrugets klimaproblemer om nogle år, lyder det.

Radikales Zenia Stampe fortæller, at man er nødt til at se indsatsen i landbruget i sammenhæng med de andre sektorer. Og hvis Danmark skal nå klimamålet i 2030, skal der kun udledes cirka 23 millioner ton CO2e i 2030. Landbruget står i dag alene for godt 18 millioner ton.

Skal forberede sig på "hammeren"
Reduceres landbrugets udledninger ikke betydeligt frem mod 2030, er der dermed ikke meget udledning tilbage i regnskabet til andre dele af det danske samfund.

”Jeg kan ikke se, at vi når klimamålet, uden landbruget halverer sine udledninger. Og hvis regeringen ikke vil være med til det, så skylder den at lægge en plan frem for, om det så er industrien eller transportsektoren, der skal finde tilsvarende ekstra reduktioner. Og om det overhovedet er realistisk at hente så mange flere reduktioner der,” siger Zenia Stampe. 

Derfor går Radikale til forhandlingerne med en klar ambition om, at landbrugets udledninger skal ned. Men også, at det er nu, at der kan tages nogle hensyn og hvor man kan hjælpe de steder, hvor en omstilling er vanskelig.

”Det er en udviklingsperiode nu, som skal bruges til at gøre det nemmere for sektoren at omstille sig og imødekomme en høj CO2-afgift. Udskyder man bare det hele, så vil en høj CO2-afgift gøre det mere omkostningseffektivt for os senere. Men den vil også føles som hammeren, der vil føre til afvikling i landbruget,” siger Zenia Stampe.

Det er en vurdering, som Enhedslistens Søren Egge Rasmussen ”deler fuldstændig.”

Ingen taler om "elefanten i rummet"
Han anbefaler regeringen at splitte forhandlingerne op, så man først tager sig af de bundne miljøopgaver og kvælstofkrav fra EU. Derefter kan man se, hvad det så har givet på CO2-kontoen og gå videre med egentlige klimaforhandlinger.

Fra regeringens 30 tekniske møder forud for forhandlingerne, kan der også forventes nogle oplagte spor til de kommende forhandlinger:

Et stort løft til økologien, der giver mere klima og miljø per hektar end konventionelt landbrug, hvor EU i denne uge forventes at præsentere en ny strategi, og som er omtalt i forståelsespapiret, uden der endnu er leveret.

EU kan også bidrage gennem den nye landbrugsstøtte, der ventes at give meget større muligheder for at bruge støttepengene til grønne tiltag.

Og så er det oplagt hurtigt at komme med en plan for at komme i gang med udtag af de klimaskadelige lavbundsjorder. Et klimaredskab både naturelskere og landbruget ser stort potentiale i, men hvor regeringen og forskere har trukket noget i bremsen.

Fra de tekniske møder står det dog klart, at der nu er et godt billede af, hvor de store sammenhængende lavbundsjorder er, og også, hvor jorder med kun en ejer findes, hvilket i hvert fald potentielt giver mulighed for at sætte indsatsen hurtigt i gang. Og oveni er det også et område, hvor der er rum for kreativitet med klimaskove, fonde og nye ejerforhold i landbruget.

”Elefanten i rummet” har dog ikke været tema i ”studiekredsene” – men den store kødproduktion af svin og kvæg i Danmark, der er hovedkilden til landbrugets klimaproblemer, er og bliver nødt til at blive behandlet, mener støttepartierne.

”Man kan ikke komme uden om at forholde sig til husdyrsiden og den store danske animalske produktion. Vi bliver nødt til at have en helt åben proces om, hvad vi vil her. Hvordan kan vi få den ned? Man kan ikke bare lade som ingenting,” siger Søren Egge Rasmussen.

Det er forventningen, at forhandlingerne om et mere klima- og miljøvenligt landbrug begynder efter påskeferien.

mj@altinget.dk