Klimarådet dumper regeringens klimakurs: Der mangler akut en klar plan

Regeringens nuværende kurs overbeviser ikke Klimarådet om, at klimalovens mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030 nås.

Der er simpelthen blevet fremlagt for lidt konkret klimapolitik, og det er endnu uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde cirka 2/3 af reduktionsbehovet.

”Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier,” skriver Klimarådet i en ny statusrapport af regeringens klimapolitik.

”Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås. Der er således behov for nye initiativer,” lyder konklusionen.

Skal opprioritere klimaindsatsen
Statusrapporten fra Klimarådet er en ny opfindelse med klimaloven.

Hver februar skal Klimarådet nu vurdere, om den siddende regering fører en politik, der er på sporet mod klimamålet. Er regeringen ikke det, pålægges regeringen en ”handlepligt”.

Og der er vi så nu.

”Der er behov for, at regeringen opprioriterer planlægningsarbejdet kraftigt. Spørgsmålet er, hvilke konkrete omstillingselementer og virkemidler regeringen vil bruge, og så er det afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi med blandt andet tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af de teknologier og virkemidler, der skal sikre, at Danmark når sit 70-procentsmål i 2030,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Ifølge Klimarådets formand bør en køreplan også forholde sig til risikoen for, at de forskellige teknologier ikke udvikler sig, som regeringen forventer, og give et bud på, hvordan 70-procentsmålet i så fald alligevel kan nås.

Peter Møllgaard understreger desuden, at der går tid fra en politisk beslutning til konkret implementering, så det er vigtigt med realistiske vurderinger af, hvornår en given beslutning kan aflæses i CO2-regnskabet.

Selvom Klimarådet i rapporten også efterlyser, at regeringen hurtigst muligt får vedtaget et 2025-klimamål, der ifølge klimaloven skal på plads, og får lavet den aftale for landbrugsområdet, som regeringen har udskudt efter at have droppet sit eget udspil, så er det ikke kun hammeren, der svinges.

Rådet giver også nogle anbefalinger til, hvad regeringen kan gøre lige nu og her for at få justere kursen mod klimamålet:

Ifølge Klimarådet bør regeringen hurtigst muligt få slået fast, at en CO2-afgift vil komme og allerede nu give et bud på det forventede afgiftsniveau i 2030, sætte turbo på udtag af de klimaskadelige lavbundsjorder, sætte en højere værdi i de samfundsøkonomiske beregninger i ministerierne, der harmonerer med 70-procentsmålet og lave en national strategi for udbredelse af CO2-fangst og CO2-lagring.

Klimaminister: Vi er i gang
Klimarådet er ikke en dømmende eller besluttende instans, men en rådgiver. Og som rådgiver kommer Klimarådet med en række gode anbefalinger, lyder den umiddelbare kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

"Flere af de tiltag som Klimarådet efterlyser er vi allerede i fuld gang med at levere på. Andre vil følge," siger Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar. 

Ifølge klimaministeren er regeringen i gang med at forhandle på landbrugsområdet og har fremlagt et forslag til 2025-klimamål, der dog er blevet kritiseret for at være for uambitiøs. 

"Klimarådet efterlyser, at anskueliggørelsen af, hvordan vi når i mål med 70 procent målsætningen gøres mere konkret. Det er en anbefaling, vi kommer til at levere på. Opgaven i den kommende tid for regeringen bliver i høj grad at få gjort de tiltag der i dag kan opføres som potentielle reduktioner til at blive konkrete reduktioner," siger ministeren og tilføjer, at regeringen i de kommende måneder vil arbejde for at fremlægge en strategi for lagring og fangst af CO2, en elektrificeringsstrategi, en strategi for brint og PtX og sidst på året vil der komme drøftelser om en ensartet CO2-afgift, når ekspertgruppen har delafrapporteret.

"På halvandet år har vi løst cirka en tredjedel af den opgave, vi har 10 år til at løse. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Vi er langt fra i mål, og der er store opgaver forude. Men vi er godt på vej," siger Dan Jørgensen.

DI: God idé med samlet plan
Hos Dansk Industri anerkender man, at ”det er åbenlyst, at tempoet skal yderligere i vejret, hvis vi skal nå klimamålet i 2030”.

Og her ser man gerne, at regeringen kommer med en samlet og gennemsigtig plan og proces for, hvordan man kan sænke CO2-udslippet med yderligere 13 millioner tons, som det kræves for at nå klimamålet i 2030.

”Vi ser gerne, at regeringen præsenterer en samlet plan med både kortsigtede og langsigtede initiativer. Når vi kender retningen, er der nemmere at udvikle de nødvendige løsninger. Og det vil give virksomhederne en sikkerhed for deres investeringer,” siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en skriftlig kommentar til Altinget.

Hun har dog også kritik af Klimarådets stærke fokus på at få regeringen til at varsle en høj, ensartet CO2-afgift på op mod 1500 kroner per ton CO2 i 2030. Det vil sende mange danske virksomheder og job ud af landet, lyder frygten.

”Det er hverken klogt eller nødvendigt med en ensartet CO2-afgift på det niveau, som Klimarådet anbefaler. Efter beslutningen om at øge klimaambitionerne i EU har kvoteprisen kurs mod omkring 600 kr. i 2030 – muligvis endnu mere. Og en ensartet CO2-pris på det niveau vil bringe os langt i retning af at nå vores klimamål,” siger Anne Højer Simonsen.

Savner tro på nye teknologier 
Dansk Energi mener, at Klimarådet med statusrapporten har givet regeringen og partierne bag klimaloven "det gule kort," og at det nu er udenfor diskussion, at 2021 skal være "handlingens år", hvis troen på 70 procentmålsætningen skal bevares.

”Naturgassen skal udfases i boligopvarmningen, diesel skal ud af den tunge transport, og vi skal i gang med en integreret satsning på fangst af CO2 og Power-to-X. Den sværeste del af opgaven venter, og tiden er knap. Vi nærmer os sidste udkald for 70-procent målet,” siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.

Aagaard er enig med Klimarådet i, at der er brug for at få konkretiseret, hvordan nye teknologier som CO2-fangst, lagring og anvendelse af CO2 kan komme i spil. Men han mener ikke, at Klimarådets rapport er tilstrækkelig balanceret i sin vurdering af de ”nye og uprøvede teknologier".

”Det er ærgerligt, at Klimarådets rapport ikke er særlig konkret i sine anbefalinger til, hvordan el kan understøtte udviklingen af grøn brint, grøn ammoniak og grønne elektrofuels. De teknologier har jo et kæmpe potentiale til at banke CO2-udledningerne ned globalt, når det handler om for eksempel lastbiler, fly og skibstrafik," siger Lars Aagaard.

Bør være et wake-up call
Hos de grønne organisationer mener man Klimarådets dom over regeringens klimapolitik ikke er til at tage fejl af og skal tages alvorligt.

Ifølge Greenpeace bør regeringen gøre som Klimarådet anbefaler og udarbejde en konkret køreplan mod 70 procent i 2030 og med det samme indkalde Folketingets partier til genforhandlinger af det seneste års klimaaftaler for at hæve ambitionsniveauet.

“Det er en utvetydig dom over den danske klimaindsats, der ikke er tilnærmelsesvis i nærheden af at leve op til løfterne i klimaloven. Sådan en konklusion fra regeringens egne klimarådgivere bør få jorden til at ryste under Christiansborg. Vi forventer at se en regering og et folketing med dukket nakke og røde ører på vej tilbage til forhandlingsbordet,” siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, i en skriftlig kommentar.

Hun bakkes op af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, som mener statusrapporten ”må og skal være et wakeup-call for regeringen og hele Folketinget.”

”Vores vurdering har hele tiden været, at Regeringens klimapolitik ikke lever op til 70-procentmålet i klimaloven. Nu har vi det sort på hvidt fra Klimarådet,” siger Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar til Klimarådets statusrapport.

Hun mener regeringen indtil nu blot har taget alle de lavt hængende frugter og udskudt de svære beslutninger.

”Klimaudfordringerne kræver grundlæggende strukturelle forandringer og større politiske visioner for det samfund vi vil have i 2030 og frem mod 2050. Den plan har vi ikke fået fra regeringen. Og vi mangler den,” siger Maria Reumert Gjerding.

Her kan du læse Klimarådets hovedkonklusioner og anbefalinger til regeringen.

mj@altinget.dk