Embedsmænd advarer: Ny viden kan gøre det sværere at nå klimamål

Ny viden om CO2-udledningen fra danske lavbundsjorde kan betyde, at det bliver sværere for Danmark at nå EU’s klimamål frem mod 2030.

Sådan lyder advarslen fra embedsmænd i en intern orientering til fødevareminister Mogens Jensen (S) i slutningen af oktober, som Altinget har fået aktindsigt i.

Man frygter ifølge notatet, at “Danmark vil have sværere ved at opfylde sin EU-reduktionsforpligtelse for perioden 2021-2030”, og “at man med den nye viden … risikerer at blive underkendt af UNFCCC (FN's klimakonvention, red.) og EU med tilbagevirkende kraft”.

Udtag af landbrugsjord er ellers blevet et populært klimaredskab hos landbrug, organisationer og politikere, og med den seneste finanslov blev der afsat to milliarder kroner til formålet. 

Men som Altinget beskrev i december, sår embedsmændene tvivl om de danske beregninger af klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjorde – den såkaldte emissionsfaktor – som formentlig er overvurderet.

Det betyder ikke kun, at udtagning af lavbundsjord kan have mindre klimaeffekt end forventet. Nu viser det sig, at det også kan betyde, at Danmark har udsigt til at kunne bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030.

LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor, der omfatter landbrug, transport og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne.

Skal på jagt efter nye reduktioner
Det er seniorforsker ved DCE under Aarhus Universitet, Steen Gyldenkærne, der i et notat til ministeriet i oktober har rejst problematikken om den lavere udledning fra lavbundsjordene, der har betydning for de danske klimarabatter.

Over for Altinget forklarer han, at det “tyder på, at en ny emissionsfaktor kan få ret store konsekvenser for den danske EU-reduktionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren".

“Alt andet lige skal Folketinget sandsynligvis til at finde reduktioner et andet sted i ikke-kvotesektoren,” siger han.

Det bliver ikke første gang, udtag af landbrugsjord giver regeringen hovedpine. Torsdag er miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) indkaldt i samråd for at forklare, hvorfor regeringen valgte at tilbageholde den nye viden om de klimabelastende lavbundsjorde, mens man sad og forhandlede finanslov og klimalov.

De forældede beregninger spillede i øvrigt en central rolle i VLAK-regeringens klimaudspil, hvor LULUCF-kreditterne stod for mere end en tredjedel af reduktionen i udspillet.

FN kritisk
I embedsværket lyder der som nævnt bekymring for, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.

I et notat fra Landbrugsstyrelsen fra starten af november skriver embedsmænd i Landbrugsstyrelsen yderligere, at “UNFCCC (FN's klimakonvention, red.) ved revision af Danmarks indrapportering af drivhusgasemissioner tidligere har forholdt sig kritisk til den hidtil anvendte EF (emissionsfaktor, red.) for CO2-udledning fra kulstofrig jord, da den er den højeste i Europa”.

Derudover skriver embedsmændene, at det “sandsynligvis” vil blive taget op igen, og at Danmark kan blive nødt til at anvende FN’s standard for udledning fra lavbundsjorde, som er væsentligt lavere end den danske.

Beregning varsler markant fald i kreditter
Steen Gyldenkærne har leveret et regneeksempel til Landbrugsstyrelsen, der er baseret på en kombination af de nationale emissionsfaktorer og en FN-standard for dårligt drænede jorde. Det viser, at kreditterne umiddelbart vil falde med fire millioner ton CO2. Den seneste finanslov – der blev kaldt "historisk grøn" – leverer cirka 0,5 millioner ton CO2-reduktion.

Gyldenkærne understreger dog over for Altinget, at beregningen skal tages med et gran salt.

Og at det er derfor, han i notatet til styrelsen i oktober anbefaler, at der sættes gang i et hurtigt arbejdende udvalg bestående af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Landbrugsstyrelsen og Klima- og Energiministeriet.

“Folketinget skal snart til at forhandle klimahandlingsplaner, og det skal ikke tage beslutninger på et grundlag, som vi ved, vi kommer til at lave om på,” siger Steen Gyldenkærne og fortsætter:

“Derfor har vi hundetravlt med at komme med et konsolideret bud på de reelle klimaeffekter ved at udtage lavbundsjord, som vi kan stå inde for. Lige nu kan jeg ikke stå inde for ret meget.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareministeren, der har henvist til klimaminister Dan Jørgensen (S), som ikke er vendt tilbage inden deadline.

mj@altinget.dk, sine@altinget.dk, hjalte@altinget.dk, kafr@altinget.dk