Støttepartier presser på for database til grøn fødevaremærkning på finansloven

Både SF, Enhedslisten og Radikale foreslår at sætte penge af på finansloven til en officiel klimadatabase for fødevarer, der skal danne grundlag for et klimamærke. Socialdemokratiet er ikke afvisende.

Næste års finanslov skal sætte gang i en udvikling af et grønt klimamærke på fødevarer.

Sådan lyder det nu fra regeringens støttepartier midt i de afsluttende forhandlinger i Finansministeriet.

Partierne vil mere præcist afsætte 10 millioner kroner til at udvikle en officiel og offentlig database, der kan give overblik over de enkelte fødevarers klimaaftryk.

”Concito har i forvejen lavet et fremragende arbejde med en meget gennemarbejdet database, som jeg håber, at man vil lade sig inspirere af. Men det er fornuftigt, at staten også går den her vej, og derfor skal der sættes penge af til udviklingen nu,” siger SF’s fødevareordfører, Carl Valentin.

Også Radikale er ”helt klart med på” at udvikle en database, fortæller klimaordfører Rasmus Helveg Petersen og henviser til partiets finanslovsudspil, hvor forslaget indgår.

Fra Enhedslisten lyder det også i det nylige udspil ”Tid til et opgør mod greenwashing”, at en officiel database skal give ”fødevareproducenter, virksomheder og forbrugere en let adgang til data for klimaftrykket af de fødevarer, de producerer, sælger eller forbruger”.

Tanken med databasen er, at den på sigt kan danne grundlag for at indføre et egentligt klimamærke på danske fødevarer, der kan hjælpe forbrugerne med at handle mere klimavenligt.

S: Ikke principiel modstand

Venstre kom tidligt i november med et lignende forslag, mens også Konservative før har foreslået at indføre et nyt, grønt klimamærke.

Og idéen om en database afvises da heller ikke umiddelbart af Socialdemokratiet, der dog ikke vil love noget på forhånd.

”Vi har ikke noget principiel modstand mod forslaget, og vi tager også gerne en drøftelse om det i forhandlingerne. Men vi står samtidig over for en finanslov, der på grund af den økonomiske situation skal være stram, fordi vi har behov for at undgå en overophedning,” siger finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) og fortsætter:

”Derfor har vi også vanskeligere prioriteringer i år end tidligere, og derfor vil det i sidste ende blive et spørgsmål om prioriteringer. Det er altid sådan, at der er flere ønsker, end der er midler.”

SF: Indretning skal være rigtig

Selvom den offentlige database ikke er på plads endnu, har debatten om indretningen af et klimamærke været i gang længe.

Flere aktører har allerede budt ind med deres forslag og input, og så sent som i dag spiller Forbrugerrådet Tænk også seks kriterier for et mærke ind i debatten.

I SF holder man også øje med diskussionen.

Klimamærkning på fødevarer er en god idé, men opbakningen afhænger meget af, hvordan mærket kommer til at se ud, lyder det fra partiet.

”Vi er mest af optaget af at få danskerne til at vælge andre fødevarekategorier, fordi det er der, at vi rykker mest i den grønne omstilling. Folk skal spise mindre kød og mere grønt, og derfor er jeg ikke tilhænger af en ordning, hvor man giver tilskyndelse til at købe det lidt mindre skadelige oksekød,” siger fødevareordfører Carl Valentin.

Han tilføjer samtidig, at klimamærkningen – selvom det er partiets politik – ikke er SF’s bedste forslag til at regulere danskernes madvaner.

”Det er vigtigere, at fødevarernes klimaaftryk afspejles i prisen, end at vi oplyser borgerne om belastningen. Det er også derfor, at det haster med en ensartet CO2-afgift, der gør, at virksomhederne betaler for den forurening, de udleder,” siger Carl Valentin.

Læs mere om klimamærkningsdebatten her.

Forrige artikel Slutspurt om finanslov: Støttepartier kræver flere penge til klima og velfærd Slutspurt om finanslov: Støttepartier kræver flere penge til klima og velfærd Næste artikel Jakob Nielsen 50 år – en journalistisk mester Jakob Nielsen 50 år – en journalistisk mester