Slutspurt om finanslov: Støttepartier kræver flere penge til klima og velfærd

Det spidser til i forhandlingerne om næste års finanslov, hvor Radikale, SF og Enhedslisten i disse dage forhandler intensivt med finansminister Nicolai Wammen (S).

Forløbet er i år blevet afkortet af kommunalvalget, og regeringen lægger ekstra pres på for at få forhandlingerne færdige, så man også kan nå at tage hul på reform- og ydelsesforhandlinger inden jul.

Men inden regeringen kan komme så langt, skal der flere penge på bordet i forhandlingerne om finansloven, lyder det nu enstemmigt fra støttepartierne.

”Det er brug for flere penge end det regeringen har foreslået. Det er den helt store knast i forhandlingerne,” siger Enhedslistens Rune Lund.

Hos SF mener finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen, at regeringen virker opsat på at "lave den kedeligste finanslov i mands minde" for bagefter at begynde nogle mere spændende forhandlinger om reformer, hvor de blå partier også skal være med.

"Men det er jo fugle på taget. Sådan fungerer det ikke,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Vil skrotte håndværkerfradrag

Regeringens udspil indeholder allerede en række nye tiltag, mens den har kun lagt op til en forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner årligt i 2022-2025. Det er i en normal finanslovsforhandling en skrabet reserve at forhandle om.

Det er ikke tilfældigt.

Regeringen mener nemlig, at man af hensyn til økonomien er nødt til at lave en stram finanslov. Ellers sender politikerne for mange penge ud at virke på et tidspunkt, hvor en coronaramt dansk økonomi risikerer at overophede.

Men det behøver ikke være et enten-eller, svarer støttepartierne.

Både SF, Enhedslisten og Radikale peger på, at det kan tage noget luft ud af økonomien at afskaffe hele Boligjobordningen – det såkaldte håndværkerfradrag. Det anslås samtidig at kunne frigive 540 millioner kroner ekstra til forhandlingerne.

”Hvis man ikke vil puste til økonomien, så er det gak at fortsætte med håndværkerfradraget. Det er kun med til at sætte fut i økonomien og presse priserne op. Det vil vi have væk,” siger Lisbeth Bech-Nielsen, der er SF’s finansordfører.

Vil farve finansloven grøn

Hun peger på, at der er en række grønne initiativer, som sagtens kan gennemføres, uden det vil skabe overophedning.

Blandt andet penge til udtag af jorder omkring drikkevandsboringer med høje koncentrater af pesticider fra landbruget, udtag af jorder til mere skov og en hurtigere kuludfasning på Nordjyllandsværket.{{toplink}}

Hos Radikale er man også optaget af, at økonomien ikke overopheder. Partiets hedeste ønske til finanslovsforhandlingerne er dog at få vedtaget et bindende mål for grøn energi i 2030.

Det skal der afsættes 100 millioner kroner i 2022 stigende frem mod 2030, mener partiet.

Fokus på tænder og fødende 

På den måde ønsker Radikale – modsat regeringen – at få lavet en direkte kobling mellem klimamålene og hvert års finanslovsforhandlinger.

”Vi vil have et bindende mål for 2030 svarende til 8 GW vedvarende energi. Fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle grøn strøm for at nå klimamålet,” siger Rasmus Helveg Petersen, der er Radikales klimaordfører.

”Det bindende mål skal holde os på sporet mod klimamålet og automatisk sørge for, at der bliver kompenseret, hvis en havvindmøllepark – for eksempel Hesselø – ikke bliver til noget,” tilføjer han.

Hos Enhedslisten er hovedkravene til forhandlingerne, at der bliver penge til at sænke tandlægeregninger for de 18-25 årige, sikre flere rettigheder til fødende, flere penge til handicapområdet og flere penge til den grønne omstilling og klimabistand.

”Vi mener, ambitionsniveauet skal skures op. Det kræver flere penge, end regeringen er villig til, men det er vi også klar til at finde,” siger Rune Lund.

S: Vi skal passe på overophedning

Hos Socialdemokratiet er man dog umiddelbart ikke klar til at hoppe med på alle støttepartiernes ønsker.

”Vi står i en situation, hvor man af hensyn til økonomien bliver nødt til at lave en stram finanslov, fordi vi skal sikre, at vi ikke kommer ud i en overophedning,” siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Alle støttepartierne foreslår at afskaffe Boligjobordningen for at finde penge til de forskellige tiltag. Vil I være med til det?

”Det tager vi i forhandlingerne. Vi har lagt den finanslov frem, som vi mener, vil være fornuftig. Det udspil indebærer blandt andet en kraftig reduktion i Boligjobordningen, fordi der er behov for det. Så vi har jo lagt frem, hvordan vi synes, at man bør indrette det. Og så tager vi resten i forbindelse med forhandlingerne,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Ifølge den officielle tidsplan skal næste års finanslov vedtages af Folketinget 15. december.

mj@altinget.dk