L&F: Her er vores ønsker til en klimamærkning
DEBAT: L&F bakker gerne op om regeringens klimamærkning på fødevarer, men mærkningsordningen står over for flere udfordringer, som er nødvendige at løse, hvis mærket skal være retvisende, skriver direktør Morten Høyer.
Af Morten Høyer
Direktør, Landbrug & Fødevarer
Alle ved, at fødevareproduktion er forbundet med en vis klimaeffekt – på lige fod med al anden produktion og varefremstilling.
Men hvis alle landmænd verden over producerede, som vi gør i Danmark, er der for mig at se ingen tvivl om, at verden ville være et bedre sted. Så hvis regeringens forslag om et klimamærke på fødevarer munder ud i at vise, hvem der producerer klimarigtigt, er det en rigtig god idé, som Landbrug & Fødevarer gerne bakker op om.
Arbejdet med at klimamærke fødevarer, så forbrugerne kan se belastningen fra det produkt, de spiser eller drikker, er ikke fjern for Landbrug & Fødevarer. I organisationen har vi igennem de senere år arbejdet intensivt med et klimamærke på EU-niveau. Der er dog flere udfordringer forbundet med en mærkningsordning.
Klima vs. næring
Eksempelvis kan det være nødvendigt at holde klimaeffekten op imod, hvad næringsindholdet er i selve produktet. Det kan jo være, at en flaske sodavand har en meget lav klimabelastning, men det er jo ikke et produkt, man kan leve af. Derfor er målet for Landbrug & Fødevarer, at der bliver udviklet et retvisende mærke.
Vi er især nødt til at sikre, at en given mærkningsordning får det hele med, så eksempelvis klimamærket på plantefarsen også indeholder oplysninger om klimaaftrykket fra den soya, der bliver produceret i Sydamerika.
Alt det er i sagens natur vanskeligt at gøre op, og derfor står vi med nogle helt konkrete udfordringer, før vi kan sige, at vi har den helt rigtige løsning for et klimamærke.
Forskere: Skovens klimabidrag må ikke modarbejde biodiversiteten
Fødevareideolog: Vi skal fjerne klimabelastende varer fra hylderne
