Novo-direktør: Coronakrisen kalder på højere grønt ambitionsniveau

Af Lars Fruergaard Jørgensen
Administrerende direktør, Novo Nordisk og formand for klimapartnerskabet for life science og biotek

Vi står midt i den største globale sundhedskrise i nyere tid. Konsekvenserne vil være altomfattende, og i historiebøgerne vil kapitlerne gøres op efter et før og et efter covid-19.

Men vi har allerede nu lært meget: Hvor hurtigt vi – som samfund, som virksomheder, som individer – kan mobilisere og omstille os i en højere sags tjeneste. Hvor betydelig en rolle private aktører kan have på effektivt at løse centrale samfundsmæssige problemstillinger. Hvor globaliserede vores værdikæder er, og hvor afhængige vi er af eksport og global samhandel.

Disse erkendelser bør være centrale for den nødvendige og rettidige indsats for at afbøde en anden og mere systemisk krise: klimakrisen. Man skal som bekendt aldrig lade en krise gå til spilde.

Regeringens udspil leverer ikke nok
Derfor bør man fra offentlig side sørge for, at en genopretning af dansk økonomi efter coronakrisen netop adresserer klimakrisen og dermed bidrager til at indfri 2030-målet og til at nå Parisaftalen.

2020 bør således blive et handlingens år, og med for eksempel EU's Green Deal bliver der vist et ambitiøst globalt lederskab på klimadagsordenen.

Regeringen har taget første skridt med et udspil på affald, energi og renovering af almene boliger. Det er gode indledende takter, men udspillet leverer kun 2 millioner af de fornødne 19 millioner tons CO2-reduktioner for at nå 2030-målet.

En ambitiøs klimahandlingsplan
Jeg har med de 12 andre formænd for klimapartnerskaberne advokeret for en samlet ambitiøs og konkret klimahandlingsplan. Det mener jeg stadig er den rette vej at gå.

Regeringens forslag har hovedfokus på områder som elektrificering, energieffektivisering og cirkulær økonomi. Det er områder, som life science- og bioteksektoren er ledende indenfor, både når vi taler om at energieffektivisere vores produktionsfaciliteter, elektrificere vores bilparker eller at tage øget ansvar for vores produkters fulde livscyklus.

Det er blandt andet en omfattende indsats for energieffektivisering og udnyttelse af vores overskudsvarme, der har bidraget markant til et fald i sektorens CO2-udledning på 55 procent siden 1990.

Biotek kan blive eksporteventyr
Netop overskudsvarme er fremhævet i udspillet fra regeringen som et fremtidigt indsatsområde, hvilket er meget positivt. Der er meget mere at hente her – uanset om overskudsvarmen stammer fra el, gas eller andre energikilder.

Jeg er overbevist om, at vi kun løser klimakrisen ved at udvikle og skalere grønne løsninger til det danske og det globale marked. Vi skal med andre ord innovere os ind i en grønnere fremtid.

Det er et centralt omdrejningspunkt i vores rapport fra klimapartnerskabet for life science og biotek.

Regeringen kan med fordel kigge mod reduktionspotentialet i innovative biotekløsninger, designet og udviklet i Danmark, for betydelige bidrag til de resterende CO2-reduktioner – og til den grønne genopretning af dansk økonomi med vækst og beskæftigelse til følge.

Biotek har potentialet til at blive Danmarks næste store eksporteventyr af klimaløsninger. Løsninger, som kan bidrage i forhold til ressourceforbrug, reduceret forurening og CO2-udledning indenfor landbrug, fødevareproduktion og transport.  

Vækstteam for klimaløsninger
Udgangspunktet for at gøre netop biotek til en dansk styrkeposition er i høj grad til stede. Vi har allerede i dag verdensførende vidensmiljøer indenfor biotek, men hvis biotek skal løftes yderligere, er der brug for at skabe endnu stærkere rammer omkring industrien, så viden og løsninger støttes i den internationale konkurrence.

Et oplagt sted at begynde er, at regeringen nedsætter et vækstteam for bioteknologiske klimaløsninger, hvor man politisk zoomer ind på, hvor de største muligheder ligger indenfor både bioteksektoren, samfundsøkonomien og ikke mindst klimaet.

Vi har således brug for at hæve det grønne ambitionsniveau for de kommende klimahandlingsplaner – både for klimaets og for økonomiens skyld.

debat@altinget.dk