Bygge-partnerskab: Grønne boligtiltag kan hurtigt gennemføres og sætte gang i økonomien

Af Jesper Kristian Jacobsen
Formand for klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren og administrerende direktør i Per Aarsleff A/S 

Siden klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren afleverede sine anbefalinger til regeringen den 16. marts, har alt handlet om corona. Men det har på ingen måde betydet, at indsatsen har ligget stille.

Heldigvis har vi formået at holde godt gang i bygge- og anlægsprojekterne, og vi har vist, at der ikke er en modsætning mellem klimatiltag og corona-genstart – tværtimod.

Flere af klimapartnerskabets anbefalinger er allerede blevet til virkelighed: Lempelse af det kommunale anlægsloft og frigivelse af midler fra Landsbyggefonden. Det er noget, der allerede nu skaber øget omsætning hos bygge- og anlægsvirksomhederne.

Men der kan gøres meget mere – med tanke på, at bygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug, og CO2-udledning fra drift af bygninger og CO2 fra byggematerialer og bygge- og anlægsprocesser udgør henholdsvis 20 og 10 procent af den samlede danske udledning.  

Store energimæssige efterslæb
Energirenovering er et område, hvor man meget hurtigt kan gennemføre projekter og opnå effekt. Det vil skabe nye arbejdspladser og på den korte bane være med til at kickstarte økonomien. Samtidig er det en investering i fremtiden.

Driftsomkostningerne falder og indeklimaet i boliger, skoler og kontorer bliver bedre. Omkostningerne til den grønne omstilling vil blive mærkbart billigere for det danske samfund, fordi behovet for produktion og transmission af grøn energi bliver mindre.

Vi får altså på en gang løftet standarden i vores bygninger og mindsket behovet for energi. Men det kommer ikke af sig selv.

Der er stadig et stort energimæssigt efterslæb, eksempelvis på skoleområdet, hvor der er et stort behov for at forbedre både energitilstand og indeklima i de klasselokaler, hvor vores børn og deres lærere tilbringer mange timer.

Vi har foreslået, at der kommer krav om energirenovering af 3 procent af bygningsarealet i de kommunalt og regionalt ejede bygninger. Samtidig bør der stilles krav om energieffektivitet i de bygninger, som det offentlige lejer – eksempelvis ved at kræve energimærke C eller bedre.

Alle ældre bygninger i Danmark skal have energimærke
Energimærket for bygninger og de tilhørende anbefalinger til energiforbedringer spiller en mere og mere central rolle ved energirenovering. Det er et praktisk værktøj for boligejeren, energirådgiveren, håndværkeren og långiveren.

Men kun halvdelen af bygningerne i Danmark er energimærkede, for eksempel fordi de ikke er blevet handlet i mange år. Omkring 900.000 ældre parcel- og rækkehuse mangler at blive energimærket, og formentlig vil der vise sig et stort behov for energirenovering.

Vi mener, det er på tide, at der stilles krav om, at alle bygninger bygget før år 2000 skal energimærkes, og at det skal suppleres med anbefalinger til, hvordan de bliver mere energivenlige. Det kunne eksempelvis være et krav om, at bygningerne skal energimærkes inden for fem år mod at staten til gengæld betaler halvdelen af udgiften.

Vi skal i gang med CO2-regnskaber for byggerier og anlæg nu
Ved større nybyggerier og renoveringsprojekter bør vi fremover altid se på den samlede klimabelastning af en bygning eller et anlæg i hele dets levetid. Klimapartnerskabet har spillet ud med klare og ambitiøse anbefalinger på dette område.

Den frivillige bæredygtighedsklasse, der netop er sat i gang som en forsøgsordning, er et godt fundament. Men der bør gradvist indføres krav om, hvor meget en bygning maksimalt må udlede af CO2 per kvadratmeter om året.

Det vil sætte fokus på effektiv udnyttelse af materialer, brug af fossilfrie maskiner på bygge- og anlægspladserne, og valg af løsninger, der nedsætter energiforbrug og vedligehold i bygningens levetid. Og kravene bør efterhånden integreres som krav i bygningsreglementet til alle større projekter.

Bygge- og anlægsbranchen er klar til at tage de næste store ryk for at reducere klimabelastningen – men regeringen og Folketinget skal støtte op ved at skabe gode rammer for indsatsen.

debat@altinget.dk