IDA: Vi skal hive klimaambitionerne på transportområdet ud af slæbesporet

Hvis vi mener det seriøst med at reducere udledninger fra transportsektoren, skal vi tænke i helheder og ikke i enkelte projekter, skriver IDA's formand, Thomas Damkjær Petersen.

Blandt folkestyrets sidste aktiviteter inden sommerferien kom den længe ventede infrastrukturplan for Danmark frem mod 2035.

Aftalen havde været undervejs længe, og det er tydeligt, at alle partierne var lettede og glade. Men aftalen bliver forhåbentlig den sidste plan for transportområdet, hvor klimaet er kørt ud på et sidespor.  

Det kan godt være, at regeringen kaldte investeringsplanen for klimaneutral, men det er slet ikke godt nok. Det, som Danmark egentlig har brug for, er en plan, der skal reducere udledninger fra transportsektoren – og det får vi kun, hvis vi tænker i helheder og ikke i enkelte projekter.

Transportområdets bidrag til klimaforandringerne er massivt, og vi har slet ikke fundet sporet mod reduktioner endnu. IDA's 'Klimasvar 2045' viser, hvordan transportsektoren med en kombination af mange forskellige tiltag, herunder væsentlig flere elbiler, kan reducere udledningerne med 37 procent i 2030 og i 2045 blive klimaneutral.

Stil konstant spørgsmålstegn
Det vigtigste i processen mod klimaneutralitet er, at vi konstant sætter spørgsmålstegn ved den måde, som vi gør tingene i dag og ved de investeringer, som vi sætter gang.

Vi skal for eksempel stille spørgsmål ved, om udvidelse af vejnettet virkelig er den bedste løsning? Eller om vi kan gøre kollektiv trafik som tog mere attraktivt?

Det kan vi eksempelvis gøre med bedre parkeringsmuligheder og lademuligheder ved stationer. Det gøres selvfølgelig også ved, at tog og bus passer bedre sammen, når der brug for flere skift på en rute.

Mobilitet er kodeordet. Det skal gøres nemt, fleksibelt og mindre klimabelastende at komme rundt i landet. Derfor er bredere veje, hvor der er tæt trafik, ikke altid den rigtige løsning. Det fordrer nemlig mere biltrafik.

Nogle gange er det roadpricing (så kørsel fordeler sig over tid), bedre togforbindelser, formidable cykelstier og mulighed for opladning til elcykler og andre mindre elektriske køretøjer, der kan gøre forskellen. Men vi ved det kun, hvis vi laver analyserne, og hvis vi ser helhedsorienteret på transportløsninger.

Tung transport skal væk fra slæbesporet
De seneste år har elcyklernes udbredelse reelt ændret den afstand, hvor cykling bliver en mulighed for mange.

Cykling giver både klimamæssig og sundhedsmæssigt rigtig god mening, derfor giver det mening at underbygge cykling som en attraktiv transportform.

En anden udviklingstendens, der er i højt gear, og som seriøst skal indtænkes i infrastrukturudviklingen de kommende år, er forandringerne i drivmidler i den tunge transport.

Der er afsat penge i aftalen fra juni til at se mere på det område, og jeg vil kraftigt opfordre til at se mod Sverige og Tyskland, hvor etablering af e-roads (kørestrøm på motorveje) bliver etableret i disse år.

Vi skal i det hele taget analysere, hvordan den danske infrastruktur kan understøtte, at den tunge transport ikke forbliver i slæbesporet, men for alvor også kommer med på klimavognen.

Klimaudfordringer på transportområdet er på ingen måde løst endnu, derfor er jeg glad for at transportaftalen lægger op til, at der på nogle områder skal forhandles videre.

Jeg er sikker på, at Folketinget også står bag klimaloven – og det betyder, at der stadig er en del arbejde at gøre i relation til den danske transportinfrastruktur de kommende ti til 15 år.

Forrige artikel Care: Derfor gør FN’s klimarapport det muligt for Danmark at vise vejen for resten af verden Care: Derfor gør FN’s klimarapport det muligt for Danmark at vise vejen for resten af verden Næste artikel Kandidater fra S, R, V og K: Fire grønne mærkesager skal gøre København CO2-negativ Kandidater fra S, R, V og K: Fire grønne mærkesager skal gøre København CO2-negativ