Concito: Regeringens transportaftale hænger ikke sammen med klimaudfordringen

Af Henrik Gudmundsson
seniorkonsulent i Concito

FN’s klimapanel, IPCC, har med sin nyeste rapport gjort det glasklart, hvor meget det haster med at få nulstillet CO2-udledningerne. Indholdet af CO2 i atmosfæren er nu det højeste i to millioner år. Hver eneste ton ny CO2 i atmosfæren bidrager til yderligere opvarmning, som for 98 procents vedkommende skabes af menneskelige aktiviteter såsom transport.

Den næste IPCC-rapport til februar vil i detaljer udpensle, hvad de fortsat stigende temperaturer kommer til at betyde for planetens liv og menneskers velbefindende.

Transporten i Danmark tilføjer hvert år omkring 14 millioner nye ton CO2 til klodens atmosfære. De går desværre ikke væk, når året er omme, men bliver hængende i årtier og bidrager til et stadigt varmere klima.

Det betyder, at man må se på den samlede mængde CO2, der akkumuleres i atmosfæren.

IPCC viser, at hvis verden fortsætter med at akkumulere CO2 bare på samme niveau som i 2015, vil vi om kun ti år have opbrugt det CO2-budget, der helst skal holdes for at undgå en global temperaturstigning på over halvanden grader.

Brug for mere ambitiøs strategi
Indtil for nylig var dette uhyggelige perspektiv netop, hvad der tegnede sig for den danske transportsektor: At udledningerne ikke ville falde, men holde sig på samme niveau de næste ti år.

I december 2020 indgik et flertal i Folketingets så endelig en vejtransportaftale, der tog fat på at bringe CO2-udledningen ned ved hjælp af teknologier som elbiler og biobrændstoffer.

Men ifølge regeringens egne fremskrivninger giver dette en reduktion på mindre end ti procent i transportens akkumulerede CO2-udledninger fra 2020 til 2030. Samtidig vil man udvide transportsystemet med mange flere biler, veje, broer med videre. Det hænger ikke godt sammen med klimaudfordringen, hvis man anlægger et helhedssyn.

Det er netop, hvad der mangler: Et helhedssyn på transportens rolle i den grønne omstilling. Der er behov for en strategi for dekarbonisering af vores transport, i stil med hvad blandt andet den britiske regering har spillet ud med her i sommer.

Strategien skal udstikke, hvordan transportens samlede CO2-udledninger bringes ned til nul under hensyn til klodens hastigt skrumpende klimabudget. Den skal vise, hvor meget teknologierne kan give, og hvor vi må ændre på de mest skadelige dele af vores transportadfærd.

Sæt fokus på dekarbonisering
Mindre bilkørsel, mere deling, og fortsat hjemmearbejde er blandt de elementer, som må bringes i spil. Strategien skal omsættes i nye rammer for handling hos borgere, erhvervsliv, kommuner og stat.

En strategi for dekarbonisering af transporten i Danmark vil være et naturligt og nødvendigt bidrag til at gøre vejen til 70 procentsmålet i 2030 anskueligt og få Danmark til at handle som et globalt grønt foregangsland.

I Concito har vi netop vist, hvordan en accelereret dansk klimaindsats vil kunne spare 30 millioner tons ud af landets samlede klimabudget frem mod 2030 i tråd med IPCC-rapportens anbefalinger om øget hast.

Vi har også peget på fire helt konkrete klimatiltag, der hurtigt kunne vedtages for blot at bringe Danmark op på niveau med vores nabolande. Herunder en øget CO2-afgift på benzin og diesel, som følger de det nye tyske niveau, og en afgift på flyrejser, som matcher, hvad der allerede findes i Sverige, Tyskland med flere.

Det er små og rimelige tiltag, som både retter sig mod adfærden og ansporer til skifte til grønne teknologier.

Den slags akutte tiltag kan dog langt fra stå alene. Vi skal også hurtigt i gang med at bruge og styre mobiliteten mere klogt, især over de kommende ti år, hvor vores transport stadig domineres af den forældede fossile teknologi. Det kræver en samlet strategi og ambitiøse politikere.

Jeg vil opfordre Folketinget til at tage udfordringen fra IPCC alvorligt og pålægge regeringen at udarbejde en sammenhængende strategi for dekarbonisering af hele transportsektoren.

debat@altinget.dk