Mattias Söderberg før ministermøde: Briterne skal prikke hul på en af de sværeste problemstillinger

Verdens lande skal i november mødes i den skotske by Glasgow til et nyt klimatopmøde – COP26.

Der er en overhængende risiko for, at mødet bliver til et stort sammenstød mellem rige og fattige lande. Det britiske formandskab er derfor i fuld gang med klimadiplomatiet.

Og det er der brug for, for samtidig med pandemien har ryddet alle forsider, er klimaforandringerne ikke blevet mindre. For mange ulande er frustrationen vokset, og det er briterne bevidste om.

De leder nu efter nøglen til succes ved topmødet i efteråret, og de tager derfor den 31. marts et stort diplomatisk skridt for at tillidsopbygge og skabe momentum ved at invitere til en optaktskonference om klima og udvikling. 

Klimatilpasning er helt afgørende
Optaktskonferencen, eller klima- og udviklingsministermødet, som det formelt kaldes, adresserer nogle af ulandenes største bekymringer: Klimatilpasning, klimapenge og risikoen for klima-gældskrise.

Alene siden pandemiens start er 50 millioner mennesker blevet påvirket af klimarelaterede katastrofer. Tørke, oversvømmelser og uvejr fortsætter ufortrødent med at være et voksende problem, også når vi alle er blevet vaccinerede, og corona er ved at blive fortid.

For fattige lande er klimatilpasning derfor helt afgørende. Som eksempel kan Sydsudan nævnes, hvor lokalbefolkningen lige nu kæmper mod store oversvømmelser, der smadrer både landsbyer og landbrug.

Landet har kurs mod den værste hungersnød i landets historie, og klimaforskere peger på, at oversvømmelser i Sydsudan vil blive ved med at være et problem. Der vil sandsynligvis komme endnu flere af dem i fremtiden. Uden effektiv klimatilpasning vil lokalbefolkningen ikke have andre alternativer end at migrere, hvilket hurtigt fører til mange andre udfordringer.

Støtten til tilpasning bør skrues gevaldigt op
Det er derfor udsatte folk som dem i Sydsudan, der er i centrum ved ministermødet den 31. marts, og det er godt, for de har brug for opmærksomhed.

Ministrene skal drøfte, hvordan Sydsudan og mange andre fattige lande får hjælp til at håndtere klimaforandringerne, og fokus vil hurtigt blive rettet mod klimapengene.

For den gode nyhed er, at vi allerede har mange erfaringer med at håndtere oversvømmelser, tørke, hedebølger og uvejr. Det, der mangler, er penge og investeringer.

Cirka en femtedel af de nuværende klimapenge går til tilpasning. Men i flere FN-aftaler står der, at klimapenge skal balanceres mellem tilpasning og reduktion af udledninger, og støtten til tilpasning bør derfor skrues gevaldigt op.

Der skal penge på bordet
Når briterne nu sætter fokus på disse spørgsmål, løber de en stor risiko.

De ved, at ulandene er frustrerede, og de ved, at statistikken og forskningen på mange måder viser, at ulandene har en pointe. Der er brug for flere klimapenge til tilpasning.

Men de ved også, at diskussionen ikke kan fejes ind under gulvtæppet. Og de ved, at topmødet i Glasgow kun bliver til en succes, hvis alle lande går hjem og kalder det en sejr.

At prikke hul på en af de sværeste problemstillinger om de manglende klimapenge allerede nu, er derfor et smart træk. De kan vise, at de lytter, og de kan vise, at de er et formandskab, som giver plads til alle.

Om det vil fungere eller ej, ved vi først den sidste aften i Glasgow. Personligt tror jeg dog ikke, at pæne taler ved ministermødet den 31. marts kommer til at være afgørende. Det er betydeligt vigtigere, at Storbritannien og andre rige lande øger støtten til ulandene og hjælper med den klimatilpasning, der er et så stort behov for.

Der skal penge på bordet. Det er det, som er nøglen til succes i Glasgow.