Må 2024 blive året for ambitiøse mål for innovation og grøn omstilling
Efter mere end tre års ventetid byder 2024 forhåbentlig på en iværksætterstrategi. Den kan passende følges op af en innovationsstrategi. Og så kan vi håbe, at året kan give et nybrud for koblingen mellem støtte og regulering, når det gælder grønne løsninger og klimateknologi, skriver Rolf Kjærgaard.
Med 2023 bag os er der mange iøjnefaldende nedslag at gøre. Regeringen landede både en universitetsaftale og en skatteaftale. Novo Nordisk brød igennem som Europas mest værdifulde selskab. Inflationen begyndte for alvor at bevæge sig nedad igen. Skal jeg fremhæve en overordnet markør for 2023 i samspillet mellem politk og erhvervsliv vil det være, at den aktive industripolitik for alvor blev vogue igen.
Erhvervspolitikken har i mange år haft som målsætning at sikre de “bedste rammebetingelser”, så virksomheder og investorer kunne skabe mest mulig værdi gennem rationelle valg i en ramme af politisk stabilitet og forudsigelighed. Væk er imidlertid nu forskrækkelsen ved at satse på udvalgte industrier frem for alene at overlade til markedet at afgøre vindere og tabere.
Et stort globalt slagnummer for aktiv industripolitik har været den amerikanske regerings Inflation Reduction Act, IRA, som nok handler om politiske initiativer til at bekæmpe inflationen, men i langt højere grad skal fremme nye, grønne teknologier og styrke amerikansk innovation og produktion. I samtaler med ledelser i flere grønne, danske teknologivirksomheder, er det tydeligt, hvordan flere af disse er langt med planer om at etablere næste fase i USA for at kunne komme i betragtning til støttemidler under IRA.