Sådan bygger vi fremtidens grønne vindervirksomheder

Hvis vi skaber en infrastruktur, som aktivt integrerer aktørerne i det danske økosystem hele vejen gennem innovationsværdikæden, er det muligt at sammenbygge et investormiljø, der kan give nye virksomheder, skabt på forskning og innovation, luft under vingerne, skriver Rolf Kjærgaard.

Verden kalder på løsninger, som kan være med til at drive den grønne omstilling frem mod en bæredygtig verden. Danmark har allerede stærke positioner, når det gælder flere af de nødvendige teknologier, for eksempel havvind, power-to-x, syntetisk biologi og fermentering.

Vi har globale virksomheder som Ørsted, Mærsk, Danfoss, Novo Nordisk og Novozymes. Vi har et stadig mere dynamisk iværksætter- og investormiljø. Vi har masser kapital i pensionsopsparing. Og vi har førende forskning inden for en lang række teknologiområder.

Forudsætningerne er derfor gode. Men selvom der sker samarbejder på kryds og tværs i dette økosystem, er oplevelsen hos mange aktører, at potentialet er endnu større, og at der er plads til mere koordinering.

Login