Dansk Energi: Atomkraft og naturgas skal fortsat være en midlertidig løsning

Grøn strøm fra vindmøller og solceller udgør kernen i EU’s energi- og klimapolitik. Derfor var det også noget af en fuser, da EU-Kommissionen lancerede sin grønne taksonomi nytårsaftensdag.

I guldstandarden for hvad der kan karakteriseres som bæredygtige investeringer, lægger Kommissionen op til at give naturgas og atomkraft det grønne stempel.

Det er på alle måder skævt i forhold til EU’s klimavisioner. Også selvom der gælder en række restriktive krav for de to energiformer.

Risikerer at mindske konkurrencekraften

Definitionen af fossil gas som en bæredygtig investering vil gøre det nemmere at kanalisere mere kapital til aktiviteter, der ikke harmonerer med EU’s klimaambitioner. Og lande, der hellere vil atomkraft, kan med et grønt stempel i EU-taksonomien læne sig mere tilbage i stedet for at fokusere på en vej med udbygning af vind- og solenergi for at nå de europæiske klimamål.

Med andre ord risikerer investeringer øremærket til klimaets redningsplanke - vindmøller og solceller på den ene side og energieffektiviseringer på den anden side – at få mindsket konkurrencekraft og blive udskudt til fordel for naturgas og atomkraft.

For kapitalfonde, banker og andre finansielle virksomheder benytter taksonomien til at vurdere, om deres investeringer er grønne og til at skabe legitimitet om deres investeringer. Og deres investeringer og kapital skulle søge i retning af vedvarende energi og energieffektivitet frem for gas og atomkraft.

Restriktive kriterier for naturgas og atomkraft

For Danmark kan det betyde, at efterspørgslen på vores grønne løsninger bliver mindre. Den danske regering har da også kæmpet bravt imod. Respekt for det.

Men EU-Kommissionen har siddet i en fransk-tysk skruetvinge, som er blevet strammet yderligere på grund af de stigende energipriser. Atomkraft dækker 40 procent af Frankrigs energibehov, og som landets tredje største industri skaber den masser arbejdspladser. Det sker, mens tyskerne lukker sine atomkraftværker i år og udfaser kulkraften hurtigst muligt. Dermed gør Tyskland sig meget mere afhængig af naturgas og Putins luner, indtil landet har bygget masser af vindmøller og solceller.

Det er forståeligt, at lande med sikre A-kraftværker udskyder lukningen af disse. Men gammel og ny atomkraft er for sløv en løsning som modvægten til, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her har vi behov for et langt mere agilt elsystem bundet sammen af mange bevægelige og fleksible dele på tværs landegrænser. Det er nærmere sådan nogle løsninger, taksonomien bør fremhæve og stemple som bæredygtige.

Naturgas og atomkraft kan kun være midlertidige løsninger

Når stemmebrættet gøres op i både Rådet og EU-parlamentet, synes der ikke modstandere nok til at forhindre Kommissionens forslag. Desværre.

Derfor må kriterierne for naturgas og atomkraft - som minimum - gøres så restriktive som mulige. Her spiller Danmark en vigtig rolle i, at det sker, og at EU øger sine ambitioner i forhold til udbygning af vindmøller og solceller.

Selvom alt tyder på, at naturgas og atomkraft finder vej til den grønne taksonomi, er jeg alligevel fortrøstningsfuld. Og hvorfor nu det?

Fordi vi kun når i mål med de mest effektive og grønneste løsninger og på den korte tid, vi har, er vindmøller og solceller alle andre teknologier overlegne. Og fordi investorerne kan se en klar business case i vedvarende energi.

Det er grøn strøm fra vindmøller og solceller, der skal skabe et klimaneutralt Europa. Naturgas og atomkraft kan i nogle lande være midlertidige løsninger – men aldrig vedvarende.

{{toplink}}

debat@altinget.dk