Danmark siger ‘nein danke’ til at stå ved Østrigs side ved EU-Domstolen
Østrig sagsøger EU-Kommissionen for at grønstemple naturgas og atomkraft på den såkaldte grønne taksonomi. Trods tidligere alliancer har regeringen besluttet, at Danmark ikke skal være medsagsøger.
Allein, allein. Eller i hvert fald uden Danmarks støtte.
Østrig har siden efteråret forsøgt at få Danmark og andre lande med på et søgsmål, der skal få EU-Domstolen til at stoppe Kommissionens grønstempling af gas og atomkraft.
Men efter flere måneder, hvor jurister i Klimaministeriet og andre ministerier har undersøgt sagen, har regeringen nu besluttet at lade være med at tilslutte sig søgsmålet.
"Regeringen har besluttet ikke at intervenere i Østrigs søgsmål," lyder det i et skriftligt svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Det sker trods en tidligere alliance mellem de to lande. Efter EU-Kommissionen nytårsaftensdag 2021 offentliggjorde planerne om at grønstemple naturgas og atomkraft under visse betingelser, stod Danmark, Østrig, Spanien og Luxembourg sammen i en fælles erklæring mod Kommissionens udspil.
"Vi har altid talt for en taksonomi baseret på videnskab. Nu er dens brugbarhed og troværdighed sat på spil," lød det blandt andet i erklæringen, som daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) underskrev på Danmarks vegne.
🔊🇪🇸🇦🇹🇩🇰🇱🇺 will defend a common position at the informal @EUCouncil #ENVI in @AmiensMetropole questioning the proposal of the @EU_Commission to incorporate gas and nuclear in the #taxonomy
— ESPAÑA EN LA UE (@UeEspana) January 20, 2022
❌🛢☢️ Gas&nuclear are not green♻️
Find out more⤵️ pic.twitter.com/JFzxcrE9gn
Altinget har bedt om en kommentar fra klimaminister Lars Aagaard (M), men afventer svar.
Altinget afventer ligeledes en kommentar fra Østrigs regering.
Billige penge
Taksonomien er samling regler for, hvad der må kaldes en investering i bæredygtig energi. Den skal fungere som en slags grønt stempel, så man som eksempelvis pensionskunde kan være sikker på, at ens penge blive investeret i grønne omstilling.
Da mange pensionskunder og andre investorer gerne vil sætte deres penge i grøn omstilling, kan virksomheder derfor låne pengene til at opføre energiprojekter billigere end normalt.
Det er på den baggrund, at taksonomien bliver kaldt utroværdig, fordi den ifølge kritikere kan grønvaske især fossil gas ved at sætte energiformen i bås med vedvarende energikilder som vindmøller og solceller.
Andre lande, eksempelvis Colombia, har også taksonomier på vej – og de omfatter hverken gas eller atomkraft.
Vestager: Handler om interesser
Da Altinget for nylig spurgte den danske næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, hvorfor det ikke var muligt at lave den grønne taksonomi uden at inkludere atomkraft og gas, lød kommissæren som om, at hun endnu ikke betragtede taksonomien som en done deal.
"Vi er vel dårligt nok færdige. Jeg tror, at det var fordi, der var en interesse i, at det kom med. Og fordi gas er 60 procent mere effektivt CO2-wise, end kul er. Og atomkraft er CO2-neutralt," sagde hun.
Splittet Venstre
Atomkraft og naturgas kom med på taksonomien under visse betingelser på grund af et kompromis mellem Tyskland, som er afhængig af gas, og Frankrig, der gerne vil have penge landets atomkraftværker.
Taksonomien har splittet de danske europaparlamentarikere og i særdeleshed Venstre. Således præsterede partiet at stemme både for, blankt og imod en indsigelse, der kunnet have stoppet grønstemplingen af gas og atomkraft i sommeren 2022.
Bergur Løkke Rasmussen, der overtog Søren Gades mandat for Venstre efter folketingsvalget og siden skiftede til Moderaterne, er modstander af grønstemplingen af gas og dermed uenig med sin forgænger, der stemte imod forsøget på at stoppe taksonomien.
Fonde: Klima skal højere op på agendaen
Overblik: Sådan har klimaplanen for en grønnere affaldssektor udviklet sig
