Alternativet om klimaplan for landbruget: Vi skal gradvist halvere antallet af køer og svin
Frem mod 2030 er det nødvendigt at halvere antallet af køer og svin og derefter omlægge den resterende animalske produktion til 100 procent økologi. I fremtiden skal landbruget fokusere på at dyrke føde til mennesker frem for foder til dyr, skriver Torsten Gejl.
I Alternativet tager vi klimakampen alvorligt og mener, at landbrugets bæredygtige omstilling er altafgørende for, om Danmark formår at nå 2030-målene.
Ud over vores fortsatte ønske om en bred CO2-afgift, mener vi, det er nødvendigt gradvist at halvere antallet af køer og svin til 2030, omlægge den resterende animalske produktion til 100 procent økologi og rette støtte- og forskningsmidler mod plantebaseret produktion.
Omlægning til plantebaseret produktion
Den nuværende ratio mellem animalsk og plantebaseret produktion kan næppe fortsætte, hvis vi skal nå 2030-målene om at afsætte væsentligt mere areal til urørt skov, som kræver, at vi producerer mere mad på et mindre landbrugsareal.
Vi skal derfor frigive arealer anvendt til foder i Danmark og omlægge dem til dyrkning af planteafgrøder samt natur og skovrejsning. Det vil vi realisere gennem en gradvis halvering af antal køer og svin frem mod 2030.
Dette vil ifølge beregninger fra Greenpeace levere en reduktion på 3,1 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2030 samt frigive op mod én million hektar med dyrefoder. Dette vil frigive areal til blandt andet skovrejsning, natur, produktion af planteafgrøder til menneskemad og vil markere starten på en seriøs omstilling af landbruget.
Danmark kan konkret lade sig inspirere af Holland, der som det første land i verden har indført et kvotesystem, der regulerer antallet af svin ved at udstede og inddrage tilladelser.
Gentænk landbrugsstøtte og forskningsmider
En anden vigtig indgangsvinkel til landbrugets omstilling er en omlægning af støtte- og forskningsmidler. Disse midler skal rettes mod plantebaseret produktion alene.
En omlægning af landbrugsjorde, der fremmer plantebaseret produktion, går hånd i hånd med en omprioritering af den statsfinansierede forskning på landbrugsområdet mod fremtidens plantebaserede fødevarer.
Der er et enormt stort potentiale for udvikling af planteproteiner til menneskeføde, eksempelvis har ærter, bønner, linser, lupin og quinoa stort potentiale som proteinafgrøder til menneskeføde. Indtil nu har forskning i foderproteiner og husdyrproduktion fået førsteprioritet - det skal der laves om på.
Vi mener derfor, at støtte til landbruget, både i form af forskningsmidler og støtte, ikke længere skal kunne understøtte animalsk fødevareproduktion. For så vidt gælder nationale støtteordninger, eksempelvis Promilleafgiftsfonden, skal disse midler målrettes plantebaseret forskning, udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer.
I tråd med de seks Grønne Organisationers fælles udspil "Fra Foder til Føde" mener vi endvidere, at Danmark i forhold til EU’s landbrugsstøtte bør give så meget støtte som muligt som landdistriktmidler under søjle to, omkring blandt andet miljøtiltag. Derudover bør der også gives mere støtte per hektar til dyrkning af menneskeføde og mindre støtte til produktion af dyrefoder.
Udfasning af konventionelt dyrehold
Vi har også en ambitiøs målsætning om udfasning af alt konventionelt dyrehold, så produktionen i 2040 kun består af økologisk husdyrproduktion, gennem en gradvis omlægning til økologi. Det vil også medvirke til, at plantebaserede fødevarer bliver styrket i konkurrencen med animalske fødevarer.
Omlægningen hænger sammen med, at landbruget også skal fokusere på at dyrke føde til mennesker frem for foder til dyr og dermed skaber behov for et drastisk fald i andelen af landbrugsdyr.
Udover det primære formål om at kraftigt reducere drivhusgasudledninger, vil omlægning til økologi også give et markant bedre dyrevelfærd for landbrugsdyr.
Venstre i EU: Målet med klimatolden er at presse omverden til grøn omstilling
Momentum til Maier: Nye grønne partier udstiller de etablerede partiers klimasvigt
