Vognmænd: Ny håndbog skal hjælpe til lette løsninger

DEBAT: Det skal være let, hvis en økonomisk udfordret branche som vognmændenes skal omlægge til klimavenlige løsninger, mener DTL. Derfor har de nu en håndbog klar til deres medlemmer med håndgribelige her-og-nu klimatiltag, skriver direktør Erik Østergaard.

Af Erik Østergaard
Adm. direktør, DTL – Danske Vognmænd

Som jeg tidligere har nævnt på disse sider, er det nødvendigt, når vi taler klima og emissionsudledninger, at transporterhvervet kan se sig selv som en reel aktør i arbejdet med at begrænse CO2-udslippet.

Med andre ord skal tilgangen til emnet være konkret, og det skal anspore virksomhederne til at kunne spare penge både på kort sigt og på længere sigt.

Da DTL – Danske Vognmænd i 2009 udgav et klimakatalog i anledning af klimatopmødet COP15 i København, var det med 49 konkrete veje til at spare på brændstoffet. Jeg vil påstå, at dette var nogle af de meget få konkrete ting, der blev lagt frem i kanten af det topmøde.

I 2012 udgav DTL – Danske Vognmænd som opfølgning på klimakataloget en stribe konkrete miljøråd til vognmændene. Miljørådene blev kendt af næsten 60 procent af branchen, viste det sig i en senere konjunkturundersøgelse. Det var konkrete ideer til og anvisninger på gode klima- og miljøtiltag. I hele 2012 udsendte DTL ét miljøråd ugentligt.

Én miljøhåndbog
Nu udkommer en miljøhåndbog så her i september måned som en del af et projekt under Transportens Innovationsnetværk (TINV). Den er blevet til efter idé og finansiering fra DTL – Danske Vognmænd i samarbejde med Transport- og Byggestyrelsen.

Miljøhåndbogen bygger på DTL's miljøråd og er en vejledning i, hvordan man trin for trin kommer igennem sit første miljøledelsessystem. Håndbogen guider virksomhederne til at træffe forskellige valg om reduktion af udledningen af CO2 og andre miljøforurenende stoffer, der faktisk gør en forskel. 

Vognmanden føres i processen igennem nogle formelle trin, der sikrer, at virksomheden står langt bedre rustet, næste gang udbudspapirerne indeholder miljøkrav. Det bliver dermed synliggjort, hvordan miljøarbejdet kan anvendes forretningsmæssigt. Og det er den helt afgørende faktor for succes.

Der findes som bekendt allerede rigtig meget viden om klima og miljø. Men der har samtidig været et stort behov for en samlet, koordineret indsats, der fokuserer snævert på transportvirksomhedernes hverdag.

Transportvirksomheder er pressede
Danske transportvirksomheder er fortsat økonomisk pressede, så der er ikke mange midler til investeringer i klima- og miljøforbedringer, selvom forbedringerne på sigt kan tjene sig ind og/eller øge transportvirksomhedernes markedsværdi.

Hertil kommer, at rigtig mange transportvirksomheder er små virksomheder, der har småt med ressourcer til research og implementering.

Derfor fokuserer miljøhåndbogen på overskuelige her og nu-tiltag, der i løbet af kort tid kan give positive resultater både for klimaet, miljøet og markedspositioneringen.

Håndbogen bygger på et indgående branchekendskab, så de indsatser, der gøres i begyndelsen, rent faktisk giver en miljø- og/eller klimagevinst i sidste ende. Og for at sikre at vognmanden i sit første forsøg med et miljøledelsessystem spares for de mere akademiske tilgange til tingene, som desværre ofte klæber til CO2-debatten. 

Håber på blod på tanden
Forventningen er, at håndbogens iværksættelse af et systematiseret klima- og miljøarbejde vil give virksomhederne blod på tanden til at bringe miljøarbejdet endnu videre – så virksomhederne kan opnå større klima- og miljøgevinster samt tilføre virksomhederne øget værdi.

Vi har som brancheorganisation en tro på, at man i det lange løb kommer længst med guleroden frem for pisken, når vi taler om at få transporten til at bære sin del af reduktionsbyrderne. 

Men der skal politisk sættes faste – og realistiske – rammer og mål at arbejde efter. Både over for branchen selv og ikke mindst over for køretøjsfabrikanterne.

Tiden vil vise, om vognmændene vil tage de værktøjer til sig, som vi bruger tid på at udarbejde. Man kan kalde det CSR eller andre fancy navne. Hovedsagen er, at vi kan bidrage til det lange, seje træk.

Man kan finde miljøhåndbogen her.

Forrige artikel Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri: Dårlig idé at afskaffe PSO Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri: Dårlig idé at afskaffe PSO Næste artikel Dansk Byggeri: Lad os få energieffektivisering på dagsorden Dansk Byggeri: Lad os få energieffektivisering på dagsorden