Skoler og forældre i opråb: For få pædagoger og støttetilbud vil sende flere børn i specialskole
Når politikerne vil fjerne basispladser i børnehaven, så kan vi kun se som konsekvens, at endnu flere børn vil ende i specialskoler, fordi de ikke har fået den nødvendige støtte i en tidlig alder, skriver 24 københavnske forældre- og skolebestyrelser i et fælles brev.
Af Signe Nielsen, formand KFO, mfl.
Se indlæggets 24 underskrivere i faktaboksen nederst
Det er en sang, vi snart har lyttet på i mange år.
Faktisk har politikerne siden 2012 fortalt os forældre, lærere og pædagoger, at langt flere børn skal være en del af den almene folkeskole.
Det er bare kun gået én vej – nemlig den modsatte.
Når for eksempel VIVE har spurgt har én af begrundelserne fra lærerne og pædagogerne været, at de ikke har kompetencerne eller ressourcerne til at løfte opgaven. Men nu mener Børne- og Ungdomsforvaltningen – og måske politikerne i København – at de har fundet løsningen.
Det vil vi som gerne stille spørgsmålstegn ved. Vi er bekymrede for, at forvaltningen har valgt en medicin uden at kende diagnosen.
For når vi læser specialanalysen igennem, så mangler vi stadig svar på, hvorfor flere børn allerede i børnehaven mistrives, eller hvorfor flere børn allerede i 3. klasse har brug for ekstra støtte.
Børn i mistrivsel eller med behov for støtte bliver stadig yngre, men ingen kan svare på hvorfor?
Manglende støtte sender flere børn i specialskole
Når politikerne vil fjerne basispladser i børnehaven, så kan vi kun se som konsekvens, at endnu flere børn vil ende i specialskoler, fordi de ikke har fået den nødvendige støtte i en tidlig alder.
Der mangler pædagoger i København – faktisk i sådan et omfang, at det er på Børne- og Ungeudvalgets dagsorden på onsdag sammen med specialanalysen.
Hvis vi mangler pædagoger, så er der altså heller ikke nogen at udvikle til at løfte opgaven. Og de, der er lige nu, kan vi ikke undvære på gulvet, fordi der ikke er vikarer at få ind.
{{toplink}}
Når man nedlægger støtteordninger i folkeskolen som BUF-flex, så fratager man nogle børn muligheden for netop at indgå i en almen folkeskole.
Vi kan høre, at borgmester Jakob Næsager (K) er glad for folkeskolen i Lillehammer, men vi minder om, at forholdene i Lillehammer ikke kan sammenlignes med dem i København.
Her er 15 børn i hver klasse til en lærer, 16. barn udløser en ekstra lærer, og måske vigtigere end noget andet, så er der næsten ingen privatskoler i Norge og ej heller så frit et skolevalg som i Danmark.
Lillehammer er ikke København
Ifølge borgmesteren fra Lillehammer, Hans Olav Sundfør, fordeler de elever i alle klasser, så ingen klasser har mere end maksimalt tre børn med udfordringer.
Det kan man, fordi de ressourcestærke ikke flygter til privatskolerne.
Vi så da gerne, at der kom flere voksne til vores børn i skoler og dagtilbud, men det er ikke muligt med den fremlagte økonomi.
Sidste år sparede politikerne 80 lærere og 100 pædagoger væk, så de 100 milioner kroner, som der tilføres området, skal altså først dække besparelsen fra sidste år.
Så når vi regner på det, er der 30 til 40 millioner kroner om året til alle skoler og dagtilbud, hvilket er under 0,5 stilling per skole, KKFO, vuggestue eller børnehave.
Visionen er god, men det kræver en langt større investering – også måske, at man rent faktisk hører alle os, som sidder med udfordringerne til dagligt i stedet for såkaldte eksperter.
KAB: Hvis der skal være plads til københavnerne, skal fortætning være en reel mulighed
Udflytterbørnehave: Klirrer kommunens champagneglas for regneark eller varme hænder?
