Lars Weiss bliver fungerende overborgmester i København

KRÆNKELSESSAGER: Socialdemokratiets gruppeformand på Københavns Rådhus, Lars Weiss, bliver fungerende overborgmester, efter at Frank Jensen har trukket sig. 

Lars Weiss, der er Socialdemokratiets gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, tager over som overborgmester, efter Frank Jensen mandag har forladt københavnsk politik.

Weiss er nemlig blevet indsat som midlertidig overborgmester, indtil en ny findes ved borgerrepræsentationsmødet 29. oktober. 

Lars Weiss er Socialdemokratiets gruppeformand i København og 1. næstformand i Borgerrepræsentationen. Derudover er han medlem af Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. 

Overborgmester Frank Jensen (S) meddelte mandag, at han forlader dansk politik:

"Nu forlader jeg, Frank Jensen, overborgmesterkontoret. Og det gør jeg i dag," sagde Frank Jensen på et pressemøde. 

Frank Jensen trækker sig både som overborgmester og som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, og det sker efter anklager om en række krænkelsessager, som siden lørdag morgen er kommet frem.  

Den ledige socialdemokratiske plads i Borgerrepræsentationen overtages af Rune Dybvad (S), der er Socialdemokratiets 1. suppleant.  

 

Forrige artikel Frank Jensen måtte have to afstemninger for at sikre opbakning Frank Jensen måtte have to afstemninger for at sikre opbakning Næste artikel Frank Jensen træder tilbage og advarer mod MeToo-jagt: Vi skal passe på, vi ikke stiller folk for en folkedomstol Frank Jensen træder tilbage og advarer mod MeToo-jagt: Vi skal passe på, vi ikke stiller folk for en folkedomstol