DI: Det er både forkert og dyrt at udfase biomasse på kraftværkerne
De fleste er klar over, at brugen af biomasse på kraftværkerne er en midlertidig løsning. Men der kommer til at gå en del år, før investeringerne i biomassekedler er forrentet, og andre teknologier reelt kan tage over, skriver branchedirektør Troels Ranis.
Bæredygtig biomasse spiller en vigtig rolle i vores energisystem. På få år er det lykkedes at udfase brugen af kul på kraftværkerne og erstatte det med grøn energi – i form af bæredygtig biomasse.
Skiftet fra kul til biomasse har givet en kæmpe klimagevinst. I dag kan vi sætte strøm til vores husholdningsapparater og opvarme vores hjem med fjernvarme uden at have dårlig samvittighed på klimaets vegne.
Biomassen, der som regel består af træflis eller træpiller, kommer fra bæredygtige skove, hvor træerne bliver genplantet. Det bliver der ført skarp kontrol med fra både energiselskaber, myndigheder og tredjeparter.
Udfasning skal ikke forceres
Alligevel er der en del debat om brugen af biomasse, og i Folketinget drøftes det, om der skal ske en forceret udfasning af biomasse på kræftværkerne. Det vil efter vores mening være både forkert og dyrt.
De fleste er klar over, at brugen af biomasse på kraftværkerne er en midlertidig løsning. Men der kommer til at gå en del år, før investeringerne i biomassekedler er forrentet, og andre teknologier reelt kan tage over.
I takt med at varmepumper og store solvarmeanlæg vinder indpas i energisystemet, og en række ældre biomasseanlæg får behov for at blive fornyet, vil driften automatisk blive reduceret og nogle anlæg vil lukke helt.
I 2030 forventes brugen af biomasse i fjernvarmeproduktionen at falde med 28 procent og i 2040 med hele 70 procent sammenlignet med 2020.
Der er dog stadig usikkerhed om de teknologier, som skal erstatte biomassen. Solvarme kræver sæsonlagring til at dække efterspørgslen på varme i vinterhalvåret, og der er stadig kun begrænset erfaring med at etablere varmepumper i større skala.
Hvis man vil udfase biomassen og indføre varmepumper, vil det kræve en udbygning på 5.500 MW. Til sammenligning er kapaciteten af varmepumper i fjernvarmen i dag på 300 MW.
Beregningerne er lavet af EA Energianalyse, der har undersøgt de reelle alternativer til biomasse i den kollektive el- og varmeforsyning samt de økonomiske konsekvenser ved en forceret udfasning af biomassen frem mod henholdsvis 2025, 2030 og 2040.
Vil skifte grøn teknologi ud med en anden
EA Energianalyse vurderer, at det vil være særdeles usikkert at gennemføre en forceret udfasning i 2030 og decideret urealistisk i 2025. Dertil kommer, at en sådan beslutning vil blive efterfulgt af en meget stor regning.
Det vil koste 14 milliarder kroner i 2025 og 9 milliarder kroner i 2030, hvis man vælger fuldstændigt at udfase brugen af biomasse på kraftværkerne.
En forceret udfasning vil skifte en grøn teknologi ud med en anden. Til syvende og sidst vil det betyde, at varmekunderne vil sidde tilbage med en ekstra varmeregning på 800-1.500 kroner om året svarende til en stigning på 10 procent. Vi ender altså med at betale mere for noget, der ikke giver os nogen merværdi.
Dansk Biobrændsel: Debatten om biomasse er reduceret til for og imod
Solcellepartnerskab: Behov for national strategi for etablering af solcelleanlæg i det åbne land
