Dansk Energi: Størstedelen af dansk biomasse vil være udfaset i 2040 - helt uden tvang

Energisektoren fik en klar opgave fra politikerne i forbindelse med energiaftalen fra 2012: Udfas det mest svinende brændsel, kul.

Måden, vi kunne lykkes med den omstilling, var at erstatte kul med bæredygtig biomasse, så vi kunne gøre vores varme og el grøn. Samtidig med at danskerne havde varme i radiatoren og lys i lampen 24/7. Energibranchen har løftet opgaven, og siden 2012 har Danmark reduceret brugen af kul med 75 procent.

Og den nye aftale om krav til biomasse fra oktober 2020 sikrer, at Danmark fortsat går forrest og kun bruger den bæredygtige biomasse. Det politiske lederskab, som nogle ngo’er efterspørger i Altinget 12. april, har regeringen og resten af Folketinget allerede leveret på.

Vil blive udfaset uden tvang
For med aftalen, der implementeres som en del af behandlingen af EU's VE-direktiv, kommer Danmark til at stille væsentlig strengere krav til brug af biomasse end resten af Europa. Og vi kommer som det eneste land til at stille krav til biomasse både på de store værker og i pillefyrene i danske hjem. 

Samtidig understøtter aftalen den teknologiske udvikling af nye grønne teknologier, så forbruget af biomasse ikke stiger i fremtiden. Faktisk tværtimod. Indfasningen af andre grønne teknologier er allerede i gang. Varmepumper vinder frem og reducerer behovet for bæredygtig biomasse markant.

En rapport, som EA Energianalyse har lavet for Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, viser, at størstedelen af forbruget af biomasse vil være udfaset i 2040. Helt uden tvang og nogen yderligere tilskyndelse. Vi skal have gang i elektrificeringen af varmesektoren.

I første omgang skal det ske i de mindre og mellemstore byer. Når de står overfor en investering, skal de vælge varmepumper i stedet for biomassekedel. De kan dække varmebehovet og er også det billigste valg. Og hvis ikke det valg - alene af økonomiske årsager – bliver truffet, bør vi gøre noget for at stramme op på lovgivningen. 

Kræver politisk fokus på geotermi og power-to-X
Vi skal selvfølgelig kun bruge træbiomasse dér, hvor den ikke kan undværes. Det er i de store byer, hvor der i dag ikke er nok varmekilder og teknologi, der kan erstatte den fulde brug af biomasse. Det kræver, at politikerne træffer beslutninger, som fremmer udvikling af teknologier, der kan blive konkurrencedygtige og med tiden komme op i stor skala.

Det er for eksempel geotermi samt Power-to-X, hvor overskudsvarme kan bruges i fjernvarmen. En fuld udfasning af bæredygtig biomasse i 2025 eller 2030 vil være særdeles vanskelig at gennemføre og vil pålægge de danske husholdninger en helt urimelig prisstigning på 10 procent.

Det kræver en hidtil uset årlig udbygning af store varmepumper på over en tidobling af kapaciteten i forhold til i dag. Med få leverandører og begrænsede erfaringer er det i praksis umuligt. Samtidig vil den massive udbygning af varmepumper og reduktion af biomasse betyde, at den nødvendige el-infrastruktur – både i forhold til produktion og transport af grøn strøm – skal være på plads på ganske få år.

Europas frontløber
Ellers sætter forsyningssikkerheden over styr. Derfor handler det ikke om at vedtage rammevilkår, der straffer de virksomheder, som på politikernes opfordring er gået forrest og har investeret i en omstilling væk fra kul til bæredygtig biomasse. Nej, det handler om at skabe rammer, der fremmer varmepumper og andre grønne teknologier. 

Danmark er Europas frontløber, hvad angår krav til biomassens bæredygtighed. Fremadrettet vil det danske forbrug af biomasse falde naturligt, i takt med at for eksempel varmepumper bliver billigere og i stand til at levere grøn varme i større mængder.  

debat@altinget.dk