DTU-professor: Regeringen går uden om flere virkemidler for at udfase russisk gas. Hvorfor egentlig?
Der er klare forskelle i planerne for udfasning af russisk gas fra IEA, EU-Kommissionen og den danske regering. Det afspejler lokale muligheder for hurtige ændringer - men det er også et udtryk for politiske prioriteringer, skriver Marie Münster.
Det er oppe i tiden at komme med planer for konvertering væk fra import af russisk gas. Det Internationale Energi Agentur (IEA) har lavet en tipunktsplan, som de beregner kan reducere importen med en tredjedel. EU-Kommissionen har lavet REPowerEU-planen på 12 punkter, der siger to tredjedele.
Den danske regering er også for nylig kommet med en plan, Danmark kan mere II, der opridser 18 tiltag, men som dog ikke siger noget om, hvor langt planen bringer os på et år. Der er masser af gode tiltag i alle planerne, men hvor adskiller de sig?
Ser man på de overordnede punkter i planerne, så kan de opdeles i tiltag, der adresserer henholdsvis forbrug og forsyning. På forbrugssiden har alle planer fokus på at konvertere væk fra naturgaskedler.
Ingen energieffektiviseringer i regeringens plan
Den mest bemærkelsesværdige forskel er nok, at regeringen ikke nævner energieffektiviseringer som et virkemiddel i deres plan, hvorimod både IEA og EU lægger vægt på det.
EU har stort fokus på kontrol af energipriser generelt for slutforbrugere, hvorimod IEA kun nævner regulering af elpriser, og regeringen kun taler om at regulere fossile priser for industrien. Både IEA og EU omtaler skat på "windfall"-profit som et virkemiddel, mens den danske plan ikke gør.
Sammenligner man planerne på forsyningssiden, kan det ses, at alle har fokus på alternative gaskilder inklusiv grøn gas med specifikt fokus på grøn brint fra EU's side. Både IEA og EU lægger vægt på behovet for at øge beholdningen i gaslagrene. Dette adresseres derimod ikke i den danske plan, hvilket kunne tyde på, at vi ikke har den samme udfordring her.
I alle planer er der fokus på udbygning med elproduktionskapacitet fra vind og sol, men mest i den danske. Det er kun i IEA's plan, der henvises til øget elproduktion fra biomasse og atomkraft. Regeringens plan er på den anden side den eneste, der nævner tiltag til fremme af eksport af energiteknologi.
Udtryk for forskellige politiske prioriteringer
Samlet set kan det siges, at der er store overlap i planerne, men også nogle forskelle. Antallet af tiltag afspejler ikke nødvendigvis, hvor højt prioriteret et område er, men det er interessant, at der i den danske plan bruges mange punkter på tiltag med hensyn til udbygning af vind og sol, samt på konvertering væk fra brug af gas til varmeproduktion, sammenlignet med planerne fra IEA og EU.
Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at regeringen til forskel fra IEA og EU ikke nævner energieffektiviseringer, regulering af elpriser, skat på "windfall"-profit og øget gaslagring som vigtige virkemidler, hvilket det kunne være interessant at høre en forklaring på.
Forskellene i planerne afspejler blandt andet lokale muligheder for hurtige ændringer - vi har for eksempel mere fjernvarme, biogas og gaslagerkapacitet end mange andre EU-lande - men er også et udtryk for politiske prioriteringer.
{{toplink}}
Ingeniører: Planloven står i vejen for klog klimatilpasning og grøn energi på land
Borgmestre med fælles forslag: Lad os flytte energiøerne ind på land
