EU's Ukraine-støtte kan give Danmark ekstraregning i milliardklassen
Der er brugt så mange penge på støtte til Ukraines forsvar fra EU's pulje til militære missioner og bistandsprojekter, at EU's udenrigstjenesten foreslår at mere end fordoble puljens budget. Det kan koste Danmark dyrt.
Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik tirsdag grønt lys fra et flertal i Folketingets europaudvalg til at støtte et forslag, som kan påføre den danske statskasse en ekstraregning på omkring en milliard kroner frem mod 2027.
Sagen handler om, at EU's pulje til militære missioner og bistandsprojekter, den såkaldte Europæiske Fredsfacilitet (EPF), er blevet alvorligt drænet af massiv støtte til Ukraines væbnede styrker.
Ud af puljens samlede budget på 5,7 milliarder euro til brug i perioden 2021-2027 er 4,6 milliarder euro allerede brugt eller bevilget til specifikke initiativer. Heraf er 3,1 milliarder euro brugt på at finansiere blandt andet våben, militært udstyr og civilt grej til Ukraines væbnede styrker. Midlerne er brugt eller øremærket til refusion af medlemsstaternes levering af udstyr til Ukraine.
Det betyder, at EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) kun står tilbage med omkring 1,1 milliarder euro, som skal række frem til 2027. Og det er ikke holdbart mener udenrigstjenesten, der derfor har foreslået EU-landene to muligheder for at tilføre puljen flere penge.
Fordobling
Den ene mulighed er, at der fyldes 5,9 milliarder euro i puljen fra 2024 til 2027. Hvis landene bliver enige om at hæve fredsfacilitetens samlede budget med det fulde beløb på 5,9 mia. euro skønnes det, at Danmarks bidrag for perioden 2024-2027 vil stige med cirka 1,0 mia. kroner, svarende til cirka 300 millioner kroner om året.
Dermed vil Danmarks samlede bidrag til fredsfaciliteten i perioden 2021-2027 blive fordoblet og udgøre omkring to milliarder kroner. Med til historien hører dog også, at Danmark forventes at få refunderet for 578 millioner kroner våbenstøtte til Ukraine fra EPF’en over perioden 2023-2027.
Den fælles udenrigstjeneste vurderer, at man med en fordobling af budgettet kan opretholde støtten til Ukraine og samtidig fortsat fremme EU’s bredere udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt og understøtte EU som en troværdig international aktør.
Den anden mulighed er at bevilge to milliarder euro her og nu til støtte til Ukraine. Og så finde flere penge til den øvrige indsats senere.
Flere penge til Afrika-missioner
Den fungerende danske regering har ikke lagt sig fast på hvilken af de to muligheder man foretrækker. Men regeringen vil i de kommende uger se hvad der er stemning for blandt EU-landene, forklarede Jeppe Kofod på Europaudvalgets møde.
{{toplink}}
Enhedslistens Søren Søndergaard var skeptisk overfor at give Kofod et åbent mandat, hvor det ikke ligger klart fast hvor meget udvidelsen kan komme til at koste Danmark. Partiet vil gerne støtte, at der gives mere støtte til Ukraine.
Men Enhedslisten vægrer sig samtidig imod, at man - hvis man vælger den første mulighed med mere end en fordobling af budgettet - samtidig giver flere penge til EU's missioner i Afrika. Missioner, som partiet i forvejen er skeptisk overfor.
Den fungerende regering vil desuden gerne have EU’s Fælles Udenrigstjeneste til at udarbejde ”en grundig vurdering for finansieringsbehovet samt muligheden for omprioriteringer fra andre indsatser til støtte af Ukraine,” fremgår det af indstillingen til Europaudvalget.
Alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Nye Borgerlige bakkede op og gav Jeppe Kofod mandat til at gå videre med sagen.
Det er forventningen at sagen vil blive behandlet på et EU-udenrigsministermøde den 12. december.
Ruslands arktiske ambassadør forsvarer Kina og angriber Nato-interesse
Her er de fem eksperter, der briefede politikerne om udenrigspolitik
