Dansk Kina-Kritisk Selskab: Arktis må ikke ende som politisk konfliktzone i kampen mod Kina

Af Laurits Rasmussen
Bestyrelsesmedlem, Dansk Kina-Kritisk Selskab

I en ikke så fjern fortid var Arktis kendetegnet ved en minimal økonomisk- og kommerciel betydning samt og en militær rolle som forpost for amerikanerne i et angreb fra det daværende Sovjetunionen.

Efterhånden som klimaforandringerne smelter ishavet, og jagten på Jordens begrænsede ressourcer intensiveres, er flere af verdens stormagter dog begyndt at rette blikket mod det kolde område langt mod nord.

Desværre har koordineringen mellem de arktiske demokratier været utidssvarende, hvilket er bekymrende i en situation, hvor Kina med sin selvopfattelse som “en nær-arktisk stat” er gået i gang med sit indtog på den arktiske scene. For når Kina ruller ud i verden med sine løfter om økonomisk vækst og velfærd til alle, så gemmer der sig andre ambitioner bag de flotte visioner.

Demokratierne skal træde til

Når kinesiske lån og gaver finansierer infrastruktur og samfundsudvikling, har binder det ofte modtagerlandene tættere til ikke bare Kinas økonomi, men også landets andre prioriteter. Det gælder prioriteter internt inden for Kinas grænser såvel som eksternt over for resten af verden.

Det efterlader de arktiske stater, og herunder særligt vores partnere i Rigsfællesskabet, i en prekær situation. De nye økonomiske muligheder, som klimaforandringerne giver til området, ønsker man selvfølgelig at udnytte til at skabe bedre forhold for sine borgere.

Men hvis dette sker på kinesiske præmisser, så kommer borgernes fremtidige skæbne ikke til at ligge i de arktiske staters egne hænder. Deres skæbne ender i stedet i hænderne på det kinesiske regime i Beijing, som er langt fra hverdagen og virkeligheden i det arktiske område.

De arktiske demokratier har derfor en vigtig rolle at spille. For når udviklingen af Arktis skal tage skridtet ind i det næste årti, må det være demokratierne, der træder til og er med til at sikre denne udvikling. Det skal ikke være en stat på den anden side af kloden.

Arktis må ikke blive ny konfliktzone

Med andre ord må fremtiden for Arktis altså være flere muligheder og øget kontrol over egen skæbne for området og ikke tættere relationer til en stat, der er fikseret på kontrol. Derfor er det ikke bare i dansk interesse eller de arktiske demokratiers interesse, men i den globale interesse at tilbyde de nødvendige økonomiske ressourcer til udviklingen af det arktiske område.

For selvom såvel Danmark og Canada som Grønland og USA har forskellige opfattelser af, hvordan de arktiske egne skal udvikles, så er vi alle enige, om at området ikke skal blive endnu en arena i det kinesiske spil om adgang til ressourcer, handelsruter og global magt.

Det kræver, at vi tør erkende, at et stærkere samarbejde imellem de arktiske demokratier om udvikling og beskyttelse af området er forudsætningen for, at vi også i fremtiden har en rolle at spille i Arktis. Det betyder øget investering i infrastruktur, uddannelsessystemer og andet grundlag for vækst. Samtidig skal vi sikre, at den allerede eksisterende kritiske infrastruktur ikke falder i hænderne på Kina.

Vi skal også anerkende, at det at vinde i Arktis i lige så høj grad handler om at vinde hjerter hos regionens borgere – og det er en opgave, vi i årtier er mislykkedes med.

Ingen har interesse i at Arktis skal blive endnu en konfliktzone i kampen, hvor demokratier står på den ene side og Kina på den anden. Derfor er den bedste at forhindre dette på at holde Kina ude af det arktiske område fra starten af. Kun sådan kan vi sikre, at den arktiske befolkning følger en kurs, der er fastsat af dem selv, og ikke af kinesiske politikere, der befinder sig langt væk, og som har en minimal interesse i befolkningen.

debat@altinget.dk