Service Science - en dansk vinderstrategi

DEBAT: Det offentlige forsker for lidt i områder, der er vigtige for serviceerhvervenes konkurrenceevne. Det skal et nyt forskningscenter råde bod på, skriver fire debattører.

Af Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent i DJØF, Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet og Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

Regeringen indgik i november 2008 en aftale med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om at fordele globaliseringsmidlerne til forskning.

Vi noterer med tilfredshed, at partierne blev enige om at bede Danmarks Forskningspolitiske Råd om se på, hvordan samspillet mellem den offentlige og private forskning kan styrkes ved brug af nye virkemidler som fx den såkaldte CITRIS-model på University of California, Berkeley.

Vi håber, at rådets arbejde vil resultere i et forslag om at etablere et forskningscenter i service science på dansk grund, der trækker på kompetencer fra alle videnskabelige hovedområder, og som bedriver missions- og problemorienteret forskning med afsæt i de private og offentlige serviceerhvervs tværvidenskabelige udfordringer.

Tværfaglighed og systematisk involvering af erhvervsliv, offentlige institutioner og forskere er netop kernen i CITRIS-modellen. På UC Berkeley er serviceerhvervene faste partnere, som indgår på lige fod med forskerne i arbejdet med at definere forskningens formål og indhold.

Der er tre grunde til, at konstruktionen bag CITRIS, også i dansk sammenhæng, er særdeles attraktiv:

For det første i forhold til den danske styrkeposition inden for serviceøkonomi. Den danske servicesektor skaber 60 pct. af værditilvæksten, 80 pct. af alle nye jobs, står for flest eksportarbejdspladser og er den største arbejdsgiver, når det gælder højtuddannede i det private.

For det andet i forhold til at styrke konkurrenceevnen i en globaliseret verden. En langt større del af videnudvikling og innovation i virksomhederne skal drage nytte af forskningen. Det kræver, at den offentlige forskning i højere grad bygger bro til serviceerhvervene.

For det tredje i forhold til behovet for at gøde jorden for, at dansk erhvervsliv forsker mere, så vi kommer tættere på at nå den politiske Barcelona-målsætning om, at den private forskning skal udgøre 2 pct. af BNP. Her skal et forskningscenter række ud til vækstlaget i dansk erhvervsliv.

Et dansk CITRIS-center skal stå på skuldrene af de eksisterende styrkepositioner i dansk forskning og fremme mulighederne for at kombinere ingeniørvidenskab, design, management og økonomi med sociologi, antropologi og psykologi samt kommunikation, sprog og kulturforståelse.

Et nyt forskningscenter bør konkret udvikle et strategisk forskningsprogram i offentlig-privat samarbejde, definere forskningsbehov, skabe nye samarbejdsmuligheder, udvikle nye innovative metoder og effektmålinger samt afdække good practice m.v. Dermed kan beslutningstagerne få mere fast grund under fødderne i forhold til de politiske diskussioner af, hvordan vi får mere velfærd for de samme skattekroner.

Vi ser frem til, at Danmarks Forskningspolitiske Råd inviterer til en dialog om, hvordan vi udnytter denne store mulighed for at formulere en ny vinderstrategi for Danmark - Service Science.

Forrige artikel Evalueringsbonanza anno 2009 Evalueringsbonanza anno 2009 Næste artikel Hvorfor Danmark bør investere i svensk forskning