Evalueringsbonanza anno 2009

Evalueringskonsulenterne får kronede dage i 2009, hvor intet mindre end tre store evalueringer igangsættes fra Bredgade 43, hjemstedet for Videnskabsministeriet.

Både forskningsrådssystemet, universitetsloven og innovationsfremmesystemet skal kulegraves som led i at tage temperaturen på rammerne for det danske vidensystems kronjuveler. Hertil kommer, at regeringen gennemfører en analyse af universiteterne og sektorforskningsinstitutionernes økonomi henholdsvis taxametrene for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser for at kvalificere beslutningsgrundlaget forud for efterårets finanslovsforhandlinger.

Hvad er vigtigst?
Netop fordi det offentlige Videndanmark underkastes et omfattende serviceeftersyn, er det vigtigt at holde tungen lige i munden som forskningsordfører.

For er alle tre evalueringer lige vigtige at bruge sin sparsomme politiske tid på? Ikke, hvis man spørger Dansk Erhverv.

Selvom evalueringen af universitetsloven formentlig kommer til at trække de fleste overskrifter, er det for os at se evalueringen af innovationsfremmesystemet, der bør have ekstra opmærksomhed. Det skyldes som udgangspunkt tre forhold:

For det første er der afsat adskillige milliarder kroner de senere år til at fremme samspil om innovation og videnspredning mellem offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeaktører, organisationer samt offentlig og privat erhvervsliv. Mere end 70 initiativer er udviklet og implementeret i regi af Rådet for Teknologi og Innovation, der med sin handlingsplan "InnovationDanmark" råder over 3 milliarder kroner til videnspredning og innovation i perioden 2007-2010. Men virker systemet efter hensigten? Er det de rigtige målgrupper, som systemet servicerer? Er systemet tilstrækkeligt kundeorienteret? Og er kendskabsgraden blandt virksomhederne høj nok?

Gælder legitimiteten
For det andet er det afgørende for den samfundsmæssige værdiskabelse såvel som den politiske legitimering af at afsætte store milliardbeløb til forskning, at innovationsfremmesystemet kan fungere som transmissionsmekanisme for udveksling af viden, teknologi og human kapital mellem det offentlige vidensystem og dets interessenter. Forskningsbevillingerne skal i allerhøjeste grad skabe vækst i samfundet.

Forskningsbaseret innovaiton udbredes
For det tredje er det vigtigt at se området for innovationsfremme som en politisk løftestang for at nå Barcelona-målsætningen om, at den private forskning skal udgøre 2 procent af BNP. I dag er erhvervslivets forskning målt i forhold til BNP faldende for tredje år i træk.

Udfordringen består ikke kun at øge forskningsaktiviteten i de virksomheder, som er forskningsaktive i dag - fx inden for IT- og medicinalsektorerne - men i særdeleshed i at udbrede omfanget af den forskningsbaserede innovation i både offentligt og privat erhvervsliv. Det kræver, at innovationsfremmesystemet bliver langt bedre til at markedsføre universiteternes viden mere målrettet overfor vækstlaget i dansk erhvervsliv - de mange stærkt innovationsintensive servicevirksomheder - som med et lille skub kan træde ind i de hellige akademiske haller og indlede forskningssamarbejder med universiteterne.

Forskningsfrihed stjæler billedet
Dermed ikke sagt, at de øvrige evalueringer ikke er vigtige. Et serviceeftersyn af universitetsloven kan udmærket være på sin plads, men vi er bekymrede for, at den vil fylde uforholdsmæssigt meget i det politiske landskab. Som fronterne er trukket op nu, kommer evalueringen til at koncentrere sig om omfanget og karakteren af forskningsfrihed, som ifølge kritikerne er blevet udhulet siden 2003. Universitetsevalueringen kan sammen med analysen af universiteterne og sektorforskningsinstitutionernes økonomi hurtigt komme til at stjæle hele billedet, når politikerne sætter sig til forhandlingsbordet.

Desværre ikke fokus på ledelse
Desværre tillader kommissoriet for universitetslovsevalueringen ikke, at der sættes fokus på ledelse. Det kunne ellers være interessant at få en uvildig vurdering af, hvordan det går med at implementere professionelle ledelsesformer på universiteterne - ikke mindst i forhold til de skræmmebilleder, der blev malet tilbage i 2003. Samtidig burde der have været fokus på samspillet mellem ledelse og frihedsgrader. Set udefra efterlades man ofte med et indtryk af, at det reelle ledelses- og beslutningsrum for universitetsbestyrelserne er relativt begrænset. Det er en skam, da det ikke ligefrem lokker nye medarbejdere til fra det offentlige og private arbejdsmarked, hvis alle centrale beslutninger skal træffes på Christiansborg.

Fokus på tværvidenskabelighed
Når det gælder evalueringen af forskningsrådssystemet, finder vi det afgørende, er der udvikles nye rammer for, at den tværvidenskabelige forskning kan få en solid platform i de kommende år. Det skal også ses i lyset af, at tværvidenskabelighed er en god forretning for forskningsmiljøerne.

En undersøgelse af DEA viser således, at tværvidenskabelige forskningsmiljøer er bedre til at trække eksterne forskningsmidler. I dag er der for mange eksempler på, at forskningsrådssystemet har vanskeligt ved at håndtere tværvidenskabelige ansøgninger, som derfor lander mellem to eller flere stole i systemet.

Og når regeringen - med rette - ønsker at øge samspillet mellem privat og offentlig forskning, er det nærliggende at tænke på tværs af det eksisterende, fordi virksomhedernes hverdag ikke er ontologisk opdelt i fagdiscipliner men derimod er problemorienteret. Netop af denne grund er Dansk Erhverv stærkt optaget af at få etableret et tværdisciplinært forskningscenter med erhvervslivets tæt inde under huden, der kan forske og udvikle ny viden om samfundsmæssige problemstillinger - fx inden for offentlig-privat samspil.

Ny platform for forskningspolitisk rådgivning
Evalueringen af forskningsrådssystemet skal tillige se på den indre organisation. Her mener Dansk Erhverv, at Danmarks Forskningspolitiske Råd skal revitaliseres. Rådet har eksisteret i en årrække med varierende held til at påvirke skiftende regeringer. Vi skal fortsat have uafhængig forskningspolitisk rådgivning, og selvom rådet ikke har haft den fornødne synlighed og gennemslagskraft i de senere år, er det ikke et argument for at afskære sig muligheden for at genopfinde konstruktionen i en ny og bedre udgave.

Et af rådets fineste opgaver bør være at tage sager op af egen kraft for at rådgive regering og Folketing i sager af principiel betydning for dansk forsknings- og innovationspolitik. Universiteter, forskningsråd og det politiske system har på linje med offentligt og privat erhvervsliv stor brug for et nyt råd, der kan bane vejen for skarpe prioriteringer i en tid, hvor investeringerne i forskning og innovation vokser markant, og hvor det politiske system efterspørger øget konkurrence og mere samfundsrelevans for pengene. Det politiske ønske om synliggørelse af samfundsnytte og merværdiskabelse er desuden helt centralt i disse tider med finanskrise og vækstpause.

Vinduespynt eller forandring?
Dansk Erhverv håber ikke, at evalueringerne er politisk vinduespynt, der kan legitimere status quo, men at undersøgelserne formår at skabe klarhed over, hvor der er behov for politisk handling i forhold til at prioritere fremtidens udfordringer i det offentlige forsknings- og innovationssystem.

Det er afgørende, at der i disse tider sendes et utvetydigt politisk signal om, at innovation ikke bør gå i glemmebogen - både under de kommende finanslovsforhandlinger og i virksomhederne, så de står klar til at ride med på næste vækstbølge, når konjunkturerne vender. Det er sin sag at spare sig til vækst. Innovation er kommet for at blive - også selvom store dele af den globale økonomi er sendt til tælling.

debat@altinget.dk