Hvorfor Danmark bør investere i svensk forskning

DEBAT: Det er vigtigt, at Danmark bruger en milliard forskningskroner på et anlæg, selvom vi ikke ved, hvad vi får ud af det, skriver dagens debattør.

Af Allan Skårup Kristensen,
chefkonsulent, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

Skåne, nærmere bestemt Lund, kan blive hjemsted for en ny fælleseuropæisk forskningsfacilietet, der årligt vil tiltrække 4.000-5.000 forskere fra hele verden.

Navnet er European Spallation Source (ESS). Lif støtter, at Danmark sammen med svenskerne bliver "medvært" på ESS.

Der er tale om en enestående mulighed for at få en stor fælleseuropæisk forskningsfacilitet placeret i Øresundsregionen, og derfor mener vi, at Danmark sammen med Sverige bør gøre, hvad vi kan for at gribe denne mulighed, også selv om det har været nævnt, at investeringerne i ESS skulle beløbe sig til en milliard kroner alene for dansk deltagelse.

Kan se ind i materialer 
ESS kan bedst sammenlignes med et stort og meget avanceret mikroskop. Det er en neutronbaseret partikelaccelerator, der gør det muligt at se ind i materialer ved at belyse eller beskyde materialet med et stort antal neutroner.

Der er kke truffet beslutning om, hvor i Europa ESS-anlægget skal placeres. Videnskabsminister Helge Sander har netop haft forslaget om dansk co-værtskab af ESS-anlægget i høring blandt en række universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

Vil styrke grundforskningen
Det er endnu for tidligt at sige, om neutronspredningsteknologien på sigt vil udvikle sig til at blive en central teknologi for lægemiddelindustriens forsknings- og udviklingsarbejde. Og det er svært at spå om, hvad vi præcist får ud af investeringen, for anlægget vil først være oppe at køre i 2020.

Når Lif alligevel klart anbefaler, at Danmark arbejder for at få etableret anlægget i Lund, skyldes det først og fremmest anlæggets forventede betydning for den offentlige grundforskning, herunder den basale bioteknologiske og biomedicinske forskning, som lægemiddelindustrien arbejder tæt sammen med.

Dertil kommer, at anlægget vil sætte Øresundsregionen og Danmark på det internationale forskningslandkort, idet anlægget forventes at tiltrække mellem 4.000 og 5.000 forskere om året. Det er en oplagt mulighed for at bygge bro mellem dansk og international forskning.

Forrige artikel Service Science - en dansk vinderstrategi Næste artikel Forskning kan give bedre offentlig service Forskning kan give bedre offentlig service