Ret og vrang i akkrediteringsarbejdet

DEBAT: Direktør for ACE Denmark, Anette Dørge Jessen, gennemgår her institutionens arbejde og rydder op i misforståelser om arbejdet med kvalitetssikring.

Af Anette Dørge Jessen                                                                            
D
irektør, Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark.

Det er en samfundsmæssig prioritet, at vi tilbyder unge mennesker uddannelser af høj kvalitet og relevans.

Det så vi senest, da regeringen kom med det ambitiøse mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse.

Det er derfor sund fornuft at stille krav om gennemsigtighed i uddannelsesudbuddet. Ekstern kvalitetssikring i form af akkreditering og evaluering er en måde at skabe synlighed og gennemsigtighed på.

Da netop gennemsigtighed er et nøgleord i arbejdet med akkreditering, vil jeg med dette indlæg rette op på forvirringen i de artikler, der fulgte i kølvandet på rigsrevisors notat fra november 2011 om universiteternes kvalitetsarbejde..

Rigsrevisors vurdering
I en akkreditering vurderes en uddannelse ud fra fem kriterier. Én af disse vedrører, om den enkelte uddannelse bliver kvalitetssikret på tilstrækkelig og systematisk vis (fx om der bliver holdt øje med og fulgt op på eventuelt frafald), og om den lokale kvalitetssikring på uddannelsen foregår i et fornuftigt samspil med universitetets samlede kvalitetssikringssystem.

I rigsrevisors undersøgelse var det netop universiteternes kvalitetssikring af uddannelser, der var i fokus, og rigsrevisor benyttede sig derfor af denne udvalgte del af ACE Denmarks vurderinger af uddannelser akkrediteret i perioden efteråret 2010 og foråret 2011.

I undersøgelsen fremhæver rigsrevisor tre universiteter, som i den undersøgte periode havde mangler i deres beskrevne kvalitetssikringssystem. Rigsrevisor vælger ikke at navngive de tre universiteter. Det er legitimt og for så vidt også et udtryk for en vis anstændighed.

Hensigten er at få sat fokus på et så centralt og tværgående tema som universiteternes eget arbejde med at skabe kvalitet i uddannelserne frem for at pege fingre af bestemte universiteter.

Fejlfremstilling og forbedringer
Desværre er sagen efterfølgende blevet forkert fremstillet i medierne. Forskerforum, som havde fået adgang til rigsrevisors materiale, bragte den 27. januar en artikel, hvori det fejlagtigt fremgik, at Aarhus Universitet var blandt de tre universiteter. Det skabte naturligvis forvirring.

Derfor valgte ACE selv umiddelbart efter at offentliggøre, at de tre universiteter var RUC, DTU og CBS.

Siden rigsrevisors undersøgelse er der sket en positiv udvikling, og ACE vurderer nu, at kvalitetssikringssystemerne på DTU og CBS har ændret sig fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Vi er desuden bekendt med, at RUC er godt i gang med at udvikle en samlet beskrivelse af sit kvalitetssikringssystem.

Godt med genbrug, men behov for sondring
Rigsrevisor har med sin undersøgelse valgt at dykke ned i et emne, som ACE i forvejen går efter i sømmene. Jeg finder det meget positivt, at akkrediteringsmaterialet på den måde kan 'genbruges' og indgå i nye sammenhænge for at fastholde opmærksomheden på universiteternes vigtige arbejde med at udvikle deres interne kvalitetsarbejde.

Det er et godt eksempel på, hvordan forskelligartede og delvist overlappende styringsredskaber, som akkrediteringssystemet og Rigsrevisionen kan arbejde sammen og benytte sig af det samme dokumentationsmateriale.

På den måde belaster vi ikke universiteterne unødigt og undgår at gøre det samme arbejde to gange. Det er fornuftig anvendelse af skatteydernes penge.

Vurdering af helheden
Altinget | Forskning & Innovation bragte den 6. februar en oversigt over de uddannelser, der siden 2010 har fået en betinget godkendelse af Akkrediteringsrådet.

Teksten til oversigten kunne godt give læseren det forkerte indtryk, at afgørelserne havde en sammenhæng med rigsrevisors undersøgelse.

Der var her en manglende sondring mellem de to systemers undersøgelsesgenstande og resultater. Mens rigsrevisor i dette tilfælde kun har kigget på et enkelt element (intern kvalitetssikring), er de akkrediteringer, som ACE og Rådet foretager, betydeligt bredere.

I en akkreditering laves en helhedsvurdering (baseret på fem kriterier) af, hvorvidt uddannelsen samlet set er veltilrettelagt, sammenhængende og baseret på et solidt forskningsmiljø.

 

Forrige artikel Dansk Erhverv efterlyser ansvarlige universiteter Næste artikel Omstridt professor: Ledelsen undgår kritikkens substans Omstridt professor: Ledelsen undgår kritikkens substans