Kvalitetssystem eller kvalitetskultur?
DEBAT: Kan man formulere sig til kvalitet? Sådan spørger Hanne Leth Andersen, prorektor på RUC, i et debatindlæg, der kommer i kølvandet på diskussionen om universiteternes uddannelseskvalitet. Progressive uddannelsesfora søger mod kvalitetskulturer i stedet for systemer, lyder en af hendes vurderinger.
Kvalitet i uddannelserne er et centralt emne, når Danmark satser på at bruge uddannelse til at skabe eksport, ny vækst i samfundet og bæredygtig velfærd. Og vi skal have høj kvalitet i vores uddannelser. Men kvalitet er både svær at definere og svær at garantere.
Universitetsuddannelsernes kvalitet defineres i akkrediteringsbekendtgørelsen i relation til 1) forskningsbasering, 2) klar profil og klare mål, 3) struktur og tilrettelæggelse af undervisningen, 4) kvalitetssikring af uddannelsen samt 5) relevans og behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Disse kvalitetsmål evalueres af ACE Denmark for akkrediteringsrådet, som skal godkende alle danske uddannelser.
Kan man formulere sig til kvalitet?
De uddannelser på RUC, der har fået en betinget akkreditering, er uddannelser, som ikke havde holdt møder med deres aftagerpaneler, eller som afventede en ny evalueringsmetode. Disse tiltag skal formaliseres for at få akkrediteringen i hus. Men spørgsmålet er, om tiltagene har afgørende konsekvenser for kvaliteten. Kan man systemformulere sig til kvalitet?
Kan et læringsorienteret universitet, der baserer sine uddannelser på projektarbejde og studenterstyring, tilpasse sig målstyring, dokumentation og centralt opsyn? Hvordan kan undervisere og studerende tage systemet til sig, og hvordan undgår man, at det ligner en manual for et produktionssystem?
Der er ingen tvivl om, at papirarbejdet med kvalitetssikring er bekosteligt, uden at det nødvendigvis ændrer meget på de studerendes oplevelse af undervisningen.
RUC - et læringsorienteret universitet
RUC's bud på et kvalitetssystem lægger vægt på at udvikle kvalitetskulturen på det læringsorienterede universitet. Det handler om at tydeliggøre projektarbejdets faser, dialogen og interaktiviteten. Det handler om at understøtte de faglige miljøers egne bedste praksisser - sammenholdt med studieledernes monitorering.
Ambitionen er at forene frihed, ejerskab og kontrol. Vi fastholder, at den decentrale organisering af undervisning og evaluering er med til at skabe en kvalitetskultur, som kan mere end et centralt fastsat måle- og dokumentationssystem. Erfaringerne viser, at den konsekvente studentercentrering er grundlag for faglig læring og for opbygning af selvstændighed og handlekompetence, som betyder, at de færdige kandidater kan fungere umiddelbart på arbejdsmarkedet.
Problemorientering og praksisinddragelse er centrale elementer i uddannelsernes grundprincipper, og det er netop her, kvalitetskulturen findes. Det er den, systemet skal medvirke til at sikre.
"Nytænkende"
RUC's kvalitetssystem indbygger ejerskab og valgfrihed, og er derfor nytænkende. Det følger en europæisk nyudvikling inden for kvalitetssikring af uddannelser. De gamle kvalitetssystemer henter deres inspiration fra den britiske "inspection"-form, som skyllede ind over Europa i 90'erne, mens der i dag i progressive uddannelsesfora søges tilbage mod tillid, frihed og ejerskab, mod kvalitetskulturer i stedet for systemer.
Når alt dette er sagt, så har vi på RUC stadig udfordringer på kvaliteten. Det er problemer, som debatteres i studienævn og udvalg, og hvis løsning ofte handler om bedre normering og mere tid til de studerende. Vi vil gøre det endnu bedre.
Jeg mener, at en stærk kvalitetskultur fokuserer på de studerendes indsats. Kvantitative systemer forpligter universiteterne til at gennemføre (sic) de studerende, men det vigtige er at forpligte de studerende til at tage medansvar for kvaliteten - og for deres egen uddannelse.
Til forsvar for fremtidens forskeruddannelse
