Radikale Venstre: Det er naivt at tro, at forskeres holdninger er upåvirkede af deres arbejde

Det er absurd at debattere, hvorvidt forskere skal deklarere deres holdninger. Det er kun sundt for demokratiet, når forskere udtaler sig på et oplyst grundlag - også selvom det er deres personlige holdning, skriver Stinus Lindgreen (RV).

Skal forskere deklarere deres politiske synspunkter, når de bruges som eksperter? Skal de holde deres personlige holdninger i baggrunden? Eller måske helst lade være med overhovedet at blande sig i den offentlige debat?

Det kan jo mudre billedet og udviske grænsen mellem forsker og debattør, hvis de ikke deklarerer deres holdninger...

Det er egentlig absurd, at vi overhovedet skal have denne debat.

En fattigere offentlig debat uden forskerne

Selvfølgelig skal forskere blande sig i debatten, og selvfølgelig skal de ikke deklarere deres holdninger, når de bruges som eksperter.

Det ville gøre den offentlige debat fattigere, hvis vi begyndte på den slags, og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan politisk pres kunne misbruges til at lukke munden på irriterende kritiske stemmer.

Det er også naivt at forestille sig, at forskere og eksperter, der besidder dyb viden om et givent emne, ikke også bruger denne viden til at forme deres personlige holdninger til, hvordan deres respektive vidensområde bør behandles politisk.

Kunne man forestille sig en klimaforsker, der ikke har en holdning til en CO2-afgift?

Eller en forsker i Mellemøsten, der ikke mener noget om konflikten mellem Israel og Hamas?

Hvad med en professor i vandmiljø, der ikke har en holdning til landbrugets udledning af kvælstof?

{{toplink}}

Loven opfordrer til deltagelse

Egentlig starter og slutter diskussionen ved at genbesøge Universitetsloven, der sætter rammerne for universiteternes virke.

Under beskrivelsen af formålet står endda eksplicit i paragraf 2, styk 3, at universiteterne skal “tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat".

Det er nemlig vigtigt, at den viden, der skabes og udvikles, kommer samfundet til gode.

Det kan ske på flere måder: Gennem undervisning af studerende, som grundlag for innovation og nyskabelse, eller ved at berige den offentlige debat.

Altså er det ikke bare noget, vores forskere kan gøre. Det er noget, de aktivt opfordres til.

En absurd indgriben i ytringsfriheden

Hvad ville konsekvensen da også være, hvis man bukkede under for dette forsøg på at styre den frie udveksling af ideer og synspunkter?

At give dem mundkurv på og afkræve dem at deklarere deres holdninger som adskilt fra deres viden er absurd, og det er en indgriben i deres ytringsfrihed, deres forskningsfrihed og i strid med Universitetsloven. 

Det vil give en fattigere debat, hvor vi ikke får alle nuancer og perspektiver bragt i spil. Det taber vores oplyste demokrati på, og det giver dårligere beslutninger.

Det er jo heller ikke sådan, at alle eksperter og forskere indenfor et givent felt er enige i, hvordan samfundet skal indrettes - heller ikke selv om de alle er vidende om det samme emne.

Netop dét er blot endnu et argument for, at vi skal være glade for de eksperter, der blander sig og stiller deres viden og holdninger til rådighed.

Alle er ikke enige

Et aktuelt eksempel er debatten om organdonation. Her har vi en række eksperter og forskere med indsigt i forskellige aspekter af området, der aktivt deltager i debatten og belyser problemstillingen.

De blander sig, stiller deres viden til rådighed og bruges som eksperter - også selv om de ikke er enige om, hvad det rigtige svar er. Hvis der da er ét rigtigt svar.

Det er for mig et godt eksempel på, at den offentlige debat vinder, når viden og holdninger bringes frem og gør os alle sammen klogere.

Vi behøver ikke - og bør ikke - bestemme, hvem der udtaler sig, hvordan de udtaler sig, og at de skal deklarere deres holdninger.

Vi ser desværre allerede nu, at flere og flere eksperter og forskere fravælger at deltage i den offentlige debat, fordi de frygter at blive udskammet, som det skete fra folketingets talerstol under en lignende debat for et par år siden.

Det vil være til skade for samfundet, hvis det bliver endnu mere udbredt.

Forskere skal kunne tåle kritik

Selvfølgelig er ingen hævet over kritik, hvis de deltager i debatten. Hvis man ytrer sin holdning, er det også helt legitimt, at andre udtaler deres uenighed.c

Det er jo hele fundamentet for en oplyst debat.

Det skal forskere og eksperter naturligvis også kunne tåle - og jeg vil påstå, at det i sig selv er en integreret del af forskningen at blive udsat for kritik.

Men det skal være holdninger og meninger, der angribes. Ikke personen at være en forsker, der deltager i debatten.

Det bør vi bare være glade for, at forskeren vil.

{{toplink}}

Forrige artikel Lidegaard og Akademikerne: Regeringen gør uddannelse til en kampplads for misforstået værdipolitik Lidegaard og Akademikerne: Regeringen gør uddannelse til en kampplads for misforstået værdipolitik Næste artikel FH og professionshøjskolerne: Giv os den uddannelsespolitiske gamechanger, vores velfærdssamfund har brug for FH og professionshøjskolerne: Giv os den uddannelsespolitiske gamechanger, vores velfærdssamfund har brug for