Pædagogstuderende: Vi støder panden mod muren, hver gang vi prøver at dygtiggøre os
(Foto: Pressefoto/ITU)
Administrative fejl, aflyste eksaminer, få undervisningstimer og mangel på pædagogik i undervisningen er hverdagskost på vores uddannelse. Så hvorfor der er ingen, der lytter til os og behovet for en ny uddannelse, skriver Hannah Reher og Emma Quie.
Af Hannah Reher og Emma Quie
Forpersoner, Pædagogstuderendes Landssammenslutning
Hvem tager ansvaret for, at vi som kommende pædagoger om 10, 20 eller 30 år kommer til at stå med konsekvenserne af det faldende antal af ansøgere på pædagoguddannelsen, som vi oplever lige nu?
Et fald, der blandt andet skyldes samfundets syn på jobbet som pædagog, dårlige løn- og arbejdsforhold, stigmatisering og en mangelfuld uddannelse.
Som pædagogstuderende står vi med følelsen af at støde panden mod muren. Vi oplever en manglende gnist i øjnene fra vores undervisere – måske fordi de ikke har rammerne til at bibeholde gnisten. Vi oplever samtidig manglende muligheder for at dygtiggøre os, selvom vi selv brænder for at blive dygtige pædagoger. Hvordan kan man i vores samfund stå inde for dét? Hvem tager ansvaret?
Vi vil være dygtige pædagoger, og det kræver en ny pædagoguddannelse. Nu.
Administrative fejl, aflyste eksaminer og få timer
Som pædagogstuderende og kommende pædagoger er det blandt andet os, som kommer til at skulle stå med konsekvenserne af, at der ikke er andre der tager ansvar for, hvad både undersøgelser og evalueringer viser. Hvad skal der til, og hvem skal man være, før nogen lytter?
Uddannelsen klæder os ikke godt nok på fagligt. Vi kræver en uddannelse, som kan styrke vores faglighed, så vi rent faktisk har de kompetencer, der skal til for at styrke det velfærdssamfund, der har så hårdt brug for os. Også om 10, 20, 30 år.
Det er masser af dygtige studerende på pædagoguddannelsen, men vi oplever at støde panden mod muren konstant. Vi møder administrative fejl, aflyste eksaminer, få undervisningstimer, mangel på pædagogik i undervisningen og meget mere.
Ingen lytter og reagerer
Vi vil have pædagogik tilbage på skemaet. Vi vil have social- og specialpædagogik til alle studerende. Vi vil have semesterstruktur tilbage. Vi vil have kreative og æstetiske fag på skemaet, og væk med evig powerpoint-undervisning. Vi vil have feedback for det, vi laver. Vi vil have muligheden for at blive dygtige og fagligt stærke pædagoger.
Man sætter jo heller ikke en gartner til at varetage en tandlæges job eller en revisor til at overtage politibetjentens arbejde - hvorfor ser vi det ikke som fuldstændig alarmerende, at vi ikke har uddannede pædagoger nok til at varetage pædagogers job?
Hvorfor er der ikke nogen, der lytter til os og reagerer på behovet for en bedre pædagoguddannelse, når vi som pædagogstuderende faktisk allerede nu er stolte af vores fag og har et stort ønske om at blive dygtige pædagoger?
Manglen på uddannede pædagoger starter blandt andet på uddannelsen. Vi er her rent faktisk, så hjælp os dog med at få muligheden for at blive endnu dygtigere og gøre uddannelsen attraktiv, så vi kan tale vores fag op, og flere kan drømme om at blive dygtige pædagoger. Hvad venter vi på?
{{toplink}}
Studieleder og studievejleder: Et lavere indtjeningsloft kan løse erhvervskandidaternes problemer
Forskningsdekan: Vores korte ph.d.-uddannelse hæmmer dansk forsknings kvalitet
