Oddershede i replik til Heine Andersen: Jeg er ikke imod fri forskning
REPLIK: Det er forkert, når professor emeritus Heine Andersen beskylder mig for at ville aflive ”fri forskning”. Der er mange muligheder for at søge finansiering til fri forskning, skriver Jens Oddershede, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Lad mig indledningsvist berolige Heine Andersen og alle læsere af hans indlæg med, at jeg hverken ønsker at afskaffe fri forskning eller har noget som helst ønske om at begrænse forskningsfriheden.
Det er begge dele noget, vi ikke kan få for meget af, hvis vi fortsat skal udvikle og forny dansk forskning.
Men hvordan i alverden Heine Andersen skulle kunne tro, at det var min holdning ud fra en læsning af mit indlæg i Altinget, ja, det forstår jeg simpelthen ikke.
Fri forskning mangler definition
Med risiko for endnu engang at blive kaldt skolemesteragtig skal jeg forsøge i al korthed at sammenfatte mit hovedsynspunkt vedrørende emnet fri forskning: Nemlig at fri forskning ikke er et veldefineret begreb, når man drøfter forskningsfinansiering, hvilket jo var emnet for artikelserien i Altinget.
Fri forskning forstås vel af de fleste som højkvalitetsforskning, som den enkelte forsker selv definerer og selv tager initiativ til. Denne forskning kan være finansieret fra mange forskellige kilder.
For eksempel fra universiteternes basismidler, midler fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), midler fra private fonde som for eksempel Carlsbergfondet etc., men forskningen kan også finansieres fra diverse strategiske puljer, hvis emnet passer med forskerens forskningsinteresse.
Midler til DFF ikke lig med fri forskning
Derfor, hvis det skulle være definitionen af fri forskning, er der jo flere måder, man kunne øge midlerne til fri forskning på, herunder – men ikke udelukkende - flere midler til DFF.
Der er måske også nogen (dog ikke mig selv), der ville mene, at strategisk forskning ikke kan være fri forskning, og hvis det nu var definitionen, så er ikke en gang alle midler til DFF til fri forskning, idet dette råd på de sidste to års finanslove har fået strategiske midler til uddeling.
Så – Heine, undskyld min skolemesterfacon – ”flere midler til fri forskning” er i hvert fald ikke det samme som flere midler Danmarks Frie Forskningsfond, og det var sådan set hovedpointen i mit indlæg. Det betyder selvsagt ikke, at jeg ikke finder fri forskning vigtig.
Kamp for forskningsfrihed ’så længe jeg trækker vejret’
Når man dertil lægger ønsket om en klar kommunikation til befolkningen og dets valgte politikere om, hvad man rent faktisk kunne finansiere, hvis man ønsker at fremme fri forskning, så er det min opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende mere veldefinerede begreber end ”fri forskning”, når man diskuterer forskningsfinansiering.
Og hvordan kommer så diskussionen om forskningsfrihed ind i denne debat? Det klarer Heine Andersen i et snuptag med sætningen: Hvis vi stedet for ”fri forskning” siger ”forskningsfrihed”.
Pludselig ønsker jeg så også at begrænse forskningsfriheden. Her er kæden ikke blot sprunget af, den er faktisk sprængt i stumper og stykker.
Lad mig dog alligevel bare for god ordens skyld slutte af med at sige, at også jeg er dedikeret fortaler for forskningsfriheden, og at jeg har kæmpet for den årevis og vil fortsætte med det så længe, jeg trækker vejret.
Dansk Erhverv: Lad os genrejse idéen om vidensamfundet
SF: Venstres angreb på den frie forskning har langtrækkende konsekvenser
